01-12-2019

NATO-topmøde - folketingsflertal på gal kurs.

NATO-topmøde i London 2. december 2019. 

Mandag 2. december afholder NATO-landene topmøde i London.

Den danske regering har forberedt sig på, at der fra USA’s side vi blive stillet krav om, at NATO-landene skruer op for forsvarsudgifterne.

I sit forslag til næste års finanslov har regeringen afsat 26 millioner til forsvaret. Den amerikanske præsident Donald Trump har stillet krav til NATO-landene om at øge forsvarsbudgetter til 2 % af deres bruttonationalprodukt (BNP).  

Der er et godt stykke vej op til de 2 % af BNP.

https://www.fm.dk/publikationer/2019/forslag-til-finanslov-for-finansaaret-2020

Et vist antal millioner går til missioner langt udenfor NATO’s kerneområde.

29. oktober vedtog et flertal i Folketinget at forlænge det danske bidrag til FN’s mission i det vestafrikanske land Mali.

Danmark har medvirket i FN’s MINUSMA-mission og har bidraget med fly og personale.

Regeringen vil på NATO-topmødet i London fremlægge et tilbud om at stille transportfly og mandskab til rådighed i Irak som led i en rotationsordning med deltagere fra andre lande.

https://olfi.dk/2019/11/27/danmark-vil-sende-200-mand-til-irak-naeste-aar/

Med disse initiativer står den danske regering godt rustet overfor krav om forøgelse af landets forsvarsudgifter.

 

FN’s MINUSMA-mission i Mali.

Indsatsen i Mali ligger i forlængelse af en fransk mission, som den franske præsident Francois Hollande tog initiativ til i 2013.

Efter et terrorangreb på et olieraffinaderi i Algier og bortførelser besluttede Francois Hollande at tage sagen i egen hånd og gå enegang uden om NATO.

FN’s MINUSMA-mission kan således betragtes som et supplement til den franske operation Berkhane i Mali.

Frankrig har som forhenværende kolonimagt i Vestafrika en særlig interesse.

Sahel-landene Niger Mali er ludfattige lande.

Den primære årsag til Frankrigs interesse i Mali og Niger er de uranminer, som ejes af det statslige selskab Areva (kernekraftdelen Oracle Cycle).

https://en.wikipedia.org/wiki/Orano_Cycle

De 2 miner i Mali leverer en del af den uran, som bruges i de mange atomkraftværker i Frankrig.

Populært sagt, leverer de franske atomkraftværker strøm til en tredjedel af samtlige tændte pærer i Frankrig.  

Mens uranminerne i Mali forsyner Frankrig med strøm fra atomkraftværker, har kun hver tiende indbygger i Mali adgang til elektricitet.

Mali og Niger hører til blandt de allerfattigste lande i verden. Den gennemsnitlige indkomst i Niger er 420 dollars om året.

Minerne ligger inde midt i Afrika og den brudte uran skal fragtes tusinder af kilometer fra Mali og ud til den vestafrikanske kyst, hvor den sejles med båd til Europa.

På denne lange vej vil det være forholdsvis let for terrorgrupper i Sahel-området at foretage terrorangreb på toge og lastbiler (selvom tønderne med uran er forseglede og transporten er bevogtet).

[Ifølge www.ventdoux.org opererer 11 terrorgrupper i Mali. 7 jihadistiske og 4 ikke-jihadistiske].

Dette var formodentlig den reelle grund til Francois Hollandes beslutning om at igangsætte operation Berkhane.

 

Det danske Folketing.

Ved det danske Folketingets drøftelse af en forlængelse af det danske bidrag til FN’s MINUSMA mission i Mali omtalte ingen af forsvarsudvalgets medlemmer Frankrigs særlige interesser i Mali og Niger.

Kun Enhedslisten Eva Flyvholm frygtede, at det kunne komme til skærmydsler mellem de franske tropper og de udsendte danske soldater i tilfælde af fangeudveksling.

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b6/20191_b6_som_fremsat.pdf

https://www.folketingstidende.dk/samling/20191/salen/M5/20191_M5_referat.pdf#B6

https://www.folketingstidende.dk/samling/20191/salen/M10/20191_M10_referat.pdf#B6

Heller ikke i bemærkningerne til loven er Frankrigs specielle interesser i minedriften i Mali omtalt.

 

Folketingets forkerte kurs.

Et flertal i Folketinget synes således at fortsætte den forkerte kurs i retning af terrorbekæmpelse med militære interventioner.  

Denne metode har som bekendt været brugt mere end én gang før.

Samme fermgangmåde blev anvendt ved de militære interventioner i Afghanistan 2001, Irak 2003 og sidst i Libyen i 2011.

I Afghanistan var den væsentligste begrundelse for en militær intervention Taleban-regimet og dets støtte til Osa Bin Ladens Al Qaida.

I Irak skjulte Saddam Hussein masseødelæggelsesvåben.

I Libyen var oberst Khadafi blevet en torn i øjet på den franske præsident Nicolas Sarkozy, som ville vise sine vælgere, at han var handlekraftig.  

Nu synes begrundelsen at være den samme: bekæmpelse af terrorister, som truer Frankrig uhindrede adgang til uranminer i Mali.  

Måske skulle flertallet i Folketinget i stedet kigge på nogle af de bagvedliggende årsager til terrorgruppers stigende brug af terror i Sahel-området.