01-11-2019

Evo Morales - fra kokabonde til præsident.

Præsidentvalg i Bolivia oktober 2019.

Historien om Evo Morales begynder i en mineby i den vestlige region Oruro i Bolivia.

Her fødtes han i 1959 som søn af fattige bønder af indiansk oprindelse (aymara).

Han blev som dreng sat til at vogte lamaer, kom senere i skole og aftjente sin værnepligt i det bolivianske militær.

Hans familie flyttede til det østlige Bolivia, hvor de som titusinder af andre bønder dyrkede kokaplanter.

Også Evo blev kokabonde.

I 1983 blev han valgt som generalsekretær i den lokale fagforening for kokabønder.

1988 blev han valgt til forretningsfører i en større sammenslutning af kokabønder.

I 1990-erne havde forbruget af kokain i amerikanske byer antaget groteske dimensioner og de amerikanske myndigheder indledte nu en ”krig mod narkotika”.

Agenturet for Bekæmpelse af Narkotika (DEA) fik til opgave at indskrænke arealer med dyrkning af kokaplanter i Bolivia, som tjente som basis for fremstilling af den pasta, som brugs til fremstilling af kokain.

Internationale narkokarteller smuglede den rå pasta ud af Bolivia til forarbejdning i Peru og Brasilien.

Nu skulle der sættes en stopper for denne narkotrafik.

Evo Morales dyrkede kokaplanter og var talsmand for Bolivias kokabønder - og som sådan var han imod regeringens og DEA’s forsøg på begrænsning af arealet med kokaplanter.

Han dannede en politisk bevægelse Movimento al Socialismo (MAS). I 1996 blev Evo Morales valgt til Underhuset (Førstekammer) i Bolivia.

I 2002 stillede han for første gang op som kandidat til præsidentvalget for MAS.

Som fagforeningsformand for kokabønderne førte han kampagne mod DEA, som ville indskrænke dyrkningen af kokaplanter. USA truede med at indstille sin økonomiske støtte til Bolivia.   

Morales tabte knebent til sin modkandidat.

I 2005 vandt Evo Morales præsidentvalget og blev fra 2006 indsat som præsident.

Han modtog 54% af stemmerne med løfter om:

Afskaffe fattigdommen blandt landets indfødte befolkning.

løsne restriktionerne på dyrkningen af kokaplanter.

nationalisere energisektoren.

bekæmpe korruptionen.

øge beskatningen af de rige.

Det blev indskrevet i forfatningen, at landets indfødte befolkning skulle sikres rettigheder og at olie- og gasindustrien skulle nationaliseres.

Morales gennemførte en nationalisering af energisektoren og overlod uopdyrkede jorder til fattige bønder.

2009 fik Morales ved en folkeafstemning vedtaget, at præsidenten kunne genvælges efter sin første regeringsperiode.

Præsidenten fik ligeledes ret til at opløse de to kamre.

I 2009 opnåede Morales parti MAS flertal i de begge kamre.

I 2013 gav et flertal af vælgerne Morales lov til at stille op for tredje gang.

Indtil da havde Morales reddet på en popularitetsbølge, som nu begyndte at flade ud.

Den nationaliserede energisektor gav ikke længere de ønskede indtægter, som skulle bruges til at finansiere regeringens mange offentlige projekter og sociale ydelser til udsatte grupper af befolkningen.

Morales gjorde det ikke lettere for sig selv ved at blive rodet ind i en korruptionssag med bestikkelse af et kinesisk selskab og et lukrativt job til en forhenværende elskerinde i det pågældende selskab.

I februar 2016 ville vælgerne ikke længere give Morales et flertal til at forsætte sin præsidentperiode.

Morales tyede nu til mindre fine metoder. Når han ikke kunne opnå vælgernes godkendelse af en forlængelse af sine valgperioder, måtte han gå til landets Forfatningsdomstol.

Under store protester fra oppositionen fik han fornyet sit mandat og kunne på ny stille op.

Det Øverste Valgtribunal stadfæstede domstolens afgørelse og vejen var banet for hans næste opstilling i 2019.

Store dele af den bolivianske befolkning har opnået stor materiel fremgang siden 2006 under Morales.

 

Fra kokabonde til præsident.

Men nu synes tiderne at have indhentet den forhenværende kokabonde og fagforeningsleder.

Efter 3 regeringsperioder synes Evo Morales at være blevet grebet af magtens sødme.

På afstemningsdagen ved denne søndag præsidentvalg ophørte Valgkommissionen med at offentliggøre optællingen af stemmer.

På dette tidspunkt var Evo Morales’ forspring i stemmeandele mindre end de 10%, som skal til for at blive erklæret som vinder.

Da Valgkommissionen 24 timer senere igen begyndte at offentliggøre stemmetallene var Evo Morales 10 % foran sin nærmeste modkandidat.

At marginen nu var større kan skyldes, at stemmeoptællingen går langsommere i landdistrikterne, hvor Morales står stærkest.

Oppositionen hævder, at der kan være forekommet stemmesnyd. Morales har efterfølgende givet sit samtykke til en genoptælling under international overvågning.

Uanset det endelige resultat har kokabonden og fagforeningslederen Evo Morales mistet meget af sin opbakning i befolkningen.  

https://www.britannica.com/biography/Evo-Morales https://www.theguardian.com/world/2019/oct/17/bolivia-election-evo-morales-seeks-fourth-termhttps://www.theguardian.com/world/2019/oct/23/bolivia-evo-morales-coup-accusation-opposition-foreign-powers

https://www.theguardian.com/world/2019/oct/21/bolivia-confusion-over-election-results-sparks-fear-and-protests

https://www.americasquarterly.org/content/thanks-goodbye-why-evo-morales-former-supporters-want-him-gone