08-07-2019

Græske Syrizas parlamentariske fallit.

Det forholdsvis nye græske venstrefløjskoalition SYRIZA (anført af Alexis Tsipras) led et alvorligt nederlag til det traditionelle og konservative Nea Demokratia ved søndagens parlamentsvalg (juli 2019).

Ud af 300 sæder i det græske parlament fik Nea Demokratia (Kostas Mitsotakis) 158 sæder, hvilket er absolut flertal. Den græske venstrefløjskoalition fik kun 86 sæder.

Den procentuelle forskel mellem Syriza og Nea Demokratia var dog kun knap 10 procentpoint.

Den græske nationaløkonomi blev hårdt ramt af finanskrisen 2008 og de 2 gamle partier det panhellenske socialistparti PASOK og Nea Demokratia (ND) blev ved valget i 2015 næsten udraderet af vælgerne, fordi de ikke var i stand til at stille noget op imod den dybe økonomiske krise, som ramte Grækenland specielt hårdt.

Ingen af de 2 gamle havde formået at føre en økonomisk politik, som levede op til og efterkom de kravs, som EU’s Økonomisk-Monetære Union stillede til medlemslandenes økonomier.

Den Økonomisk-Monetøre Union krævede, at landenes underskud på statsbudgettet højst måtte ikke være højere end 3 % af BNP.

Statens udlandsgæld måtte højst udgøre 60% af BNP.

Inflationen skulle svinge en gennemsnitlig inflation i de ØMU-landene.

Underskuddet på betalingsbalancen måtte højst udgøre 3% af BNP.

Kun få lande i ØMU’en levede op til disse ”konvergenskrav”. De mange nationer, som ikke levede op til kravene, blev ikke som ellers foreskrevet - straffet med økonomiske sanktioner.

Den græske udlandsgæld og underskuddet på statsbudgettet steg langt ud over konvergenskravene i ØMU’en og Grækenland gled længere og længere ned i en økonomisk sump.

Landet var ikke i stand til at indfri sin gæld til sine udenlandske kreditorer i IMF, ECB og de internationale finansbanker og måtte søge gang på gang om gældsudsættelse.

Med sin hårde sparepolitik kørte kreditorerne den græske stat i stramme tøjler.

Hvis græske regeringer skulle indfri sine gældsposter, måtte de føre en ligeså skrap sparepolitik, som ville gå ud over den græske befolknings levestandard.

Vælgerne vragede de 2 gamle partier og satte deres lid til den ny venstrefløjskoalition Syriza, som vælgerne gav absolut flertal.

 

Tsipras sprang op som en løve … og faldt ned som et lam.

Syriza skulle nu indfri sine løfter om at ville gå imod ØMU’en og bringe Grækenland ud af ØMU’en.

Men Syrizas ledere blev grebet af magtens sødme og foretrak at blive i ØMU’en og forsøge at indfri kravene om konvergens. I stedet for at gå imod kreditorernes sparepolitik, valgte Syrizas top at leve op til ØMU’ens konvergenskrav og deraf følgende sparepolitik.

Den græske befolkning blev endnu en gang belemret med en sparepolitik. Denne gang stod Syriza i spidsen for den.

Befolkningens levestandard faldt endnu en gang; reallønsnedgang, forringede pensioner og udbredt fattigdom.

Sparepolitikken splittede Syriza - og koalitionens venstrefløj trak sig ud af Syriza.

Med dagens valgnederlag har Syriza forspildt sin historiske chance for at bringe Grækenland ud af sit økonomiske uføre og bringe samfundsøkonomien på fode igen.

Historien bortdømmer de politiske bevægelser, som ikke formår at slå til, når tiden er inde. Hvis ikke politiske kræfter udnytter en given politisk situation til fulde, bliver de forvist til historiens mødding.

Den politiske magt er nu i hænderne på den gamle konservative magtelite i Nea Demokratia. I en vis forstand er vi tilbage ved nulpunktet. Det parlamentariske pendul er svunget tilbage.

Hvis vi skal drage en lære for den danske venstrefløj af Syrizas korte opblomstring, må det være et håb om, at Syrizas søsterparti i Danmark - Enhedslisten - ikke gentager den samme fejlagtige parlamentariske strategi som Syriza.

Forhåbentlig har Enhedslisten lært af Syrizas fejlagtige politik med (ganske vist modvillig) accept af ØMU’ens krav om krasse besparelser på de offentlige budgetter og generel accept af en besparelsespolitik.

Enhedslisten bør ikke vakle i sin afstandtagen til ØMU’en - og begynde fire på sin modstand mod EU.

Der er desværre tegn på, at Enhedslisten så småt er begyndt at så tvivl om sin principielle modstand mod EU.

Enhedslisten har ladet sig skræmme af udsigterne til en britisk udtrædelse af EU og firer nu på sit krav om dansk udmeldelse.

Dette er forhåbentlig ikke begyndelsen til en glidende accept af EU og dets sparepolitik?

Det vil i så fald være at gå i Syrizas spor.

 

Kilde:

http://www.macropolis.gr/