08-01-2020

Amerikansk drone dræbte Qasam Suleimani i Bagdad.

Hvem var Qasam Suleimani og hvorfor skulle han slås ihjel?

1. Hvem var Qasam Suleimani?

Suleimani var leder af Irans Revolutionsgarde. Revolutionsgarden er en gren af den iranske hær. En slags eliteenhed, som også opererer udenfor Irans grænser.

Revolutionsgarden deltager i krigen mod Islamisk Stat (IS) som en del af international koalition og var med til at nedkæmpe IS.

Efter at have trængt IS tilbage (og næsten ud af Irak) har USA trukket flere af sine tropper ud af Irak (dog ikke alle).

USA har 3 militære baser Irak.

Efter drabet på Suleimani er disse nu potentielle mål for den iranske Revolutionsgarde og tilhørende pro-iranske militsgrupper.

 

2. Hvilke motiver ligger bag Trump-administrationens dronedrab på Suleimani?

Indenrigspolitiske:

Vise sig som en ”stærk” og handlekraftig statsmand (i modsætning til sine forgængere i det Demokratiske parti).

Eksempler: Jimmy Carters mislykkede undsætning af indespærrede gidsler på den amerikanske ambassade i Teheran 1980.

Barack Obamas udtalelse om at ville gribe ind i Syrien, hvis enten Bashar Assad eller Vladimir Putin brugte sarin eller klor (giftgasser) mod befolkningen. Obama levede ikke op til sin udtalelse, da Rusland brugte giftgasser i Syrien.

Hillary Clintons mislykkede håndtering af et brænd-attentat på det amerikanske konsulat i Benghazi, Libyen 2012.

I modsætning til sine forgængere på præsidentposten ønsker Trump at vise sin handlekraft og mod, hvis han synes, at vitale amerikanske interesser (som i dette tilfælde) er på spil.

Mens Trumps indenrigspolitiske motiver synes at være klare, er hans udenrigspolitiske motiver uklare.

 

Udenrigspolitiske motiver:

Ideelt set at svække Irans position i Irak ved at udradere en vigtig nøgleperson Qasam Suleimani, leder af Revolutionsgarden.

Mindske Revolutionsgardens indflydelse på den politiske og militære udvikling i Irak.

Fører drabet til det ønskede resultat?

Nej! Af følgende grunde:

Drabet kommer på et tidspunkt, hvor der er grøde og gæring i folkelige oprør i flere mellemøstlige lande: Iran, Irak, Libanon og Algeriet.

(Store dele af) Befolkningerne i Iran, Irak, Libanon og Algeriet har trodset regimerne og har indledt en protestbølge af demonstrationer, som regimerne har besvaret mere eller mindre voldeligt.

Drabet på iranske Suleimani svækker næppe Revolutionsgarden hverken internt eller eksternt, hvor støttegrupper er til stede (Irak og Libanon).

Drabet risikerer tværtimod at svække de dele af befolkningerne, som ikke ønsker øget iransk indflydelse (Irak og Libanon).

Det er ikke umiddelbart til at forstå, hvorfor drabet på Suleimani skulle gavne USA position i Mellemøsten.

 

Konklusion.

Trumps beslutning må derfor betragtes som helt eller delvist indenrigspolitisk begrundet.

Trumps beslutning er præget af impulsivitet - og forekommer ikke nærmere gennemtænkt eller velovervejet.

Beslutningen om at tilintetgøre Suleimani føjer sig ganske godt ind i mønstret for Trumps udenrigspolitik (for så vidt der er noget).

Trumps skiftende rådgivere har ingen overordnet strategi for sin udenrigspolitik, som bygger på overordnede analyser af USA’s militærstrategi og geopolitik.

Trumps udenrigspolitik baserer sig udelukkende på ad-hoc-løsninger (fra sag til sag), som det er umuligt at finde et mønster i.

 

Reaktionen på drabet i Iran.

Hvis man skal tolke på reaktionen på drabet i Iran kan man som udenforstående iagttager blive overrasket over, hvor stor betydning nationen tillægger Suleimani.

Som leder af Revolutionsgarden indtog Suleimani en betydningsfuld rolle og position i ayatollahernes Iran.

Selvom Suleimani ikke var en lærd muslim, blev han af præsteskabet betragtet som en værdig partner i udøvelsen af den politiske magt i Iran.

Begge parter kunne bruge hinanden som henholdsvis religiøs og militær autoritet og til at holde befolkningen nede.

Da ayatollaherne under begravelse af Suleimani kunne ses grådkvalte på TV var var det ikke udelukkende forstillelse, men formodentlig udtryk for oprigtig sorg over tabet af en vigtig kampfælle.  

 

Kilde:

Waleed Safi: Suleimanis drøm er måske ved at gå i opfyldelse. Dagbladet Information, 8. januar 2020.