11-11-2020

Byggeskandalen på Islands Brygge.

En tilsyneladende banal byggeskandale på Islands Brygge afslører skandaløse forhold i dansk byggeindustri.

Byggekoncernen Bach Gruppen med hovedsæde i Viborg købte i 2007 en grund af Københavns kommune på Islands Brygge i København.

Købesummen er mig ikke kendt. Lokalplanen er mig heller ikke kendt.

På den erhvervede grund på 7 hektar skulle opføres lejligheder til beboelse og erhvervslejemål på 125.000 kvadratmeter.

Efter planen skal Bach gruppen opføre 2 højhuse. Et på 23 etager og et på 30 etager.   

https://ekstrabladet.dk/nyheder/erhvervsnyheder/entreprenoer-starter-intern-efterforskning-af-prestigebyggeri/8257860

Efter købet af grunden solgte Bach gruppen de endnu ikke opførte ejendomme for 740 mio. kr. til en amerikansk ejendomsinvestor Nuveen Real Estate.

Amerikanske kapitalfonde er er stigende grad begyndt at investere i københavnske ejendomme, nye som gamle.

Men ikke alt er gået som ønsket for Bach-gruppen.

En ukendt whistleblower satte en kæp i hjulet på Bach-gruppens finansielle eventyr på Islands Brygge.

Københavns Kommune blev gjort bekendt med, at et af Bach gruppens datterselskaber BG Beton havde brugt beton iblandet tester fra byggepladser til støbningen af betonelementerne i byggeriet.

Bach-gruppen ville nødigt indrømme, at man ikke havde brugt rent beton efter forskrifterne.

Men en undersøgelse viste, at leverandøren af betonen, datterselskabet BG Beton havde brugt beton med affaldsrester, såkaldt genbrugsbeton.

Det blev begyndelse til en historie om mafialignende forhold i dansk byggeindustri.

Personer i Bach gruppens datterselskab BG Beton havde brugt gangstermetoder overfor moderselskabet.

Det fremgik af et interview med direktør Lene Christensen i Jyllands Posten 2. november 2020.

https://jyllands-posten.dk/jperhverv/ECE12515243/storentreprenoer-taler-for-foerste-gang-ud-om-betonskandale-og-mediestorm/

 

 

Lene Christensen fortæller, at nogle - for hende på daværende tidspunkt - ukendte personer i 2003 forsøgte af afpresse koncernen penge ved at true med at sprænge bygninger i luften.

For at understrege truslernes alvor udgav afpresserne sig for at tilhøre en ”palæstinensisk terrorgruppe”.

Interne undersøgelser i koncernens sjællandske afdeling har senere vist, at ansatte formodentlig stod bag pengeafpresningen.

Motiverne til afpresningen var ukendte for ledelsesgruppen i Bach gruppen indtil en ny udvikling i sagen indtraf i 2020.

Næste gang afpresserne meldte sig på banen, truede de med at hænge koncernen ud i medierne til offentlig beskuelse for ”ubehagelige ting”.

Nu kom Bach gruppen og dens ejer mangemillionæren Finn Bach for alvor i uvejr.

Koncernen havde ikke rent mel i posen.

Koncernens datterselskab BG Beton leverede beton til byggeriet på Islands Brygge. Men betonen viste sig at indeholde meget andet en rent beton.

En anonym whistleblower advarede Københavns kommune om den urene beton, som var brugt til støbning af bygningens fundament og til de bærende konstruktioner.

Bach gruppen indledte en intern undersøgelse, som viste at BG Beton havde ”snydt på vægten” og havde iblandet rester fra byggeaffald i betonen.

Ikke nok med det. BG Beton havde solgt ud af varelageret ad bagdøren og forsøgt at skjule det i sine regnskabsbilag og fakturaer.

Ansatte i BG Beton (beliggende i Nordhavn) og koncernens sjællandske afdeling havde svindlet.

Koncernen anmeldte 4 (forhenværende?) medarbejdere til politiet for svig og bedrageri.

Her står sagen nu - og man kan spørge sig om mafialignende tilstande har indsneget sig i dansk byggeindustri.

Det behøver ikke være tilfældet. Som bekendt er der jo ”brådne kar i alle lejre”.

 

Kilder:

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/uro-om-prestigebyggeri-nu-skal-betonen-undersoeges/8226114

https://ekstrabladet.dk/nyheder/erhvervsnyheder/entreprenoer-starter-intern-efterforskning-af-prestigebyggeri/8257860

https://www.bachgruppen.dk/images/stories/nyheder/Bach_Gruppen_indleder_efterforskning.pdf

https://www.bachgruppen.dk/om-os