12-10-2022

2022. Det danske folketingsvalgs 2 jokere.

 Efter min mening har de 2 danske medier DRTV og TV2 fuldstændigt misforstået folketingsvalgets dynamik.

Valgets hovedtema er ikke en kamp mellem ’rød’ og ’blå’ blok.

Ellemann og Pape vil højst få en statistrolle.    

De fleste vælgere bevæger sig ikke mellem de 2 blokke. De afgørende vælgere svæver et sted mellem de 2 blokke.

Langt mere interessant bliver det at se, hvorledes det går med valgets 2 jokere:

Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen.

Begge har brudt med partiet Venstre. Begge har de skabt egne partier.

Lad os foretage et lille tankeeksperiment:

Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne får 10 % af de afgivne stemmer.

Vi har kun det sidste folketingsvalg 2019 at gå ud fra:

Her blev der ifølge Danmarks Statistik afgivet 3.531.000 stemmer. Det gennemsnitlige antal stemmer for at få1 mandat krævede ca. 20.000 stemmer.

www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=34694&sid=ftvalg2019

[F. eks. fik Dansk Folkeparti ved sidste folketingsvalg 308.513 stemmer, hvilket gav 16 mandater.

Det konservative Folkeparti fik 233.513 stemmer - og ligeledes 16 mandater.]

Hvis vi antager, at 3.5 mio. er stemmeberettigede til folketingsvalget 2022 og stemmeprocenten ca. 75 %, vil Danmarksdemokraterne få ca. 14 mandater.   

Hvis Støjberg får 14 mandater vil ’blå blok’ kunne denne regering.

Lars Lykke er ikke at finde i nogen af blokkene.

Han kræver en advokatundersøgelse af Mette Frederiksen for hendes medvirken i Mink-sagen.

Lars Løkke er heller ikke begejstret for Inger Støjberg som minister i en ’blå’ regering.

Derfor kan hans eventuelle opnåede mandater ikke henregnes til nogen af blokkene.   

I meningsmålingerne står de Moderate til at få under 5 % af de afgivne stemmer.

Det vil - med samme regnestykke som ovenfor - højst give partiet 6-7 mandater.

Disse mandater kunne godt blive’tungen på vægtskålen’.

Det vil stille Løkke i en gunstig position, hvor han kan bestemme hvem der skal være statsminister, om det er Mette Frederiksen eller en anden - f.eks. ham selv.

Således ser valgets hypotetiske aritmetik ud.  

 

Statsminister Mette Frederiksen har trukket spændingen ud af valgkampen ved at forsøge at mime Venstres forslag.

Et skridt til højre - og Socialdemokratiet har taget vinden ud af sejlene på Venstres skib, synes at være hendes fremgangsmåde.

Det gælder forslag (som ikke er særligt præcise) om skattelettelser, energiafgifter, jobcentre m.v.

Hver gang modparten fremsætter et forslag, kommer Socialdemokratiet med et modsvarende inden for samme politikområde.

En ikke særlig snedig taktik, som vælgerne forhåbentlig ikke hopper på.

Det værste i valgkampen er, at alle politikere lader som om, at de - og vælgerne - har glemt alt om fortiden.

Hvem husker i dag, hvorledes alle de toneangivende politikere for ikke ret mange år siden var voldsomt begejstret for en centralisering af forvaltningen og demokratiet?

271 små kommuner skulle gøres til 98 storkommuner. 14 amter skulle gøres til 5 regioner.

Rets -og politikredse skulle gøres færre osv.

I dag har piben fået en anden lyd.

Nu skal der decentraliseres for enhver pris. Alle synes at være enige om, at modsætningen mellem land og by skal udjævnes.

Bemærkelsesværdigt som holdningerne ændrer sig - uden at nogen bemærker det.