08-07-2019

Henning Boilesen - det brasilianske militærdiktaturs håndlanger.

Umiddelbart efter 2. verdenskrig tog en ung dansk mand til Brasilien for at skabe sig en ny tilværelse. Ikke at han havde noget at flygte fra.

Henning Albert Boilesen (1915-1971) var søn af en kunstmaler og antikvitetshandler på Frederiksberg. Han voksede op i det som må betegnes som gode kår.

Henning gik på handelsskole og kom i lære hos Nielsen og Fisker.

I den brasilianske storby Sao Paulo hed den danske ambassadør Paolo P. Olsen. Da hans 2 døtre Edith Marie og Bess blev teenagere, sendte ambassadøren sine 2 døtre til Danmark for at gå i skole.

Henning og Edith Marie mødte hinanden og forelskede sig. Henning havde en yngre bror, som ligeledes forelskede sig i Ediths yngre søster Bess.

Sammen drog de to par til Brasilien. De 2 brødre havde en ide om at ville lave flødeboller til brasilianerne. Det viste sig imidlertid at være en dårlig ide. Flødeboller egner sig ikke til at blive transporteret.

De måtte finde anden beskæftigelse. Henning fik en kort tid ansættelse hos Ford i Brasilien. Senere blev han ansat i Ultragaz, som producerede og solgte flaskegas.

Ultragaz var en del af en større koncern, Ultra. Her skulle Henning Boilesen gøre karriere.

Boilesen gjorde en strålende karriere i Ultra-koncernen og endte efter flere årtier som koncernens administrerende direktør.

Boilesen var ikke blot succesrig som forretningsmand i Sao Paolo, men forstod også at skabe sig et netværk af kontakter til det politiske liv i Brasilien.

I 1964 kuppede generaler fra militæret den demokratiske valgte præsident Goulart.

Allerede fra starten medvirkede direkte Boilesen til understøttelse af diktaturet.  

Han var således primus motor i oprettelse af forskellige institutioner, som skulle understøtte diktaturet i dets opretholdelse af magten.  

Han var endvidere primus motor i operation OBAN, som skulle være et supplement til efterretningstjenestens og politiets virksomhed og indsamle oplysninger om regimets modstandere.  

Han dyrkede sine gode forbindelser til diktaturets topfolk og plejede selskabelig omgang med dem.

Som eksempel på direktør Boilesens mange hverv kan nævnes, at han var formand for det lokale industriråd i Sao Paulo.

Boilesen var endvidere den ene af Brasiliens 2 repræsentanter i Verdensbanken. Under Verdensbankens årlige møde i København 1970 blev Boilesen slået til Ridder af Dannebrog af kong Frederik den 9. som tak for sin indsats for dansk erhvervsliv og den danske stat.

Grupper af militante på den yderste venstrefløj havde i 1968-1969 forkastet den traditionelle venstrefløjs parlamentariske strategi, som ikke kunne bruges til at bekæmpe militærdiktaturet med.

Militante fagforeningsmedlemmer og studerende slog sammen om at sætte sig til modværge mod militærdiktaturets tiltagende repression af alle sine modstandere.

Grupper som ACN, MRT og MR-8 greb til væbnet kamp mod militærdiktaturet. Grupperne planlagde og udførte bankrøverier og kidnapninger for at finansiere deres politiske aktiviteter.

På listen over mulige emner for bortførelse stod Henning Boilesen som en af de øverste.

2 militante fra gruppen MRT (Dimas Antonio Cassemiro og Denavir Jose de Carvalho) en bortførelse af Henning Boilesen.

Ude foran Ultragaz’ hovedkontor stod bevæbnede vagter opstillet, men Boilesen havde afvist at have anden beskyttelse end den pistol han havde liggende på førersædet til sin beskyttelse.

Byguerilla’en havde planlagt at overfalde (og uskadeliggøre) Boilesen på hans vej fra sin private bopæl til sit kontor i Sao Paulo.

4 personer i 2 biler skulle tvinge Boilesens bil ind til siden og likvidere ham med skud fra maskingeværer og pistoler.   

Idet Boilesen åbnede fordøren og sprang ud af sin bil, rettede de 4 attentatmænd skudsalver mod ham og ramte ham i låret inden han faldt om på asfalten.

De 4 attentatmænd gjorde det med flere pistolskud på nært hold af med Boilesen.

En af attentatmændene - Carlos Eugenio da Paz - har senere indrømmet at være den, der stod det sidste dræbende nådeskud. Boilesen skulle ikke blot bortføres, men likvideres, da dødspatruljer i tiden inden attentatet havde likvideret flere af gruppens medlemmer.

https://politiken.dk/kultur/art5024895/Dokumentarfilm-fort%C3%A6ller-om-dansk-torturb%C3%B8ddel

Drabet på Boilesen 1971 afskaffede ikke militærdiktaturet, som holdt indtil 1989. Derimod var drabet på Boilesen en af de sidste aktioner, som byguerilla’en udførte, inden den blev tilintetgjort af diktaturet.

Den brasilianske venstrefløj (PST) fik chancen fik chancen ved årtusindeskiftet, men greb den ikke. Ledende skikkelser i PST misbrugte deres magtposition i spidsen for statsapparatet og forvaltede ikke deres magt til fordel for befolkningens flertal. Magtmisbrug blev kendetegnet for venstrefløjens styre.

I stedet pegede et flertal af de brasilianske vælgere på højrefløjens foretrukne kandidat Jair Bolsonaro. Bolsonaro har ikke lagt skjul for sin beundring for det brasilianske militær (som han selv udgår fra) og dets positive rolle i Brasiliens nyere historie.

Set på den baggrund kan det undre, hvorfor en dansker som Henning Boilesen med middelklassebaggrund valgte side til fordel for et brasiliansk militærdiktatur i stedet for at støtte oppositionen.

 

Kilder:

Henrik Krüger: Likvidér Boilesen. Breiens Forlag Aps. 1978