04-10-2022

Gør ingen skade!

Ikke at skade sin patient er et løfte, som alle læger aflægger. Når dette løfte ikke overholdes, må det konstateres, at der gøres mere skade end gavn.

Dette er helt klart tilfældet i den fortælling, som dagbladet Jyllands Posten bragte 2. oktober.

jyllands-posten.dk/indland/ECE14384684/laegerne-var-faa-timer-fra-at-skaere-hans-ben-af-da-han-kom-i-tanke-om-noget-vigtigt/ 

80-årige Mogens Hedetoft Hansen fra Tølløse blev kastebold mellem forskellige hospitaler i landet.

Mogens Hedetoft Hansens helbred havde i de sidste år skrantet. Således fik han i 2018 en blodprop i sit højre ben.

Dertil kom, at han havde en bindevævssygdom. Han manglede fedtpuder under sine fodsåler og havde problemer med sin mave og tarm.

I januar 2021 fik han stærke smerter i venstre ben.

Mogens Hedetoft Hansen havde kontakt med Rigshospitalets mave-tarm afdeling og handlede hurtigt.

Rigshospitalet konstaterede, at han havde en blodprop i venstre ben - og behandlede den tilsyneladende efter forskrifterne.

Lægerne på karkirurgisk afdeling rensede hans tilkalkede blodårer i venstre ben, men det var tilsyneladende ikke nok, for der opstod til stadighed nye blodpropper i benet.

Foden begyndte at udvise tegn på koldbrand - og nu var gode råd dyre.

Lægerne skrev i hans journal, at der kun var amputation af venstre ben tilbage - og henviste til Holbæk Sygehus, som ligger tættest på Mogens Hedetoft Hansens bopæl.

Han fik sig et chok:  

Det var et chok for mig. Jeg var psykisk ude i tovene. Jeg var ked af, at jeg skulle af med mit ben og kunne slet ikke se, hvordan jeg skulle komme til at fungere her i huset, hvor jeg bor”.

Lægerne gav ham ikke mange chancer her i livet. De mente ikke, at han ville få gavn af en protese:

Du kan godt få en benprotese, men det bliver kun, så du kan sidde med to sko på. Du kommer aldrig til at gå med den. Du har ikke muskelkraft nok, og du er for  gammel til at genoptræne muskelkraft.”

Hvilket er helt uforståeligt, da der er lavet forsøg med træning af ældre 80-åriges  benmuskler - med gode resultater.

Mogens Hedetoft Hansen kunne ikke se sig selv bundet til en kørestol for resten af sit liv.     

Han blev grebet af en dyb fortvivlelse og overvejede sågar at begå selvmord i sin garage.

Han var nødt til at tro på mirakler, hvis ikke han skulle leve resten af sit liv som benamputeret.

Han mødte op til sin operation på Holbæk Sygehus (ortopædkirurgisk afdeling, formoder jeg). Han fortæller:

Næste morgen fortalte jeg lægerne på Holbæk Sygehus om mine nattetanker. Jeg vrøvlede jeg lidt om hus have og golf. Og sagde, at jeg gerne ville have en second opinion fra Kolding Sygehus.

Så råbte lægen ind i hovedet på ham: ”Du spilder vores tid. Det har du fandeme gjort i flere dage. Det ben skal amputeres. Og nu vil du spilde tiden over i Kolding, men det kan jeg godt sige dig: Det bliver der ikke noget af.”

Men Mogens Hedegård Hansen lod sig ikke kue af den arrogante læge og gav ham svar på tiltale:  

Jeg gider ikke høre dit vrøvl. Vi har et frit sygehusvalg, og det skal du respektere. Du har slet ikke tid til at stå her. Du skal skrive en henvisning til Kolding Sygehus til mig.”

Men han ville ikke, fortæller Mogens Hedetoft Hansen.

Hvorefter han skruede bissen på og sagde:

”Hvis du ikke skriver den henvisning, så hører du inden for en halv time fra min advokat. Og jeg vil klage over dig og hospitalet til samtlige instanser, jeg kan komme i tanke om. Kan du så komme afsted”.

Så skrev han henvisningen.

Samme dag tog Mogens Hedetoft Hansen kontakt til Kolding Sygehus, og senere samme dag ringede en sekretær  tilbage til ham meden tid tre dage senere, den 2. februar 2021.

sygehuslillebaelt.dk/afdelinger/kolding-sygehus/karkirurgi/afdelingsoplysninger-til-almen-praksis 

Det blev hans redning. Han fortæller:

Da jeg kom ind til lægen, som er fra Belarus, sagde han, at han slet ikke kunne forstå, at mit ben  skulle amputeres. Det var der ingen grund til, fordi jeg var i gang med at danne nye årer.”

Lægen sagde: ”Du skal bare ud at gå, og når det gør ondt, skal du fortsætte med at gå” og tilføjede, ”at smerterne kunne dækkes med medicin”.

Mogens Hedetoft har kun sig selv og karkirurgisk Ambulatorium på Kolding Sygehus at takke for, at han fik lov at beholde sit venstre ben - og ikke skal tilbringe resten af sine dage i en rullestol med kun et ben.

Det skal siges, at det heldigvis ikke er alle, der bliver udsat for så ussel en behandling på landets sygehuse.

F.eks. bragte Kristeligt Dagblad 1. oktober en historie om en 90-årig far, hvis datter fortæller om den ovenud positive behandling hendes far fik, skønt hans høje alder.

www.kristeligt-dagblad.dk/debat/forfatter-bliver-vi-ogsaa-ramt-af-akut-taknemmelighed-paa-fremtidens-sygehuse      

Mogens Hedetoft Hansen er derimod mere kritisk overfor vort sygehusvæsen: ”Regionerne har ikke lært en skid. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at der kan sidde nogen i regionerne og bestemme, hvad de vil inden for deres lille matrikel, hvad enten det er Region Midtjylland eller Region Sjælland. Det er fuldstændigt tåbeligt. Det er ikke hospitalerne jeg angriber. Det er politikerne, og jeg er virkelig chokeret over det.”

Jyllands Posten har i en række artikler beskæftiget sig med de uforholdsmæssigt mange benamputation i Region Sjælland og har kritiseret den uensartede diagnosticering og behandling, som patienter i de 5 regioner udsættes for.      

Han så hellere, at en central instans sørgede for en ensartet behandling i alle dele af riget.

De regioner, jeg har lært at kende, har vi efter min opfattelse ikke brug for. De er mere samfundsskadelige end samfundsgavnlige.”

Hans kritik af regionerne er fuldt ud berettiget.

Jeg kunne ikke være mere enig.

Jyllands Posten har bedt Holbæk Sygehus om et svar Mogens Hedetoft Hansens beskrivelse af sin behandlingsforløb.

Holbæk Sygehus svarer:

Vi er kede af, at patienten har haft den oplevelse af vores sygehus. Det er naturligvis ikke det vi ønsker. Vi står til rådighed, hvis patienten ønsker at tale med os om sit forløb”.

Måske var det en sag for afdelingens kvalitetssikringskonsulent?    

 

Kilder: 

www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hjerte-kar/tilstande-og-sygdomme/karsygdomme/akut-arteriel-insufficiens-i-ekstremiteterne/ 

www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/holbaeksygehus/afdelinger/ortopaedkirurgisk-afdeling/om-afdelingen/Sider/ledelse-og-kontaktoplysninger.aspx

www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/holbaeksygehus/afdelinger/ortopaedkirurgisk-afdeling/om-afdelingen/Sider/henvisning.aspx