17-03-2022

Jean-Luc Melenchon - fra trotskist til reformist.

Bog af Jean Luc Melenchon anmeldt i dagbladet Information 11. marts 2022

I dagbladet Information anmeldte ph. d. studerende ved KU. Institut for statskundskab Anne Sofie Dichman 11. marts 2022 Jean-Luc Melenchons bog L’Avenir en Commun: Le programme de l’ Union populaire. Edition Seuil.

Anmeldelse: Den franske venstrefløj er i krise, derfor forsøger Mélenchon at nytænke det franske demokrati i ’En fælles fremtid’| Information

Anmeldelsen indeholder en faktuel fejl og giver os ikke mange oplysninger om politikeren Jean-Luc Melenchon.

Det er på mange måder uheldigt, eftersom der i april 2022 er præsidentvalg i Frankrig.

Anmeldelsen kan således ikke siges at være en god introduktion til præsidentvalget.

Melenchon stiller op for La France Insoumise og står i meningsmålingerne til at være det bedst placerede venstrefløjskandidat.

Nummer 2 er Anne Hidalgo fra det detroniserede Parti Socialiste (PS).    

Parti Socialiste blev i 1971 grundlagt af den senere præsident Francois Mitterand, som efter en lang karriere i franske efterkrigsregeringer havde brug for et nyt borgerligt (socialliberalt) midterparti i fransk politik.

Partiet tiltrak en del løsgængere på den franske venstrefløj - heriblandt Jean Luc Melenchon.

Jean-Luc er født i 1951 og var gammel nok til at deltage i den såkaldte studenteroprør i maj-juni 1968.  

Studenteroprøret var ikke bare et studenteroprør, men i nok så høj grad den franske arbejderklasses oprør mod den herskende klasse og fagforbundenes bureaukrater.

Af de mange smågrupper på den yderste venstrefløj tilsluttede Jean-Luc sig den trotskistiske gruppe Organisation Communiste Internationaliste (OCI) i 1969.

Fra 1972-1976 var han under dæknavnet ”Santerre” aktiv i OCI i Besancon i det østlige Frankrig.

Melenchon angiver selv, at det var efter en strejke på urfabrikken LIP i 1974, at han brød med OCI.

Strejken blev ledet af en af fagforeningerne (CFDT og CGT) uafhængig strejkekomité (hvis formand var en fremtrædende fagforeningsmand fra CFDT).

Arbejderne holdt fabrikken besat i længere tid og forlangte at overtage den. Fabrikken blev dog senere likvideret.

Som mange andre var unge Melenchon imponeret over LIP-arbejdernes militante kamp og krav om selvstyre-socialisme og opgav derefter tanken om, at en revolutionær avantgarde skulle anvise arbejderklassen vejen til en socialistisk revolution.

1976 søgte Melenchon om optagelse i Francois Mitterands Parti Socialiste (PS). Det er ikke klart, om han gjorde det på opfordring fra OCI eller om han gjorde det på egen hånd.

OCI havde en idé om ”entrisme sui generis” [entrisme af egen art], hvor medlemmer af OCI enkeltvis søgte om optagelse i PS.

Den senere franske premierminister (og præsidentkandidat) Lionel Jospin benyttede formodentlig samme fremgangsmåde.

Melenchons politiske standpunkter i hans tid i tid i PS var præget af slingrekurs. Han havde f.eks. svært ved at finde sine ben i forhold til den Europæiske Union.

I 1992 var han for Maastricht-traktaten og ØMU’en.

Han forsøgte at komme til tops i PS, men tabte kampen om posten som partiets generalsekretær til den senere premierminister og præsident Francois Hollande.

Han sagde nej til flere tilbud om ministerposter, man sagde ja til posten som Erhvervsuddannelsesminister, da partifællen Lionel Jospin i 200 tilbød ham den.

2008 forlod han PS og dannede sammen med det franske kommunistparti - Parti de Gauche.

Efter sin udtræden af PS har Melenchon forsøgt at samle den splittede franske venstrefløj.

[I 2009 blev han valgt til Europa-parlamentet og blev valgt.

I 2011 stillede han op som kandidat for Parti de Gauche og fik 11 %.]

Med sin brogede fortid som minister under Lionel Jospin er Melenchon ikke et oplagt bud på en venstrefløjskandidat.

Melenchon er reformist - og ikke revolutionær.

Andre kandidater på den yderste venstrefløj vil være bedre i stand til at repræsentere den franske arbejderklasses interesser.  

 

Som det fremgår af ovenstående er det ikke korrekt, når Anne Sofie Dichman i sin anmeldelse i dagbladet Information skriver, at Melenchon ”tilbage i 1970’erne var medlem af kommunistpartiet”.

Jeg håber, at ovenstående er tilstrækkelig korrektion til denne fejlagtige oplysning.  

 

Kilde:

https://fr.wikipedia.org/wiki/Jean-Luc_M%C3%A9lenchon