13-11-2019

Che og Evo - 2 socialister i Bolivia.

Der er ikke umiddelbart nogen lighedspunkter mellem Ernesto ”Che” Guevara og Evo Morales.

Kun ét havde de tilfælles. De var begge 2 politisk aktive i Bolivia. Dog ikke på samme tid.

Argentinsk fødte ”Che” Guevara døde i forsøget på at rekruttere bolivianske bønder til en opstand mod general Rene Barrientos og hans medsammensvorne kupmager general Alfredo Ovando i Bolivia oktober i1967.

Præsident Evo Morales blev i november 2019 sendt i eksil, da Bolivias generaler opfordrede ham til at forlade landet.

I modsætning til Evo Morales nåede ”Che” Guevara aldrig i nærheden af den politiske magt i Bolivia.

 

”Che” Guevara.

Guevara havde i 1950’erne tilsluttet sig Fidel Castros guerillaer i kampen mod den cubanske diktator Fulgencio Batista.

Efter at Fidels Castros revolution på Cuba havde konsolideret sig, ville Guevara sprede den til resten af den 3. verden (Afrika og Latinamerika).

Når revolutionen kunne sejre på Fidel Castros Cuba, måtte den også være gangbar andre steder.

De cubanske guerillaer mente at have opskriften på omstyrtelse af alle diktaturer i den 3. verden.

En avantgarde af ganske få guerillasoldater skulle ikke engagere klassefjendens væbnede styrker. Små grupper af velorganiserede guerillaer skulle som ”fisk i vandet” bevæge sig frit rundt i terrænet og lokke fjendens tropper i planlagte baghold.

På denne måde var det guerillasoldaterne som bestemte slaget gang og ikke klassefjendens væbnede styrker.

”Che” Guevara afprøvede guerillakrigsstrategien i det centrale Afrika, hvor den mislykkedes.

I 1966 forlagde Guevara verdensrevolutionen til det fattige og tilbagestående latinamerikanske land Bolivia.

”Che” har i sin dagbog (som først blev offentliggjort efter hans død i oktober 1967) nedfældet sine optegnelser over kampens daglige hændelser.

Jeg lånte hans dagbog i dansk oversættelse kort efter, at den var udkommet på dansk i 1968.

Dagbogen gjorde et stort indtryk på mig og var med til at vække mit politiske engagement.  

1997 udgav den franske journalist og diplomat Pierre Kalfon en biografi om ”Che” Guevara, hvor han i sit sidste kapitel giver en malende beskrivelse af det mareridt, som ”Che” Guevaras sidste kamp udviklede sig til.

De cubanske guerillaers strategi fungerede ikke i Bolivia. Det lykkedes ikke ”Che” Guevaras få kammerater at rekruttere en eneste boliviansk bonde i de 11 måneder, som de nåede at opholde sig i Bolivia.

Guevara var oppe imod umådeligt stærke kræfter.

Generalerne i Bolivia søgte om hjælp i USA.

Den amerikanske hemmelige efterretningstjeneste CIA havde agenter på ambassaden i La Pax.

Præsident general Rene Barrientos og hærchefen Alfredo Ovando bad USA om hjælp.

Amerikansk trænede bolivianske specialtropper og amerikanske rangers blev sat i jagten på ”Che” Guevara og hans guerillaer.   

Mens Guevara havde mange fjender, havde han ingen venner.

Alle hans formodede venner svigtede ham.

Fidel Castro svigtede ham ved ikke at opretholde forbindelsen til de trængte guerillaer.

De lokale kommunister (stalinister) svigtede ham, da de ikke ønskede at støtte ”udenlandske” guerillaer.

”Che” Guevara døde i en kugleregn affyret af bolivianske politiofficerer.

Efterfølgende blev hans lig skændet på det groveste.

 

Evo Morales.

Heller ikke Evo Morales’ vej til magten viste sig holdbar i længden. Morales støttede sig til en parlamentarisk vej til socialisme.

Som demokratisk socialist overså han, at den borgerlige stats magtapparat kun tjener den herskende klasses interesser.

Statsapparatet skal knuses, hvis ikke vil det før eller siden slå igen. 

Ligesom sin demokratisk socialistiske forgænger i Chile Salvador Allende troede han at kunne erobre magten uden at knuse den borgerlige statsmagt.   

Det er ikke nok at erobre præsidentposten og have den parlamentariske magt.

Den herskende klasses magtapparat (militær, politi og efterretningstjeneste) vil stadig være i stand at slå igen.     

Før eller siden vil det hævne sig på sin klassefjende.

Dette var den erfaring som revolutionære marxister gjorde sig efter kuppet i Chile 1973.

Dette bekræftes endnu en gang efter afsættelsen af Evo Morales 2019 i Bolivia.

 

Kilde:

Pierre Kalfon: Che. Ernesto Guevara. Une Legende du Siecle. Editions du Seuil. 1997. Genoptrykt 2007.