17-02-2021

Mislykket kupforsøg i Spanien 23. februar 1981.

23. februar 1981 fik de forsamlede parlamentarikere i det spanske parlament sig en slem forskrækkelse.

Midt i parlamentets forhandlinger om en ny regering afbrød en person pludselig seancen.

Adolfo Tejero Molina var hans navn.

Han bar sin politiuniform - iført en trekantet kasket og med en pistol i sit skæfte.

Med sin pistol viftede han parlamentets formand til side og besteg parlamentets talerstol.

Alle bliver’ siddende! Alle forholder sig i ro, indtil jeg siger til og de rette militære myndigheder melder sig!”

De fleste parlamentsmedlemmer forholdt sig da også i ro.

Da et eller flere medlemmer (heriblandt parlamentets viceformand, som havde en militær rang) protesterede, trak oberstløjtnant Tejero sin pistol og skød tilsyneladende på må og få op i loftet.   

Efterfølgende talte man flere end 30 skudhuller i parlamentets mure.

I adskillige timer holdt oberstløjtnant Tejero parlamentet i skak og det spanske demokratis skæbne var uvis.  

Oberstløjtnant Tejero havde udkommanderet sine 200 mand i Guardia Civil og havde taget det spanske parlament som gidsel.

Det spanske demokrati hang i en tynd tråd. Hvilke kræfter var de stærkeste? Det borgerlige demokratis eller fascismens?

Hvor mange tilhængere havde oberstløjtnants Tejeros kupforsøg?

Den dag i dag kender vi alle detaljerne i den hektiske tid i døgnet efter løjtnant Tejeros gidseltagning.

Vi ved, at 3 nøglepersoner bag kuppet blev dømt stillet foren militær domstol (fordi de alle var militærpersoner):

Oberstløjtnant Adolfo Tejero Molina, regionsgeneral Milans del Bosch og vicegeneralstabschef Adolfo Armada.

Alle 3 overbeviste Franco-tilhængere.

Hvor mange som var involveret i kupforsøget er ikke klarlagt. Spanske medier har efterfølgende opsporet telefonsamtaler mellem Tejero og en fagforeningsleder fra Franco-tiden (Juan Garcia Carrés), som han holdt underrettet om slagets gang.

Kong Juan Carlos’ rolle i det mislykkede kupforsøg er omdiskuteret.

Det virker i sig selv mistænkeligt, at kongen tøvede 7 timer med at optræde på Tv og tage afstand fra kuppet.

Kilder mener at vide, at Adolfo Armada skal have fremsat et forslag om dannelse af en ’regering til national frelse’ med Juan Carlos i spidsen.

Det er vel overflødigt at nævne, at alle 3 dømte kupmagere var erklærede Franco-tilhængere.

 

Kilder:

http://alencontre.org/europe/espagne/le-23-f-juan-carlos-ier-et-son-coup-de-gouvernail-a-tribord.html

www.theguardian.com/world/2020/dec/06/spain-marks-42-years-since-return-of-democracy-as-retired-officers-dissent

1981 Spanish coup d'état attempt - Wikipedia

Alfonso Armada — Wikipédia (wikipedia.org)