11-05-2020

Rodfæstede demokratier - 2 Århus-professorers opfattelse.

2 professorer i politologi på Århus Universitet har udgivet en bog på engelsk med titlen ”Democratic Stability in the Age of Crisis”.

I den anledning har Kristeligt Dagblad interviewet den ene  af de 2 -  Svend-Erik Skaaning.

Interviewet tager udgangspunkt i Corona-krisen 2020.

Skaaning skelner mellem 2 slags demokratier: det rodfæstede og det ikke-rodfæstede.

-      gamle rodfæstede demokratier, ”hvor elite og befolkning har vænnet sig til, at det er sådan det fungerer”.

-      nyere og mindre rodfæstede demokratier er kendetegnet ved at have et svagt civilsamfund - og hvor de politisk partier har vanskeligt ved at samarbejde.

Skaaning er godt klar over, at hans definition ikke helt holder stik i tilfældet Tyskland.

Han præciserer, at på papiret havde Tyskland et stærkt civilsamfund, men det var karakteriseret ved ”en stærk opdeling af de forskellige grupper i samfundet. Der var ikke den kontakt mellem klasserne, som er beskrevet i Matadors Korsbæk by, hvor bankdirektør, jernbanearbejdere, køkkenfolk og grisehandlere.”

Skaaning forklarer videre: ”I mellemkrigstiden kunne vi se, at de steder hvor demokratiet tidligt havde vundet indpas, var man mere villig til at samarbejde - end i lande, hvor demokratiet først sent blev indført. I lande hvor man ikke havde erfaringer med samarbejde, dannede partierne alliancer med fløjene, fordi man var bange for, at modparten inde  over midten ville misbruge et kompromis til at underminere én selv.  Man frygtede, at modparten aldrig ville give magten fra sig igen, hvis den først havde vundet den. Derfor dannede konservative partier i Tyskland f.eks. alliancer med nazisterne i stedet for at indgå et Kanslergadeforlig [som i Danmark].

Opskriften på et stabilt demokrati må altså ifølge Skaaning være:

-      et udstrakt samarbejde mellem samfundets klasser;

-      et pluralistisk demokrati, hvor det er muligt at udskifte magthaverne ved demokratiske valg og  

-      borgernes aktive inddragelse i beslutningsprocesserne via civilsamfundsorganisationer.

Men er det nok?

Først til ideen om ”rodfæstede demokratier”.

Hvornår blev Danmark et rodfæstet demokrati?

1849, 1901- eller alternativt 1920?

Nej til 1849.

Danmark går fra Enevælde til Folkestyre.

Men kun et lille mindre har stemmeret og valgret.

Nej til 1901.

1901 kan kongen ikke længere udnævne sit ministerium, da partiet Venstre får absolut flertal i Rigsdagen (Folketing og Rigsdag).

Ja til 1920.

Først i 1920 ændres valgloven, så man går bort fra flertalsvalg i enkeltmandskredse og over til flertalsvalg.

En langt mere demokratisk valgsystem, som fordeler stemmerne mere ligeligt i overensstemmelse med vælgernes stemmeafgivning.

Først fra 1920 kunne Danmark anse sig for 100 procent borgerligt demokratisk.

Hvorfor lykkedes det at bevare det borgerlige demokrati i Danmark og ikke i Tyskland?

Tyskland var et Kejserrige, som kansler Bismarck samlede i 1871 efter en krig mod Frankrig.

Danmark fik en demokratisk forfatning 1849 - Tyskland forblev et kejserrige indtil 1918.

Tyskland tabte 1. verdenskrig og måtte bøde med Versaillestraktaten, som straffede det ny Tyskland hårdt.

Den tyske arbejderbevægelse havde nu chancen for at etablere en socialistisk Rådsrepublik.

I stedet for at stille sig i spidsen for en socialistisk revolution, svigtede partiets højrefløj sin opgave og forrådte arbejderklassen.

Resultatet blev en borgerlig-demokratisk Weimar-republik, som langsomt men sikkert blev kvalt af dens reaktionære modstandere og Socialdemokratiet i forening.

Da det kom til stykket foretrak det tyske Socialdemokrati den dybt reaktionære og forhenværende general von Hindenburg frem for at opstille sin egen selvstændige kandidat.

Det tyske Socialdemokrati stemte general v. Hindenburg til magten som Rigspræsident.

v. Hindenburg udnævnte senere nazisten Adolf Hitler til Rigskansler … og resten er historie.

Rodfæstet og stabilt demokrati?

Intet borgerligt demokrati er stabilt, hvor rodfæstet det end måtte være.

Weimarrepublikken er nok det bedste eksempel. På papiret er borgerlige demokratier demokratiske.

Selv  Folkerepublikken Kina har i dag en ”demokratisk” forfatning med plads til udstrakte frihedsrettigheder til borgerne.

Abstrakte frihedsrettigheder gør det ikke alene. Kun praksis vil vise, om de er noget værd.

Skaaning mener endvidere, at der er forskel på mellemkrigstidens ”populister” og dagens populister.

Mellemkrigstidens ”populister” var anti-demokrater. Det er vore dages ”populister” ikke.

De er bare … ”populister” og såre demokratiske. Se bare Orban i Ungarn.  Er han måske ikke en smule ”demokratisk” - i alt falde ikke fascist.  

Hvornår slår anti-demokrati over i fascisme og en totalitær stat. Er der ikke blot tale om gradsforskelle - og ikke kvalitativ forskel?

Mange lod sig snyde og narrer af mellemkrigstidens totalitære bevægelser.

Lad os lære af historien - i stedet for at lukke øjnene. 

Kilde:  

Hans Henrik Hoffman: Interview. De gamle demokratier skal nok overleve covid-19.

Kristeligt Dagblad, 9. maj 2020.