12-05-2020

Thorkild Grosbøll - den ugudelige præst.

Thorkild Grosbøll har forladt os.  

Han findes ikke længere i denne verden. Måske kigger han på fra sin Himmelseng? Hvem ved?

Thorkild Grosbøll var indtil 2008 præst i den danske Folkekirke. I 2003 lod Grosbøll sig interviewe til Weekendavisen.

Her gjorde sig skyld i 3 ”synder”:

Han troede ikke på en levende Gud; han troede ikke på Jesu opstandelse; han troede ikke på et liv efter døden.

Grosbøll havde dermed smidt en ”bombe” ind blandt Folkekirkens rettroende kristne.

Hans bekendelse vakte stor opstandelse hos hans arbejdsgivere i Kirkeministeriet og hos landets biskopper.

Hvordan kunne han mene det som præst i den danske Folkekirke?

Biskoppen i Helsingør Stift Lise Lotte Rebel indkaldte Grosbøll til en ”tjenstlig samtale”, hvor han velsagtens blev bedt om at redegøre for sine ”kætterske” synspunkter.

Sener blev også biskoppen i Roskilde Stift Jan Lindhart kaldt til assistance for at få Grosbøll på bedre tanker.

Straffen for hans ”kætterske” udtalelser - om sin manglende tro - blev 2 år.

Herefter blev Grosbøll genindsat i sit embede som præst i Tårbæk, hvor han forblev indtil 2008.  

Grosbøll gav ikke det massive pres fra de kirkelige autoriteter og stod fast på sine ”kætterske” synspunkter.

 

Jeg er helt uhildet i Grosbøll-sagen.

Som skatteborger betaler jeg (med glæde) kirkeskat til mit hjemsogns menighedsråd.

Som barn og ung lod jeg mig døbe og konfirmere, men har ikke siden haft noget udestående med den danske Folkekirke.

Jeg vil nærmest betegne mig som ikke-troende og vil helst ikke kaldes ”kulturkristen”.

Det tætteste jeg kommer på kristendommen er min daglige læsning af Kristeligt Dagblad.

I anledning af Thorkild Grosbølls død har Kristeligt Dagblad bedt en række personer med tilknytning til Folkekirken om at vurdere hans eftermæle.

Flertallet mener ikke, at han har efterladt sig varige og mindeværdige spor som teolog.

Hans syn på kristendommen skal forstås som en malplaceret provokation, som hørte en anden tid til.

Han var et barn af det anti-autoritære 1968, udtaler vennen professor Niels Henrik Gregersen i Kristeligt Dagblads nekrolog.

Den danske Folkekirke var i 2003 nået ud over dette punkt. Hans synspunkter gik mod den herskende tidsånd.

Måske er reaktionerne på Grosbølls teologiske ”afvigelser” ikke så mærkelige.

Grosbøll forkastede jo centrale dogmer i kristendommen.

Kristne skelner mellem det jordiske og det himmelske. Der er et liv før og efter den (jordiske) død.

Det gjorde Grosbøll ikke.

Grosbøll troede ikke på Jesu opstandelse Påskemorgen. Og værst af alt -  han troede ikke på en ”levende” Gud.

Måske nok på en abstrakt Gud - af en eller anden slags. Agnosticisme kaldes det.  

Det tilkommer ikke mig som ateist at blande mig i kristne mennesker tro på Gud, opstandelse eller et evigt liv.  

Det overlader jeg trygt til de rettroende og pligtopfyldende kristne.

Men tillad mig at undre mig over det pauvre eftermæle præsten Thorkild Grosbøll som kristne trosfæller giver udtryk for i Kristeligt Dagblad.

Den i egen opfattelse rummelige danske Folkekirke har åbenbart ikke plads til at rumme Thorkild Grosbølls ”kætterske” synspunkter - ej heller til at diskutere disse.  

Beskeden til Grosbøll lyder: Dem skulle du være kommet med på et tidligere tidspunkt, hvor tiden fandt det relevant.

Så meget om rummeligheden i den danske Folkekirke.  

 

Kilder:

Mette Skov Hansen: Den sidste mohikaner for en teologi, der sagde, at Gud ikke er. Kristeligt dagblad, 12. maj 2020.

Jens From Lyng: Grosbølls kristendom vandt aldrig frem: ”Han tog fejl af tiden”. Kristeligt Dagblad, 12. maj 2020.