13-10-2020

Irinas Slavinas selvantændelse.

Gennem længere tid, havde de lokale myndigheder intimideret hende.

De havde lagt sager an mod hende for hendes skriverier på hende egen webside KozaPress.

De havde givet en bøde for at have kritiseret opsætningen af en mindeplade for nationalhelten Josef Stalin.

2. oktober 2020 havde Irina Slavina fået nok.

Hun foretog et sidste opkald til sin mand Alexei kl. 13.34, men fortalte ham intet om sit snarlige forehavende.

Hun satte sig på en bænk foran det lokale Indenrigsministerium og satte ild til sig selv.

En tilfældig forbipasserende så den brændende kvinde og forsøgte at slukke ilden med sin overfrakke.

2 gange skubbede hun ham til side, førend hun langsomt sank sammen.

Efterfølgende viste et overvågningsvideo billederne af hendes selvmord.  

Hvordan var det kommet så vidt?

Så meget ved om Irina Slavinas liv indtil hendes selvmord.

Oprindeligt uddannet som lærerinde, men fandt sig aldrig rigtig tilpas i det russiske skolesystem.

Skiftede erhverv til journalist og fik ansættelse på et lokalt blad i sin hjemby Nizhny Novgorod (250 km øst for Moskva).

Kom hurtigt på kant med de lokale myndigheder, da hun skrev alt for kritiske artikler om det lokale (politiske) liv.

Præsident Vladimir Putin levner ikke megen plads til kritisk journalistik.

Angreb på pressefriheden er daglig kost for russiske journalister og heller ikke Irina Slavina gik fri.

De lokale myndigheder rejste en række anklager mod hende og hun hyrede advokaten Evgeny Gubin som forsvarer.

Gubin har 10-12 sager liggende på sit skrivebord, som alle omhandler Irina Slavina.

Irina Slavina har ikke foretaget noget mærkbart ”samfundsskadeligt”, blot gjort sit arbejde som journalist.

Men de russiske myndigheder tåler ikke gerne kritik og ser helst, at man taler dem efter munden - og i øvrigt tier stille om begåede uretfærdigheder.

En af Irinas ”forbrydelser” bestod i, at hun var imod at opsætte en mindeplade af Putins nationalhelt Josef Stalin.

I Putins Rusland diskuterer man ikke den slags, men langer bøder ud til kritikerne.

Irina fik således en bøde på 70.000 rubler (770 Euro).

Myndighederne opfinder falske anklager og sætter den mistænkte i forbindelse med ”ulovlige aktiviteter” og forbindelse til ”ulovlige organisationer eller ”forbudte kirkesamfund”.

Alle tricks gælder. Også de ufine. Borgerne er frataget enhver rettighed og  retssikkerhed er ja … en by i Rusland.

Dagen før Irinas selvmord bankede 12 ”undersøgere” på hendes dør. De skulle ransage hendes bolig for ”kompromitterende” materiale, som kunne bruges i en retssag mod hende.

De ville samle ”bevismateriale” mod en genstridig journalist som Irina Slavina.

Hendes selvmord vil af de lokale myndigheder sikkert blive opført i de officielle statistikker som en ganske ordinært selvmord på linje med så mange andre.

Men venner og bekendte af Irina hævder, at hendes selvmord var planlagt og velovervejet.

Et år forinden have hun på Facebook stillet spørgsmålet, om hun ved at tage sit eget liv kunne ”hjælpe Rusland” eller om det bare ville værre ”unyttigt”.

Det er er ingen tvivl om, at hendes selvmord skal opfattes som en politisk protest mod myndighedernes årelange heksejagt på hende.

Lad os ikke håbe, at alt for mange går i hendes fodspor, men finder kræfter til at kæmpe for ytringsfrihed og retten til kritisk journalistik.  

Ære være hendes minde.  

 

Kilde:

https://www.bbc.com/news/world-europe-54478319