28-09-2022

Roskilde Universitetscenter - "født som en svane, død som en grim ælling".

Ilja Wechselmann har i dagbladet Information 1. september offentliggjort et debatindlæg, hvori han rejser spørgsmålet om den lærergruppe, som forberedte RUC’s 3 basisuddannelser blot var ”nyttige idioter”.

Ilja Wechselmann blev ansat på RUC fra universitetets start i 1972 og deltog i den arbejdsgruppe, som blev nedsat for at udarbejde grundlaget for RUC’s 3 basisuddannelser.

Ilja Wechselmann skriver:

Var vi, de tidligere studenteroprørere, som var med til at grundlægge RUC nyttige idioter i en udvikling, der under alle omstændigheder var efterspurgt af kapitalen? Og som passede til konkurrencestaten: omdannelsen af den bureaukratiske, autoritære offentlige myndighed til en centraladministration, forvaltet efter stadigt mere forretningsmæssige principper? Til etableringen af en ny klasse af højtuddannet arbejdskraft, som skulle vise sig at blive særlig efterspurgt af erhvervslivet?

Arbejdsgruppen, som skulle udarbejde grundlaget for RUC’s 3 basisuddannelser, bestod foruden af nogle af de nyuddannede studenteroprørere (som Ilja Wechselmann selv) af universitetets første rektor (senere socialdemokratisk boligminister) Erling Olsen.

Ilja Wechselmann skriver om dette arbejde:

Vi, fornyerne fra studenteroprørerne i 1968, sejrede i dette planlægningsarbejde om, hvordan uddannelserne skulle organiseres, og hvordan fagsammensætning osv. skulle formes over rektor Erling Olsen og hans socialdemokratiske kumpaner.”

Og han tilføjer:

Om end kun kortvarigt, før vi blev disciplineret og indrulleret i den konkurrencestat, som daværende undervisningsminister Ritt Bjerregaard stod for …       

Vi sagde, at den nye metode var projektorganisering, gruppearbejde, samfundsrelevans, fagkritik obligatorisk selvevaluering som ekstra afslutning af hver rapport. Vi vidste at udenadslære og autoritære undervisere var ude af takt med tidens krav.”

I dag styres universiteterne på helt anden vis end ved de studerendes og underviseres indflydelse i de styrende organer som den gang.

Ilja Wechselmann mener, at det meste - af det RUC stod for - i dag er forsvundet fra universiteterne.  

Der er kun reminiscenser tilbage.

Reminiscenser som man kan støde på, når du f. eks. som køber efterfølgende af sælger bliver spurgt om, hvorledes du som kunde bliver spurgt om, hvordan du oplede dir køb/serviceydelse.

Ifølge Ilja Wechselmann blev RUC lagt i graven, da studerende ved 10-års jubilæet skrev: ”Her hviler RUC. Født som en svane, død som en grim ælling!  

www.information.dk/debat/2022/08/ruc-enestaaende-samfundskritisk-universitet-kun-faa-aar-saa-knust

 

Jeg har i min selvbiografi ”Palle alene i verden. Fra pæn dreng til oprører. En personlig og politisk biografi. Forlaget Underskoven 2014. Appendiks D (pp. 429-469) beskrevet  min version af RUC’s historie.

Jeg startede som studerende på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse i 1972.

Allerede som gymnasieelev var jeg politisk engageret.

I 1969 var jeg tilsluttet en løs sammenslutning af venstreorienterede gymnasieelever (Venstreorienterede Gymnasiaster) på Roskilde Katedralskole.

Kort tid efter meldte jeg mig ind i først Socialistisk Ungdoms Forum, lidt senere i partiet Venstresocialisterne.

I efteråret 1972 tilsluttede jeg mig gruppen Internationale Socialister.

Jeg brugte mere tid på at oversætte politiske dokumenter end på gruppearbejde på RUC - og jeg forsømte mine studier ved at tage erhvervsarbejde som ’cykelvikar’ i folkeskolen.

I foråret 1974 havde jeg den frækhed (uden at søge orlov) at tage et par måneder til Paris, hvor jeg deltog i den trotskistiske gruppe Lutte Ouvriéres aktiviteter.

På dette tidspunkt var der en langvarig strejke blandt arbejdere ansat på en virksomhed, som producerede ure.

Universitetets administration havde bemærket mit hyppige fravær og forlangte at jeg lavede en afsluttende opgave på basisuddannelsen.

Da jeg ikke var tilknyttet nogen gruppe måtte jeg lave opgaven alene.

Selv  var jeg godt tilfreds med resultatet. Min vejleder Ilja Wechselmann var mindre godt tilfreds og mente, at jeg burde omarbejde den (hvilket jeg burde have gjort).

Ilja Wechselmanns kollega Jørgen Bloch Poulsen mente imidlertid, at opgaven kunne godkendes - og jeg fik lov at forsætte på overbygningsuddannelsen.

Ilja Wechselmanns kritikpunkter har formodentlig været relevante og berettigede, men jeg følte mig ikke i stand til at gøre det bedre.

Jeg sender en venlig tanke til Ilja Wechselmann og glæder mig over, at han har bevaret sin kritiske og analytiske sans.