13-02-2020

Karl Marx: Religion er "folkets opium" - ikke "opium for folket.

 

Kristelig Dagblads Henrik Hoffmann-Hansen skrev onsdag 12. februar på forsiden af Kristeligt Dagblad: 

En gang var det så let for venstrefløjen, det med religionen. Som kommunismens og socialismens chefideolog, den tyske økonom Karl Marx skrev i 1843

’Religion er opium for folket. At ophæve religionen som folkets illusoriske lykke er at fordre folkets virkelige lykke’, hed det i hans Indledning til kritik af den hegelske retsfilosofi”. 

Henrik Hoffman-Hansen fejlciterer og misforstår Karl Marx. 

Citatet lyder: ”Religion er den undertrykte skabnings suk, en hjerteløs verdens hjerte, som det er åndløse tilstandes ånd. Det er folkets opium”. 

(Sven-Eric Liedman: A World to Win. The Life and Works of Karl Marx. Verso 2018, p. 99). 

Karl Marx  blev ikke født ”marxist”, men udviklede sig fra at være religionskritiker til at blive ophavsmand til den mest gennemgribende kritiker af det kapitalistiske samfund. 

Som religionskritiker kritiserede han samtidens tyske filosoffer. 

Han overtog den tyske filosof Hegels syn på verdens gang som dialektisk. En fortsat udvikling mellem en tese, antitese og syntese. 

Tese, antitese og syntese i en forsættende udvikling. 

Selv sagde Marx, at han ”vendte Hegel på hovedet”. Han fastholdt Hegels (idealistiske) dialektik, men mente, at den skulle forstås på et materialistisk grundlag. 

I sine teser om Feuerbach udtrykker han det på følgende måde: 

Den materialistiske lære, at menneskene er produkter af omstændigheder og opdragelsen, at forandrede mennesker altså er produktet af andre omstændigheder og forandret opdragelse, glemmer, at omstændighederne forandres af menneskene, og at opdrageren må opdrages”. 

Karl Marx og Friedrich Engels. Udvalgte skrifter. Bd. II. Teser om Feuerbach, pp. 401-402. Forlaget Tiden. 1952. 

Marx udviklede senere sin religionskritiske holdning til også at blive kritisk overfor borgerskabets eksisterende produktionsforhold

Han betragtede produktionsforholdene i det kapitalistiske samfund som en hæmsko for den samfundsmæssige udvikling.  

I det Kommunistiske Manifest 1848 udpegede Marx det internationale proletariat som den samfundsklasse, som skulle overtage borgerskabets hidtil progressive rolle. 

Proletariatets historiske mission var at afskaffe de kapitalistiske produktionsforhold og erstatte dem med en ”fri forening af producenter”. 

Proletariatet skulle frigøre sig fra alle kapitalismens snærende bånd. De materielle som de bevidsthedsmæssige.  

Proletariatet måtte frigøre sig fra alle snærende bånd - herunder religiøs tænkning

Hvis proletariatet skulle realisere sin frigørelse (som samtidigt ville være hele menneskehedens frigørelse) skulle det gøre sig fri af al ”falsk bevidsthed”. 

Marx betragtede religion som en hæmsko for en fri tænkning, som kunne frigøre proletariatet. 

Proletariatet skulle tilegne sig bevidsthed som klasse for at kunne besejre borgerskabet og kapitalejerne. 

Uden klassebevidsthed ville proletariatet ikke kunne besejre de herskende klasser. 

Marx vidste, at den herskende klasses tanker er de herskende i et kapitalistisk samfund. 

De herskende klasser vil gøre alt for at hindre proletariatet i at opnå klassebevidsthed. 

Marx opfattede religion som et redskab i hænderne på borgerskabets til at bortlede massernes interesse væk fra deres udbyttede og undertrykte tilstand under kapitalismen. 

Kirke, konge og militær blev alle socialisters fjender. De var en del af den herskende klasse og understøttede denne. 

Derfor opfatter marxister religion (og hvad dermed følger) som ”folkets opium” og ikke som ”opium for folket”. 

Religion er ikke et trøstmiddel, men en falsk og ringe erstatning for ægte klassebevidsthed.

 

Kilde: 

Henrik Hoffman-Hansen: Islam har fået venstrefløjens religionskritik til at blafre. Kristeligt Dagblad. 12. februar 2020. 

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/islam-har-faaet-venstrefloejens-religionskritik-til-blafre