13-11-2019

Bolivias præsident Evo Morales' legalistiske vej slog fejl.

Da den forhenværende kokabonde og fagforeningsleder Evo Morales i 2005 blev valgt til præsident i Bolivia, red han på en bølge af begejstring hos sine vælgere.

Morales indvarslede ny tider i Bolivia. Nu skulle der sættes en stopper for at jordaristokratiet og finansoligarkiet herskede i Bolivia.

Morales proklamerede omfordeling af den ulige fordeling af jord.

Nationalisering af vigtige dele af industrien.

Lovede at ville indskrive særlige rettigheder i en ny forfatning til landets mange indianske folkeslag.   

Morales holdt nogle af sine løfter, men ikke alle.

 

Men på et punkt forregnede Evo Morales sig.

Evo Morales begyndte at tænke rent legalistisk og ændrede i 2009 Bolivias forfatning.

Morales var ikke tilfreds med, at Bolivias forfatning ikke tillod præsidenten at blive genvalgt i mere end 2 perioder på 4 år.

Derfor ændredes Bolivias forfatning i 2009 efter hans ønske til nu 3 perioder (12 år).

Hvis ikke Morales fik Bolivias forfatning ændret, ville hans præsidentperiode udløbe i 2017.

Derfor foreslog Morales i 2016 en forfatningsændring, som gav ham mulighed for at sidde i 4 på hinanden følgende perioder (16 år).

Morales forregnede sig imidlertid og hans ændringsforslag faldt ved en folkeafstemning.

Nu var gode råd dyre for Morales og han tyede til landets Forfatningsdomstol for at få sin forfatningsændring godkendt af den dømmende magt.

 

Men hvis man som Morales vælger at spille efter spillets legalistiske regler, må man også overholde dem.

Hvis man leger borgerlig demokrat, må man respektere demokratiets spilleregler.

Ingen sammenblanding af den udøvende og dømmende magt.

Morales burde have draget konsekvensen af sit legalistiske spil og erkendt sit nederlag.  

Ved ikke at forlade præsidentposten efter sit legalistiske nederlag, spillede han kortene i hænderne på sin politiske opposition.

Han gav derved oppositionen let spil ved præsidentvalget 2019.

Selve valghandlingen var omgærdet af mystik.

Oppositionen hævdede, at valget ikke var forløbet regelmæssigt og at der var forekommet snyd og svindel under stemmeoptællingen.

De optalte stemmer viste, at Morales kun med nød og næppe havde opnået tilstrækkeligt mange stemmer til ikke at skulle ud i et omvalg.

Morales tilbød herefter at stille op til et omvalg.

Men Morales’ legalistiske strategi spillede fallit, da oppositionen øjnede mulighed for at afsætte Morales uden et omvalg.

Oppositionen kunne henvise til Morales’ udemokratiske praksis med at forlænge sine præsidentperioder i det uendelige.

Oppositionen havde let ved at fremstille Morales som en, der snyder på den legalistiske vægt og ikke respekterer forfatningen - og førte nu kampen ud i gaderne.

Oppositionen formåede lynhurtigt at piske en stemning op mod den ”udemokratiske” Morales.

Scenen for et kup mod Morales var nu sat.

Generalerne - som i alle årene med Morales ved statsroret havde forholdt sig passive - bekendte nu kulør og opfordrede Morales til at opgive sin præsidentpost.

Oppositionen formåede at mobilisere ’gadens parlament’ og lægge pres på Morales og hans tilhængere.

Oppositionen slog sprækker i rækkerne af offentligt ansatte, som nu tilsluttede sig oppositionens lejr.

 

Det er umuligt at vide i hvilket omfang udenlandske kræfter har været på spil i afsættelsen af Morales.

Men mon ikke venstrefløjens sædvanlige modstandere på internationalt plan har trukket i trådene.  

Morales blev offer for sin egen fejlagtige legalistiske strategi og måtte flygte til Mexico.  

Kilde:

https://www.information.dk/udland/2019/11/bolivia-uden-leder-opposition-kraever-nyvalg-indsaettelse-overgangsregering