12-02-2020

Enhedslistens højredrejning.

Der var en tid, hvor politisk ideologi betød noget. De tider er velsagtens glemt for længst.

Lad mig minde om det 20. århundrede.

Lad mig minde om, at det i år er 80 år siden, at den russiske revolutionære Leo Trotsky blevet slået ihjel af sin politiske modpol Josef Stalin.

Trotsky eller Stalin - er vel ét fedt?

Begge repræsenterede de engang en forældet tankegang: tanken om en gennemgribende samfundsændring af det kapitalistiske samfund.

Begge 2 ønskede de oprindeligt at opbygge et socialistisk samfund.

Begge 2 tog udgangspunkt i det opgør i den socialistiske arbejderbevægelse, som fandt sted omkring år forrige årtusindeskifte (1900).

I den socialdemokratiske bevægelse gjorde venstrefløjen op med højrefløjens reformisme.

Rosa Luxemburg gjorde op med Eduard Bernsteins ”revisionisme”. Bernstein stirrede sig blind på vejen til målet. ’Vejen er alt, målet intet’, hævdede Rosa Luxemburg om Eduard Bernsteins opfattelse.

Mere end 100 år senere synes Rosa Luxemburgs kritik af Bernsteins ”gradualisme” (om den gradvise overgang til socialisme via reformer) at være glemt af dagens  reformister.

Dagens reformister befinder sig i græske Syriza, spanske Podemos og danske Enhedslisten.

Nu har også det borgerlige Kristeligt Dagblad opdaget Enhedslistens højredrejning.

Enhedslistens står på Anker Jørgensens skuldre, viser en (satirisk) tegning i dagbladet 11. februar 2020.

3 kommentatorer er enige i, at Enhedslisten har bevæget sig ind mod midten af dansk politik.

Enhedslistens mandater tjener som støtte for en socialdemokratisk mindretalsregering under Mette Frederiksens ledelse.

Enhedslistens Pelle Dragsted roser Mette Frederiksen for at have ført en ”mindre neoliberal økonomisk” end under Helle Thorning-Smith og Bjarne Corydon.

Pelle Dragsted forsikrer, at der i det fælles grundlag for mindretalsregeringen står, at den ikke vil lave flere arbejdsmarkedsreformer.

Har Pelle Dragsted glemt, at Mette Frederiksen var socialminister (og justitsminister) under Helle Thorning-Smith og gennemførte en forringelse af førtidspension og efterløn?

Ifølge 3 kommentatorer skulle Enhedslisten være blevet mere ”pragmatisk” end før og indstillet på politiske kompromisser.

Prisen for Enhedslistens kompromisvillighed skulle være, at den må se i øjnene er der ikke vil blive ændret på Socialdemokratiets stramme indvandringspolitik.

Enhedslistens politiske strategi består i at efterligne Socialistisk Folkepartis Aksel Larsens gamle ide om at agere ”katalysator” for en venstredrejning af Socialdemokratiet.

Findes der stadigvæk gamle Venstresocialister i Enhedslisten som husker, at netop Aksel Larsens ”katalysator-strategi” blev udsat for kraftig kritik, da VS i 1968 valgte at forlade Socialistisk Folkeparti?

Pelle Dragsted afslutter interviewet med at sige, at målet for Enhedslisten er at ”komme i regering”.

Er Enhedslisten tilbage i Socialistisk Folkepartis reformisme og lider af samme parlamentariske ”kretinisme”, som Venstresocialisterne beskyldte Aksel Larsen-fløjen i SF?

Enhedslisten nægter at tage ved lære af arbejderbevægelsens historiske fejltagelser  og insisterer på at gentage dem.

Jeg har ingen anden betegnelse for dette end: klasseforræderi. Det er klasseforræderisk at lede arbejderklassen og andre folkelige lag ud i politiske nederlag.

Enhedslistens parlamentariske strategi fører i bedste fald ind i en blindgyde. I værste fald direkte til katastrofe, som historien viser det.

Tilsyneladende ”harmoni på venstrefløjen” er ikke vejen frem.

Er det en tilfældighed, at et forhenværende medlem af Socialistisk Arbejderparti (Pernille Skipper) og Danmarks Kommunistisk Ungdom (Pelle Dragsted) befinder sig i toppen af samme parti?

 

Kilde:

Anders Redder: Engang var socialdemokratiske frikadellespisere det værste, socialisterne vidste. I dag er Enhedslisten blevet et ”Anker Jørgensen- parti”.

11. februar 2020.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/engang-var-socialdemokratiske-frikadellespisere-det-vaerste-socialisterne-vidste-i-dag-er