27-09-2022

Den socialdemokratiske regerings uddannelsesreform 2022.

Dansk Metals formand Claus Jensen bekendtgør i et interview i Jyllands Posten 25. september 2022 sine tanke om en ny uddannelsesreform.

I fremtiden vil Danmark komme til at mangle faglig arbejdskraft, som især vil ramme industrierhvervene.

Claus Jensen synes, at alt for mange unge (70 %) vælger en gymnasial uddannelse fremfor en erhvervsfaglig uddannelse.

70 % må være mere end rigeligt, synes Claus Jensen.

70 % må anses som et loft over hvor mange unge, som vælger en gymnasial uddannelse.

Claus Jensen udtaler:  

Derudover foreslår Dansk Metal at indrette systemet sådan, at mindst 30 pct. af en ungdomsårgang kommer på erhvervsuddannelse. Om de vil det eller ej.”

Er Claus Jensen ikke tilhænger af et frit erhvervsvalg for unge mennesker?

Åbenlyst ikke.

Hvordan har Metals formand Claus Jensen i øvrigt tænkt sig at tvinge unge mennesker ind på erhvervsskolerne, hvis det viser, at de ikke makker ret?

Ikke nok så mange appeller til de unge mennesker om at vælge en erhvervsuddannelse fra diverse politikere og fagforeningsfolk har nyttet. Mon de unge denne gang vil lytte forbundsformandens ’makroøkonomiske’ betragtninger over manglende arbejdskraft i fremtiden?

Jeg tvivler.

Det ved Claus Jensen tilsyneladende godt.

Dansk Metal har nemlig fremsat forslag om en omfordeling af uddannelsesmidlerne.

Ifølge Dansk Metal skal der overføres 2. mia. kr. fra universiteternes kandidatuddannelser til erhvervsuddannelserne.

Beløber fremkommer ifølge Dansk Metal ved at afkorte den periode, som de kandidatstuderende kan få uddannelsesstøtte i.

I dag 5 år. 3 år til en bachelor og 2 år til en kandidatgrad.

Dansk Metal foreslår, at de studerende selv finansierer deres studier i det sidste halve år på universitetet.

 

 

Socialdemokratiets forslag til uddannelsesreform.         

Tilsyneladende har den socialdemokratiske regering lyttet til forbundsformanden i sit udspil til uddannelsesreform og taget nogle af Dansk Metals tanker til sig.

Mette Frederiksen afviste i et interview på DR1 i en sen nyhedsudsendelse, at udspillet skulle opfattes som en besparelsesforslag.

Men læsning af udspillet gør det vanskeligt at opfatte som andet end et besparelsesforslag.

Og som et forsøg på at lede de økonomiske ressourcer bort fra de videregående uddannelser og over til erhvervsuddannelser.

Hvis ikke man kan tvinge de unge til at vælge en erhvervsuddannelse, kan man vel prøve at allokere de økonomiske ressourcer bort fra de lange universitetsuddannelser.

Regeringen foreslår således, at visse kandidatuddannelser afkortes til kun 4 år.    

Udspillet præciserer ovenikøbet hvilke uddannelser, som den påtænker:

Omlægningen til de 1-årige kandidatuddannelser vil derfor især ske inden for humaniora og samfundsvidenskab og i mindre grad på de sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekniske områder. Uddannelser, der giver autorisation, som eksempelvis læge og dyrlæge, er ikke omfattet af omlægningen.”

danmark-kan-mere-iii.pdf (regeringen.dk)

Udspillet er et forsøg på at allokere flere ressourcer til erhvervsuddannelserne, som tages fra nogle af de videregående kandidatuddannelser.

De samfundsvidenskabelige og humanistiske kandidatuddannelser foreslås afkortet til 4 år.

Regeringen må åbenbart mene, at ingen samfundsvidenskabelige og humanistiske kandidater har brug for mere end 4 års uddannelse.

Det må skyldes, at den socialdemokratiske regering ikke mener, at velfærdsstaten i de kommende år har brug for forskere indenfor humaniora og samfundsvidenskab, hvis vi skal følge logikken i udspillet.

Den langvarige kandidatuddannelse er forbeholdt forskere og folk, som skal varetage ’specielle funktioner’ i samfundet.

En klar og utvetydig nedprioritering af humaniora og samfundsvidenskab.     

 

Kilder:

Metal-formand har selv været berøringsangst: Nu går det ikke længere med »småpisseri« (jyllands-posten.dk)