05-05-2021

Franske generaler rasler med sablerne.

I de skandinaviske lande er offentligheden ikke vant til, at professionelle soldater udtaler sig om politiske forhold.

Hvis det sker, gør de det som oftest efter, at de er gået på pension.

I Danmark insisterede forsvarsministeren at være til stede ved den ny generalstabschefs udnævnelse.

Generalstabschefen overlod pænt ordet til ministeren ved pressekonferencen i anledning af hans udnævnelse.

Sådan er det ikke helt i Frankrig.

Her offentliggjorde en række officerer i ultimo april 2021 et ”åbent brev” til de franske politikere.

Heri gav de 1000 underskrivere højlydt udtryk for deres utilfredshed med den herskende social og politisk tilstand i landet.

Generalernes åbne brev er ikke en nøgtern analyse af den politiske situation i Frankrig, men må opfattes som et nødråb til de franske politikere om at handle - inden det er for sent.

Ifølge det åbne brev befinder Frankrig sig nemlig i overhængende fare for at ende i en borgerkrig, hvis ikke politikerne foretager sig eller andet - ikke nærmere skitseret.

Brevet er holdt i vendinger, som på det kraftigste advarer franske politikere om ikke at lade stå til - og lade den nuværende uholdbare situation vare ved.

Hvis politikerne undlader at lade handling følge ord - og gøre noget ved den herskende uorden og kaos i landet, så føler underskriverne sig forpligtet til at tage affære og gribe til ”fortvivlelsens selvhjælp”.

Brevet har mest karakter af en slet skjult trussel mod politikerne og en kraftig advarsel til, hvad der vil ske, hvis de ingenting foretager sig.

Underskriverne fremstiller sig som sande patrioter, som ønsker at beskytte fædrelandet mod en truende undergang.

Det er som udenforstående umuligt at afgøre, hvor stor opbakning de 1000 brevunderskrivere har i det franske forsvar.

Det franske militærbestår ifølge Wikipedia af knap 300.000 mand. Hvoraf langt de fleste er ansat som professionelle soldater (kun ca. 60.000 på civil kontrakt).

De fleste professionelle soldater er enten officerer eller underofficerer (90 %). Resten er officerer af en eller anden rang.

Blandt underskriverne er der 20 højtstående officerer. Flest fra hæren, som udgør langt den største del af forsvarets personel.

https://fr.wikipedia.org/wiki/Forces_arm%C3%A9es_(France)

Det kan være svært for en civilist at sætte sig ind i de kvaler, som de måtte have som ansatte i militæret.

Man kan nød forstå, at de gendarmer - som indenrigsministeren sætter ind mod demonstranter for at bekæmpe gadevold - føler sig udsat, hvis de bliver angrebet af voldelige demonstranter og kommer til skade.

Måske kan man også godt forstå den faldskærmsjæger, som af sine politikere sendes til Sahel-området i Afrika for at hjælpe en lokal diktator med at holde sig ved magten - og som ikke slipper levende fra det.

Forhåbentlig er det kun et lille mindretal i det franske forsvar, som sympatiserer med de ultra-reaktionære og fascistoide synspunkter, som kommer til udtryk i generalernes ”åbne brev”.

Hvis generaler i det franske forsvar er parat til at kuppe sig til magten, fordi de mener, at politikerne er afmægtige og forholder sig passivt til nationens altoverskyggende problemer - er Frankrig ilde stedt.

Men man skal aldrig sige aldrig.

Franske politikere har førhen vist sig villige til at afgive magten til angiveligt ”stærke mænd” med mod på magt.

Glem ikke, at et flertal i det franske parlament (Nationalforsamling) i 1940 overlod magten til en aldrende general og krigsveteran fra 1. verdenskrig Petain, som satte sig spidsen for et regime, som samarbejdede med den nazistiske besættelsesmagt.

Glem heller ikke, at et afmægtigt fransk parlament i 1958 indkaldte general de Gaulle til at tage endnu en tørn i spidsen for den af ham skabte 5. Republik.

Eller de franske generaler, som modsatte sig Algeriets uafhængighed og dannede den illegale hær OAS.

Det kan ske igen. Ikke nødvendigvis i dag eller i morgen.

Jeg har fundet generalerne ”åbne brev” så væsentligt, at jeg har valgt at bringe det i sin fulde ordlyd – i min egen oversættelse.    

 

 

Les hauts gradés signataires et leur tribune

Les généraux signataires :

Général de Corps d’Armée (ER) Christian PIQUEMAL (Légion Étrangère),
Général de Corps d’Armée (2S) Gilles BARRIE (Infanterie),
Général de Division (2S) François GAUBERT ancien Gouverneur militaire de Lille,
Général de Division (2S) Emmanuel de RICHOUFFTZ (Infanterie),
Général de Division (2S) Michel JOSLIN DE NORAY (Troupes de Marine),
Général de Brigade (2S) André COUSTOU (Infanterie),
Général de Brigade (2S) Philippe DESROUSSEAUX de MEDRANO (Train),
Général de Brigade Aérienne (2S) Antoine MARTINEZ (Armée de l’air),
Général de Brigade Aérienne (2S) Daniel GROSMAIRE (Armée de l’air),
Général de Brigade (2S) Robert JEANNEROD (Cavalerie),
Général de Brigade (2S) Pierre Dominique AIGUEPERSE (Infanterie),
Général de Brigade (2S) Roland DUBOIS (Transmissions),
Général de Brigade (2S) Dominique DELAWARDE (Infanterie),
Général de Brigade (2S) Jean Claude GROLIER (Artillerie),
Général de Brigade (2S) Norbert de CACQUERAY (Direction Générale de l’Armement),
Général de Brigade (2S) Roger PRIGENT (ALAT), 
Général de Brigade (2S) Alfred LEBRETON (CAT),
Médecin Général (2S) Guy DURAND (Service de Santé des Armées),
Contre-amiral (2S) Gérard BALASTRE (Marine Nationale)

La lettre ouverte des militaires

Monsieur le Président,
Mesdames, Messieurs du gouvernement,
Mesdames, Messieurs les parlementaires,

L’heure est grave, la France est en péril, plusieurs dangers mortels la menacent. Nous qui, même à la retraite, restons des soldats de France, ne pouvons, dans les circonstances actuelles, demeurer indifférents au sort de notre beau pays.

[Det er alvorlige tider. Frankrig er i fare, flere dødelige farer truer landet. Vi - der nu er gået på pension men som stadig er Frankrigs soldater - kan ikke forblive indifferente over for vort smukke lands skæbne.]     

Nos drapeaux tricolores ne sont pas simplement un morceau d’étoffe, ils symbolisent la tradition, à travers les âges, de ceux qui, quelles que soient leurs couleurs de peau ou leurs confessions, ont servi la France et ont donné leur vie pour elle. Sur ces drapeaux, nous trouvons en lettres d’or les mots « Honneur et Patrie ». Or, notre honneur aujourd’hui tient dans la dénonciation du délitement qui frappe notre patrie.

[Vore franske faner er ikke blot et stykke stof, de symboliserer traditionen gennem tiden for de - som uanset hudfarve eller tro - har tjent Frankrig og har givet deres liv for nationen. På disse faner står skrevet med guldbogstaver ”Ære og Fædreland”. Men i dag består vor ære i at afvise den splittelse, som rammer vort land.]        

– Délitement qui, à travers un certain antiracisme, s’affiche dans un seul but : créer sur notre sol un mal-être, voire une haine entre les communautés. Aujourd’hui, certains parlent de racialisme, d’indigénisme et de théories décoloniales, mais à travers ces termes c’est la guerre raciale que veulent ces partisans haineux et fanatiques. Ils méprisent notre pays, ses traditions, sa culture, et veulent le voir se dissoudre en lui arrachant son passé et son histoire. Ainsi s’en prennent-ils, par le biais de statues, à d’anciennes gloires militaires et civiles en analysant des propos vieux de plusieurs siècles.

[En splittelse - som via en bestemt form for antiracisme - har det ene formål at skabe lede, hvis ikke ligefrem had mellem befolkningsgrupperne. I dag taler nogle om racisme, oprindelighed, de-koloniale teorier, men med disse teorier skabes den racekrig, som disse hadske og fanatiske tilhængere ønsker. De foragter vort land, dets traditioner, dets kultur og vil se det opløst og derved fravriste det dets fortid og historie. Således angriber de - ved vælte statuer - de gamle militære og civile ærer ved at analysere århundreder gamle ord.]              

– Délitement qui, avec l’islamisme et les hordes de banlieue, entraîne le détachement de multiples parcelles de la nation pour les transformer en territoires soumis à des dogmes contraires à notre constitution. Or, chaque Français, quelle que soit sa croyance ou sa non-croyance, est partout chez lui dans l’Hexagone ; il ne peut et ne doit exister aucune ville, aucun quartier où les lois de la République ne s’appliquent pas.

[En splittelse som - med islamisme og forstædernes horder - som river nationen i tusinde stumper for at underkaste dem dogmer, som står i modsætning til vor kultur. Men enhver franskmand uanset tro eller ikke-tro har overalt hjemme i Sekskanten (Frankrig). Der bør ikke eksistere en eneste by, ikke et eneste kvarter hvor Republikkens love ikke gælder.]      

– Délitement, car la haine prend le pas sur la fraternité lors de manifestations où le pouvoir utilise les forces de l’ordre comme agents supplétifs et boucs émissaires face à des Français en gilets jaunes exprimant leurs désespoirs. Ceci alors que des individus infiltrés et encagoulés saccagent des commerces et menacent ces mêmes forces de l’ordre. Pourtant, ces dernières ne font qu’appliquer les directives, parfois contradictoires, données par vous, gouvernants.

[Splittelse, thi hadet vinder over broderskabet under demonstrationer, hvor [stats]magten bruger ordensmagten som suppleringsstyrker og syndebukke over for franskmænd i gule veste, som giver udtryk for deres fortvivlelse. Dette sker samtidigt med at hætteklædte infiltratorer plyndrer de handlende og truer ordensmagten. Skønt de sidstnævnte kun udfører de ordrer, som de er blevet bedt om - og som af og til er modsætningsfyldte.]          

Les périls montent, la violence s’accroît de jour en jour. Qui aurait prédit il y a dix ans thi qu’un professeur serait un jour décapité à la sortie de son collège ? Or, nous, serviteurs de la Nation, qui avons toujours été prêts à mettre notre peau au bout de notre engagement – comme l’exigeait notre état militaire, ne pouvons être devant de tels agissements des spectateurs passifs.

[Dag for dag forøges faren og volden stiger. Hvem kunne for 10 år siden have forudsagt, at en skolelærer en dag ville få hovedet skåret af ved udgangen til sin arbejdsplads? Men vi - som nationens tjenere, som altid i yderste fald har været parat til at ofre vort liv, som vor militære pligt krævede det - kan ikke forholde os som passive tilskuere til sådanne begivenheder.] 

Aussi, ceux qui dirigent notre pays doivent impérativement trouver le courage nécessaire à l’éradication de ces dangers. Pour cela, il suffit souvent d’appliquer sans faiblesse des lois qui existent déjà. N’oubliez pas que, comme nous, une grande majorité de nos concitoyens est excédée par vos louvoiements et vos silences coupables.

[Det er således bydende nødvendigt, at vort lands ledere finder det nødvendige mod til at bortskaffe disse farer. Hertil er det i de fleste tilfælde nok uden tøven at benytte de love, som allerede eksisterer. Glem ikke, at et stort flertal af vore landsmænd - ligesom os - er godt trætte af jeres vaklen og skyldige tavshed.]

Comme le disait le cardinal Mercier, primat de Belgique : « Quand la prudence est partout, le courage n’est nulle part. » Alors, Mesdames, Messieurs, assez d’atermoiements, l’heure est grave, le travail est colossal ; ne perdez pas de temps et sachez que nous sommes disposés à soutenir les politiques qui prendront en considération la sauvegarde de la nation.

[Som kardinal Mercier, ærkebiskop i Belgien sagde: « Når forsigtigheden er overalt, er modet ikke til at få øje på”. Altså mine damer og herrer. Nu er det nok med henstand og frister, det er alvorlige tider, vi står foran et kolossalt arbejde, spild ikke tiden og vid, at vi er villige til at støtte en politik, som tager nationens frelse i betragtning.]   

Par contre, si rien n’est entrepris, le laxisme continuera à se répandre inexorablement dans la société, provoquant au final une explosion et l’intervention de nos camarades d’active dans une mission périlleuse de protection de nos valeurs civilisationnelles et de sauvegarde de nos compatriotes sur le territoire national.

[Hvis der derimod intet foretages, vil den overdrevne slaphed uundgåeligt brede sig i samfundet, som til sidst vil fremprovokere en eksplosion og indgreb fra vore aktive kammerater i en farlig mission til forsvar for vore civilisatoriske værdier og til bevarelse af vore landsmænd på den nationens område.]

On le voit, il n’est plus temps de tergiverser, sinon, demain la guerre civile mettra un terme à ce chaos croissant, et les morts, dont vous porterez la responsabilité, se compteront par milliers.

[Man ser heraf, at det ikke længere er tid til at tøve til at handle. Hvis ikke vil en borgerkrig i nærmeste fremtid gøre en ende på dette tiltagende kaos og antallet af døde vil kunne tælles i tusinder, hvor I bærer ansvaret.]  

https://france3-regions.francetvinfo.fr/occitanie/herault/montpellier/tribune-de-militaires-francois-gaubert-elu-rn-de-l-herault-au-conseil-regional-occitanie-s-explique-sur-la-polemique-2064757.html