21-10-2019

Spanske politikere i vildrede.

Når de ledende spanske toppolitikere i Madrid ikke formår at fremlægge acceptable løsninger på bordet på den catalanske befolknings berettigede krav om selvstændighed tager den tilflugt til et gammelt prøvet middel: at gå på gaden for at protestere.

Det har hundredtusinder gjort de sidste 7 dage i flere catalanske byer.

Demonstranterne henviser til deres demokratiske rettigheder og ret til at demonstrere på fredelig vis, forstås.

Fredelige demonstrationer ligger inden for forfatningens (vedtaget 1978) rammer.

Når man påtænker, at Spanien indtil 1975 var styret af et militært diktatur, er det måske ikke så oplagt for store dele af befolkningen, som stadig husker Francos diktatur. 

Mens general Franco aldrig var i tvivl hvilke metoder han skulle bruge i sin bekæmpelse af politisk opposition - ved benhård politisk repression - står de demokratiske politikere vaklende overfor, hvad de skal stille op med varige (og voldelige) demonstrationer for catalansk selvstændighed.

Et flertal i det spanske Parlament ønsker ikke at give Catalonien mere selvstændighed end den, som det har i forvejen.

Rundt regnet halvdelen af den catalanske befolkning ønsker mere end det - fuld selvstændighed.

Den spanske forfatning fra 1978 giver ikke mulighed for mere selvstændighed til sine autonome regioner.

Derfor anser de spanske politikere cataloniernes folkeafstemning i 2017 for nytteløs og tilmed ulovlig.

Den spanske Højesteret har nu idømt 11 catalanske repræsentanter for det catalanske selvstyre langvarige fængselsstraffe. Enkelte er idømt bødestraf.

De 11 dømte kan muligvis afsone deres fængselsdomme på indskrænket vis ved kun at møde op ved kun at overnatte i fængslet.

I dagtimerne kan de bevæge sig frit omkring, men må dog ikke udfolde politiske aktiviteter, så længe de ikke har afsonet deres dom.

De mister derved deres borgerrettigheder, så længe de sidder fængslet.

Dommene bliver af halvdelen af den catalanske befolkning anset for uretfærdig og som et overgreb på deres politiske rettigheder.

I flere omgange er det ikke lykkedes den fungerende socialistiske statsminister Pedro Sanchez at finde et flertal for en regering - og han har nu udskrevet valg i november.

Det gør det ikke lettere for politikerne i Madrid at finde en løsning på det catalanske problem.

Partierne skal på en gang føre valgkamp - og forsøge at løse de konkrete problemer med catalonsk selvstændighed.

Alle partiernes initiativer og udtalelser i forbindelse med ”optøjerne” kan af vælgerne tolkes som et indlæg i valgkampen.

Ingen af de politiske partier ønsker at tabe ansigt i befolkningens øjne.

Højrefløjens partier det konservative Partido Popular, det socialliberale Ciudadanos og ultra-højrepartiet VOX tordner mod den fungerende socialistiske (læs: socialdemokratiske) statsminister Pedro Sanchez om at gribe ind mod de voldelige demonstranter - og sætte hårdt imod de resterende catalanske ledere, som endnu ikke er fængslet.

Pedro Sanchez (PSOE) vakler mellem at forsvare borgernes demokratiske rettigheder til at demonstrere på fredelig vis og give deres mening til kende. På den anden side lægger han ikke skjul på sit ønske om at de siddende catalanske ledere skal tage afstand fra de voldelige optøjer.

Konflikten befinder sig således i et dødvande - og synes ikke at ville bevæge sig ud af stedet.

Parterne står tilsyneladende urokkeligt overfor hinanden.

Konflikten er blevet til en styrkeprøve mellem den spanske stat og halvdelen af den catalanske befolkning.

Valget i november ser ifølge meningsmålinger ikke ud til at ændre nævneværdigt på styrkeforholdet mAellem partierne - og vil ikke forrykke balancen højre og venstre.

Et valg løser ikke politikernes problem med cataloniernes ønske om uafhængighed.

Indtil videre udkæmpes styrkeprøven i gaderne i Catalonien.