20-11-2022

Er Vladimir Putin en ensom mand?

Mikhail Zygar: All the Kremlin’s Men. Inside the Court of Vladimir Putin.  

Public Affairs. New York. 2016.

Ifølge den russiske journalist Mikhail Zygar er den russiske præsident Vladimir Putin blevet en ensom og forladt mand.

Stort set alle hans gamle venner skal efter sigende have ladt ham i stikken.  

En af de eneste, som ikke har ladt ham i stikken er hans trofaste ven oligarken Yuri Kovalchuk.

www.nytimes.com/2022/03/10/opinion/putin-russia-ukraine.html

Yuri Kovalchuk er værd at være ven med.

5 forskellige TV kanaler og det navnkundige russiske dagblad Izvestia ejer han (jf. Zygar: Alle The Kremlins Men., p. 238)   

Dertil kommer, at Yuri Kovalchuk også ejer Rossia Bank, som Putin nok - før eller siden - kan få brug for.

Det meste af sin ensomme tid (når han da ikke optræder på russisk TV) tilbringer han på sit luksus resort ved den lille by Valdai i Novgorod regionen.

Her har præsidentens stab, sikkerhedstjenesten (FSO) lejet et stykke jord og ejendomme.

Selskabet (Praim LCC) - som ejer jorden - er ejet af samme Yuri Kovalchuk.

www.instagram.com/meduza_en/

meduza.io/en/feature/2021/04/15/putin-s-favorite-dacha

Zygar nævner endnu en ven af Putin. Oligarken Igor Selchin, som er direktør i det russisk statsejede olieselskab Rosneft.

Selchin regnes for ledende blandt flokken af sovloviki. Putins støtter i statsapparatet.

  

Mikhail Zygar er en de mest velorienterede russiske journalister, når det kommer til viden om og indsigt i Putins inderkreds.

Efter Putins uheldige ”militære operation” 24. februar i Ukraine har Mikhail Zygar dog ikke kunnet opholde sig i Rusland, men er flygtet ud af landet.  

I 2016 udkom Mikhail Zygars bog ”All the Kremlin’s Men. Inside the Court of Vladimir Putin.“

I denne bog undersøger han på kritisk vis alle de væsentlige begivenheder i Putins præsidentperioder fra 2000 frem til 2015.  

Han omtaler f.eks. begivenheder som:   

Krigen i Tjetjenien, bombeanslag i ejendomme flere steder i Rusland, ubåden Kursks forlis i Barentshavet, besættelsen af et teater i Moskva, som endte med at slå mange ihjel, terrorangrebet på Beslan-skolen i Dagestan, hvor adskillige hundreder omkom.  

Zygar fremlægger nøgternt omstændighederne omkring disse begivenheder - og undersøger i hvilket omfang det russiske statsapparat er indblandet i disse begivenheder.

Zygar er ikke forudindtaget hverken for eller mod, men er stærkt kritisk overfor Putins autokratiske styre.  

Jeg vil stærkt anbefale, at man læser Zygars bog, som efter min mening er klart den bedste bog om Putins Rusland.