18-11-2020

Den fædrene arv.

I Stormgade i Indre By København bor en far Peter Bonnén og hans søn Kasper Kaum Bonnén. Far og søn deler ikke lejlighed, men bor i hver sin lejlighed, men i samme opgang.

Begge har kunstneriske uddannelser bag sig.

Far og søn står ikke længere på god fod. Sønnike Kasper har i år fået udgivet en bog ”bag om min far”, hvor Peter ikke lægger fingrene imellem i sin kritik af sin far.

Far Peter er ikke helt tilfreds med bogen.  

Han fortæller i et interview til Kristeligt Dagblad, at hans største sorg i livet er den måde han bliver beskrevet i sin søns bog om ham.

Selvfølgelig er der mine venners død, men en stor sorg er, at min søn for nylig har skrevet en bog om mig. Han har skrevet et faderopgør, hvor der er nogle usandheder om mig. Det er jo en roman, så han må skrive, hvad han vil, og der er jo ikke censur til her i verden, men ét sted i bogen lader han en anden sige, at jeg er jaloux, og er der noget, jeg ikke er, så er det jaloux på andre kunstnere.

Hvis det skinner på mine venner og mine kolleger, så skinner det også lidt på mig, synes jeg. Så det har været en stor sorg for mig.

Særligt fordi han bor lige inde ved siden af. I forbindelse med bogens udgivelse lavede han et interview med en eller anden avis, hvor han sagde ”min far har aldrig rakt ud efter mig”.

Det sagde han inde i den lejlighed, jeg har skaffet ham, mens han lod sig fotografere i det atelier, jeg har skaffet ham, iført bukser og bluse, som jeg har købt til ham i Malmø. Og så tænker han, at jeg aldrig har rakt ud efter ham. Vi har haft almindelig ind og ud hos hinanden, mens han har skrevet bogen. Det er lidt en følelse af, at han har tænkt ”jeg er ved at slagte dig”. Havde han så bare sagt, at han ikke gad at se noget til mig, og så skrevet bogen”.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/soennens-faderopgoer-er-den-store-sorg

Jeg kendte ingen af de 2 kunstnere, førend jeg læste interviewet med Peter Bonnén i Kristeligt Dagblad.

Kasper Bonnén har skrevet en bog om sin anerkendte kunstnerfar, Peter Bonnén.

Romanen blev 29. maj 2020 anmeldt i Berlingske af Mette Høeg. Mette Høeg skriver bl. a. ,at Kasper Bonnén ”spejler sig i sin far og dermed både definerer sig i direkte opposition til ham og erkender sig egen gentagelse af hans problematiske adfærd.”

Kasper Bonnén er i mere en én forstand i opposition til sin far:

Sønnen er også bevidst om, at hans [sin] fremstilling af sin nulevende fars fordomsfuldhed, nærtagenhed, alkoholforbrug og, frem for alt, svigt og fravær som forælder vil underminere farens position og krænke hans ære og dermed også få konsekvenser for hans forhold til faren.”      

Også kunstnerisk er Kasper i opposition til sin far:

Faren er kendt for sine minimalistiske skulpturer, »følsom minimalisme« kalder sønnen hans kunst, hårde pakker, der viser sig at være bløde indeni. Heroverfor betegner sønnen sig selv som maksimalist: Han vil have alting med, vil væk fra modernismen og dens afgrænsninger. Faren rejser verden rundt og bor på eksklusive hoteller, tilhører en selvbevidst kunstnerisk familie og en kulturel elite, der har sans for det æstetiske, og som ophøjer det til kunstens essens og øverste formål.”

Sønnen derimod har andre idealer:

”Sønnen er samvittighedsfuldt klima- og fremtidsbevidst og moralsk orienteret.”

Men Kasper Bonnén er på ingen måde afklaret om sig selv som person og kunstner:

Sønnen fremstår uden klar selvopfattelse, forankring eller tyngdepunkt, diffus og ligesom formet af ydre pres og påvirkning mere end af en indre kerne”, skriver Mette Høeg.

Selvom far og søn på mange måder er forskellige, reproducerer sønnen Kasper alligevel det svigt overfor sine kærester og børn, som hans far også udsatte ham for.

Men uanset lighedspunkterne mellem de to, føler sønnike sig svigtet af sin far.

For år siden udgav Kasper Bonnén en bog om sin problematiske opvækst hos sin psykisk syge mor - ”ind til min mor”.

Det fremgår af anmeldelserne af bogen, at Kasper og hans søster blev ladt alene med en psykisk syg mor, som gjorde sit bedste for at give sine 2 børn en god barndom.

Hendes psykiske sygdom tillod det dog kun i nogen grad.

Til trods at Kasper Bonnén og hans søster havde alle odds mod sig, slap de dog nogenlunde helskindet gennem en tumultarisk barndom.

Kasper fik en uddannelse på Kunstakademiet og har haft en vellykket karriere som kunstner.

Hans historie vidner om, at selvom om vilkårene i ens barndom er svære, kan man alligevel godt komme langt og nå vidt.

Det er også historiens om en fars svigt som forældre og om sønnens bebrejdelser af hans svigt.     

Hans faderopgør er også et vidnesbyrd om, at det ikke er let at gøre op med sin fortid.

Den sociale arv forfølger én til det sidste, skønt man måske hellere ville slippe af med den.

Kasper gør oprør mod sit fædrene ophav, men indser alligevel, at han i nogen grad reproducerer sin fars handlemønstre overfor sine kærester og børn.

Han har tilsyneladende affundet sig med det - og til trods for hans oprørstrang må vi håbe, at han når frem til forsoning og godt naboskab med sin far.

Se i øvrigt anmeldelserne af Kasper Bonnéns bog ”ind til min mor”.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/soens-erindringer-om-en-skizofren-mor-er-en-tove-ditlevsensk-bedrift

https://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/forsoning-med-sv%C3%A6r-barndom