09-02-2021

Gustav Bunzel in memoriam.

[OBS: da jeg ikke kunne finde et passende foto af Gustav Bunzel på nettet, har jeg valgt at vedhæfte et foto af Amadeo Bordiga (1889-1970].

28. januar 2021 døde en af de mest farverige skikkelser på den danske venstrefløjsscene.

Jeg fik aldrig et personligt kendskab til Gustav Bunzel (1943-2021), men vores veje mødtes i Socialistisk Ungdoms Forum (SUF) på organisationens 10. kongres i Århus 24.-26. maj 1969.

Gustav Bunzel sad i landsledelsen af SUF og i ledelsen af lokalafdelingen i Århus.

Jeg var en del yngre (født 1951) end Bunzel og var først for nylig blevet politisk vakt.

Kongressen er udførligt beskrevet i Ejnar Friis Petersen: Socialistisk Ungdoms Forum 1961-1971. Årbog for arbejderbevægelsens historie - 1977.

Organisationen sang på sidste vers.

Op til kongressen var foregået en hidsig kamp om at vinde flertallet i organisationen og spænde den for sin egen vogn.

Trotskisterne i SUF håbede på at gøre sig fortjent til at blive anerkendt som dansk sektion af Ernest Mandels, Pierre Franks og Livio Maitans 4. Internationale.

Maoister i forskellige udgaver sloges for at kapre flertallet i organisationen for at spænde SUF for enten KAK/KUF eller KFml/KAP.

Tilbage stod et lille mindretal, som ønskede at bevare SUF som en selvstændig og uafhængighed på den yderste venstrefløj.

I mangel af bedre fik gruppen navnet Forum.

På et møde i den lokale afdeling i Roskilde havde jeg lyttet opmærksomt til oplæg fra trotskisten Ole Thorbek, til maoisten Hans Henrik Nielsen og til en repræsentant fra Forum-gruppen - vist nok Arne Johansen).

I mine ører lød både trotskisten og maoisten for dogmatiske og skematiske.  

De fleste medlemmer af den lokale afdeling i Roskilde støttede Forum-gruppen.

Forum-gruppen have i modsætning til trotskister og maoister ikke udformet sin egen politiske platform.

Gustav Bunzel hørte hverken hjemme blandt organisationens trotskister eller maoister.

Han havde sin helt egen platform.

 

Bordigisten Gustav Bunzel.

Mange kender sikkert den italienske kommunist Antonio Gramsci, som Mussolini lod rådne op i et fængsel.

Få kender Amadeo Bordiga (1889-1979).

I Stalins øjne var Amadeo Bordiga ’venstrekommunist’ - og havde ikke plads i hans Kommunistisk Internationale.

I 1926 ekskluderede Kominterns Eksekutivkomité Bordiga - og Gramsci overtog ledelsen af PCI.

I Stalins øjne var Bordiga ikke bare en politisk modstander, men en fjende, som han ikke kunne have gående frit rundt i USSR.  

Han måtte tilbage til Mussolinis ’sortskjorter’ og deres fascistiske terrorregime.

Bordiga blev arresteret samme år og anbragt på en fangeø i havet mellem det italienske fastland og Sicilien.

Her sad han indtil Mussolini faldt i 1943.

Med tiden tog Bordiga afstand fra den russiske revolution og betegnede den som et ’statskup’.

Sovjetstaten var som Trotsky mente en ’degenereret arbejderstat’, men ’statskapitalistisk’.

Stalins Komintern var en parodi på en internationale, som skulle styres af alle Kominterns sektioner.  

https://www.internationalcommunistparty.org/index.php/en/who-we-are  

Bunzel tilsluttede sig Bordigas Internationale Kommunistiske Parti.

 

Marx-fortolker.

I forlængelse af studenteroprøret begyndte mange at studere Karl Marx’ skrifter. Gustav Bunzel var særlig grundig i sin læsning af Marx.

Han læste ikke bare Marx’ politiske skrifter, men nærstuderede også Marx’ Kapitalen.

Han påpegede, at den almene forståelse af Marx’ skrifter I USSR og østblokken var blevet forvrænget til det ukendelige.

Og at Sovjetmarxisme intet havde at gøre med den virkelige Marx. Bunzel hævdede, at Marx intetsteds i sine skrifter har formuleret en ”historisk materialisme”.  

    

Her blot en lille smagsprøve på hans Marx-forståelse fra en artikel i dagbladet Information fra årtusindeskiftet:

Marx har aldrig selv formuleret nogen sådan teori. Påstår man dette, bedes man henvise til tekster af Marx, hvor teorien skulle være formuleret. […]

Påstanden er et historisk falsum, frembragt af leninister og stalinister efter bolsjevikkernes statskup i november 1917. Historieforfalskningen indgik i legitimeringen af den statskapitalisme (kaldet socialisme), der samtidigt etableredes under ekstrem voldsanvendelse.
Inspireret af tidligere samfundstænkere gjorde også Marx sig forestillinger om stadier i samfundenes udviklingshistorie og prøvede at efterspore dynamikkerne heri. Dette benyttedes af sovjetpropagandaen til at underbygge en påstand om, at udviklingen i Sovjet udtrykte historiens nødvendige gang. At den proklamerede socialisme netop udtrykte det stadie, som ifølge den historiske materialismes teori om produktionsmådernes succession skulle optræde mellem kapitalisme og kommunisme.
Da forfalskningen var finansieret af en stormagt, og da ’revolutionen’ vakte forhåbninger hos hundreder af millioner, grundet henvisningerne til socialisme, ja så blev forfalskningen den dominerende opfattelse, selv hos modstanderne. Hvorved modstanderne indgik i systemets legitimering. Når liberalister har omtalt den stalinistiske statskapitalismes elendighed som socialisme, som for millioner var et positivt ladet udtryk, så har man styrket stalinismen.

[…]

Kapitalens første bind udkom i 1867, først 100 år senere blev den for alvor læst og forstået. Hvad de dybereliggende årsager hertil måtte være, søger jeg stadigt forklaringen på.
Denne nylæsning af Marx blev i 70’erne kaldt kapitallogikken. En af dennes væsentlige fortjenester bestod i bestræbelsen på at rense forståelsen af Marx for den sovjetiske statspropaganda: Marx har ikke fremstillet nogen historieteori, han har kaldt historisk materialisme.
Spredt i hans værk findes ganske vist interessante og geniale betragtninger over historiens gang. Marx har også brugt udtrykket "proletariatets diktatur" et par gange i politiske pamfletter, men det fremgår på ingen måde, hvad han mente hermed. Han kan såmænd have ment almindelig valgret også til besiddelsesløse. I sit kendte livsværk har Marx ikke fuldført nogen klasseteori og intet skrevet om socialisme.
Ikke desto mindre er det den almindelige opfattelse, at Marx skulle være socialismens grundlægger. I et dansk leksikon fra 30’rne under opslaget "Kapital, Das" står der således: "Karl Marx’ berømte Bog, hvori han begrunder Socialismen".

Hermed kommer det mest formidable værk om kapitalismen, der var 100 år forud for sin tid, til at legitimere en funktionsuduelig statskapitalisme, som man kunne kalde socialisme, fordi ingen, heller ikke Marx, før 1917 eller senere vidste, hvad socialisme måtte være, som andet end løs snak om samfundsejendom.
For at gøre løgnen fuldkommen udnævntes Marx til socialismens teoretiske grundlægger, og hans værk om kapitalisme, hvor socialisme kun omtales i to fodnoter (som "filisterutopi" og "småborgerlig fiffighed") hævdedes at udfolde denne teori. De få smågrupper og enkeltpersoner, der prøvede at påpege forfalskningen, kunne ties ihjel. Indtil 1968.

https://www.information.dk/debat/2000/06/marx-aar-2000?lst_cntrb

Gustav Bunzel er desværre ikke blevet kendt i offentligheden for sin grundige Marx-læsning og tolkning - men for sit medlemskab af SUF-Århus under den såkaldte ”Trotylsag”.

4 medlemmer af SUF-Århus blev i november 1969 arresteret og anklaget efter 2 paragraffer i straffeloven ”voldelige anslag mod samfundet og skade på andres personeller formue ved sprængninger”. (jf. Einar Friis Pedersen, op. cit., p. 155).

Gustav Bunzel har senere i et interview til dagbladet Information udtalt, at det var godt, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) fik besked om aktionen, som efter sigende var tiltænkt firmaet Terma i Århus, som producerede krigsmateriel.

PET havde placeret en agent fra en højreradikal organisation i SUF-Århus, som sladrede til PET.

Bevismaterialet blev aldrig fundet og anklagemyndigheden måtte opgive sagen.

Efter sagen producerede SUF-Århus en løbeseddel, hvor SUF ikke direkte tog afstand fra den planlagte/tiltænkte aktion, men forlangte de 4 løsladt.

Sagen udløste en intern polemik mellem trotskisterne i SUF-Århus (Torben Hansen og Lars Hedegård Jensen) og KAK og Gustav Bunzel

(jf. Einer Friis Petersen op. cit., p. 155).     

Gustav Bunzel har senere taget afstand fra aktionen.

I en artikel i dagbladet Information fra marts 1998 skrev Bunzel således:

Personer, der er i færd med at bryde loven, har ikke deres fulde borgerlige frihedsrettigheder. Almindeligvis kan man ikke arresteres uden begrundelse. En skærpet overvågning af sådanne aktiviteter må igen være en selvfølge. Det kan f.eks. fremkalde modsatrettede aktiviteter fra politiske modparter med fare for vold. Her må de overvågende myndigheder selvklart ikke handle ud fra egne sympatier, for så har de fuldstændig misforstået deres rolle som offentlighedens tjenere. Selv om et ungt menneske har valgt at bryde loven og f.eks. besætte en kaserne, skal vedkommende alligevel beskyttes mod vold fra bøller. […]

Hvis et ungt menneske i alvorlig sympati med de kæmpende vietnamesere da ville udøve heltemod, altså bringe sig selv i fare, da ville vedkommende kun kunne bringe sig selv i fare ved at bryde loven. Fjenden ville altså blive de danske myndigheder, som blev anset for USA’s medskyldige, hvad de jo også måtte fremstå som i enhver enfoldig politisk tænkning. Desværre forveksles enfoldighed ofte med hjertets renhed.
I denne sociale og mentale situation kunne unge mennesker begynde legen med bomber. Politiske organisationer, der optager unge mennesker, har en særlig forpligtelse til at forhindre disse i at slå ind på denne selvødelæggende vej.

[…]

Mulighederne for destruktiv og ulovlig politisk handling er derimod umiddelbart til stede i rigt mål. Heri ligger den terroristiske fristelse. Men denne frister også indbyrdes modsatrettede grupper.
Som deltager i et kritisk politisk miljø ønsker jeg dette beskyttet mod infiltration af destruktive elementer. Jeg ønsker ikke at skulle oprette egne efterretningstjenester, men at betjene mig af det offentlige system, jeg som skatteborger betaler til !

https://www.information.dk/debat/1998/03/big-brother-beskytter?lst_cntrb

Ære være hans minde.

 

Kilder:  

https://da.wikipedia.org/wiki/Gustav_Bunzel

https://www.wikiwand.com/da/Gustav_Bunzel