26-11-2019

Spanske politikere dømt i korruptionssag.

En række politikere i provinsregeringen i Andalusien i det sydlige Spanien, som alle er medlemmer af det spanske socialistparti (PSOE) blev i sidste uge idømt fængselsstraf for at have misbrugt offentlige midler.

Sagen går under navnet ERE (Expediente de Regulacion de Empleo) en slags lønmodtagernes kollektive afskedigelsesfond, som skal afbøde virkningen af kollektive fyringer.

Loven er fra 2001, og blev vedtaget under landets socialistiske regering i 2001. 

ERE-sagen har været ført ved domstolene i de sidste 9 år.

Der er afhørt 507 vidner.

7 undersøgelsesdommere har medvirket og retten har foretaget 146 adskilte undersøgelser.

Kun 2 ud af 21 anklagede er frifundet.

19. november 2019 afsagde 3 dommere ved provinsretten i Sevilla dom over de mange anklagede.

De 2 mest fremtrædende er forhenværende formand for provinsrådet i Andalusien Manuel Chaves (1990-2009) og hans efterfølger Antonio Grinan (2009-2013).

Antonio Grinan fik 6 års fængsel.

Manuel Chaves må ikke indtage offentlige embeder de næste 9 år.

Også en forhenværende minister i Zapateros socialistiske regering Margareta Alvarez blev fundet skyldig.

Den tidligere økonomichef i provinsregeringen i Andalusien og senere vicepræsident i den Europæiske Investeringsbank Margareta Alvarez blev dømt skyldig - og må ikke indtage offentlige embeder de næste 9 år.

De dømte så ikke synderligt brødebetynget ud, da de forlod retssalen i Sevilla, da de indtil videre kan gå frit omkring indtil en appelret evt. stadfæster underrettens dom.

 

Hvad har de dømte gjort sig skyldige i?

De dømte har efter dommerens opfattelse gjort sig skyldig i misbrug af offentlige midler.

De har ikke forvaltet ERE-loven efter lovens bogstav. Penge fra fonden skulle ifølge loven tilfalde de lønmodtagere, som arbejdsgiveren ikke længere var i stand til at aflønne.

Retslige undersøgelser har vist, at pengene er havnet i lommerne på de forkerte.

For 10 år siden blev myndighederne for første gang opmærksom på, at midlerne fra den kollektive fond ikke blev brugt i overensstemmelse med loven.

Som led i afvikling af virksomheden Mercasevilla blev medarbejderne stillet i udsigt, at de kunne få mulighed for at gå på pension før tiden.

Pengene fra den kollektive afskedigelsesfond gik imidlertid ikke til medarbejderne, men havnede i stedet i lommerne på nogle af embedsmændene i den andalusiske provinsregering.  

Den heldige modtager af fondens penge var chef for provinsregeringens Afdeling for Arbejde, hans chauffør og nogle (formodentlig socialistiske) borgmestre.

Dagbladet El Pais som står det spanske Socialistparti nær hævder, at nogle af disse gik til narkotika (kokain). Det fremgår ikke af El Pais’ oplysninger, om pengene gik til eget forbrug eller blev brugt til handel med narkotika.

2 præsidenter for den andalusiske provinsregering (1990-2013) blev således dømt for misbrug af offentlige midler.

Det spanske socialistparti (PSOE) havde i 36 år siddet på den politiske magt i Andalusien.

Ved regionsvalget 2018 blev PSOE udsat for en sand vælgerflugt og partiet mistede den politiske magt i Andalusien, som partiet havde haft i 36 år.

En højrefløjskoalition kom til magten.

For første gang i Spaniens historie efter general Francos død 1975 kom et ekstremt højrefløjsparti (VOX) ind i en parlamentariske forsamling.

ERE-korruptionssagen har utvivlsom været med til at påvirke valgresultatet.

   

Gürtel-sagen.

I 2017 blev en kassér i Partido Popular Luis Barcenas idømt 33 års fængsel for at have oprettet en række hemmelige konti, som ikke optrådte i partiets officielle regnskab.

Partikasséren oprettede de hemmelige konti i den hensigt at skjule bidragyderes bidrag til partiet.

Partido Popular kunne således bruge disse hemmelige konti til indbetaling af bidrag fra modtagere af gunstige offentlige kontrakter.

Gürtel-sagen kostede utvivlsom Mariano Rajoy valgsejren ved parlamentsvalget i 2018.

44 år efter general Francos død hænger Spanien således stadig fast i et morads af korrumperede politikere og økonomisk korruption.     

 

Kilder:

https://elpais.com/elpais/2018/05/24/inenglish/1527173372_872035.html

https://elpais.com/elpais/2019/11/19/inenglish/1574153889_778519.html

https://elpais.com/elpais/2013/07/25/inenglish/1374777599_445909.html

https://elpais.com/elpais/2013/08/07/inenglish/1375873439_838719.html

https://en.wikipedia.org/wiki/Magdalena_%C3%81lvarez

https://elpais.com/elpais/2014/03/12/inenglish/1394622741_504622.html