03-06-2019

Socialdemokraten og storkapitalisten hånd i hånd.

Man kan undre sig over, at det først er nu, at nogen har taget initiativ til at rejse en statue af Christian Firtal.

Christianshavns Lokalhistoriske Arkiv kan dog oplyse, at en dansk billedhugger Carl Johan Bonnesen i 1897 lavede en gipsmodel til en rytterstatue af kong Christian IV (1588-1648), som imidlertid - uvist af hvilken grund - aldrig blev opstillet.

Gipsmodellen befinder sig i dag på lokalarkivet og oplyser, at modellen i 1969 stod opbevaret i en kalkmine i Rebild Bakker.

Unægtelig en noget beskeden plads for den mest berømte konge i danmarkshistorien.

Måske var der heller ikke nogen grund til at lade en statue opstille af en konge, som havde indtil flere udenomsægteskabelige affærer og giftermål til ”venstre hånd”, som det var almindeligt for datidens monarker?

Men hvis han skulle tages ud af mørket og stilles frem i lyset, hvor skulle han så anbringes? Og hvorledes skulle han fremstilles?

Historikerne er ikke uenige, om hans betydning for Danmarkshistorien.

Men nok uenige i vurderingen af hans fortjenester og plads i Danmarkshistorien.

Da han i 1588 kom til magten, var Danmark en stormagt i Østersøområdet. Ved sin død i 1648 efterlod han sig et langt mindre rige - og et økonomisk fallitbo.

Det danske Rige var ikke længere nogen stormagt i Østersøområdet - og statsfinanserne så godt som tømte.  

Christian Firtal havde overdrevet sin egen styrke som monark og kastet riget ud i krigseventyr, som kostede riget dyrt.  

I sig selv berettiger dette ikke til at rejse en mindestatue, som skal erindre os om hans mange historiske fortjenester.

Altså må der være andre sider af Christian Firtal, som berettiger ham til at rejst en mindestatue.

Set med datidens øjne må det regnes for positivt, at han som monark lod opføre en række bygninger, som har historisk værdi.

Bygninger som Rundetårn, Rosenborg Slot og Børsen.

Med disse bygninger og hans oprettelse af merkantilistiske selskaber med kongeligt monopol på handel med bestemte varer i bestemte egne af kloden indlægger han sig stor fortjeneste til at blive mindet af eftertiden.

Det er nok ikke nogen tilfældighed, at statuen af ham er opstillet i nærheden af Børsbygningen. Herved gøres eftertiden opmærksom på hans kommercielle betydning (og i anden række hans betydning som bygherre).

Hvis man havde ønsket at fremhæve hans betydning som bygherre kunne man lige så godt have opstillet ham i hans lysthave (Kongens Have) ved Rosenborg Slot eller ved Rundetårn.

 

Henrik Sass Larsen.

Socialdemokratiets ”hårde hund” Henrik Sass Larsen havde hellere set, at en anden havde indtaget Christian Firtals plads foran Børsbygningen.

Gæt hvem?

Ikke de syndikalister som i 1918 stormede Børsen i protest mod datidens børs -og finanshajer - og som blev drevet ud af bygningen under betjentes knippelslag og efterfølgende idømt fængselsstraf for ulovlig indtrængen på privat ejendom og for forstyrrelse af børsmændenes forretninger.

Nej, såmænd ”Danmarks førte storkapitalist”, C.F. Tietgen.  

Sass Larsen skriver: ”Nu kan det det selvfølgelig være lidt usædvanligt, at en socialdemokrat går til kamp for, at Danmarks første storkapitalist skal opstilles på en central plads.”

Ikke desto mindre mener Sass Larsen, at det er på tide for en forhenværende erhvervsminister ”at prise erhvervet” som sådant.

Den forhenværende erhvervsminister (i helle Thorning-Smiths regering) gør sig åbenbart forhåbninger om at indynde sig hos det danske erhvervsliv og dets organisationer, som klager over af dets problemer slet ikke omtales og drøftes.

Larsen fortsætter: ”Tietgen var en gigant. Mine samtidige socialistiske fæller ville nok synes mindre godt om ham [C.F. Tietgen], da han traditionen tro for velhavere, ikke havde nogen særlig social indignation. Men de var nok klar over, at han var iværksætter af den helt store slags”.

Sass Larsen fremhæver C.F Tietgen på bekostning af vore dages finanskapitalister, som kun alt for ivrigt lader sig overtage af udenlandsk kapital - og som Nordea flytter deres hovedsæde uden for Danmark.

Dansk kapital bør bevares på danske hænder, synes Henrik Sass Larsen at mene.

C.F. Tietgen er til Sass Larsens beklagelse forvist til Sct. Annæ Plads og ikke - som retteligt burde være - foran Børsen.

Forskellen mellem datidens socialdemokrater og nutidens er, at de gamle socialdemokrater forsøgte at skjule deres klasseforræderi med hul tale og tomme fraser; mens nutidens klasseforrædere ikke lægger skjul for deres beundring for klassefjenden.

(Henrik Sass Larsen: Derfor hylder jeg Danmarks første storkapitalist, Kristeligt Dagblad, 29. maj 2019.)     

 

Kilder:

https://www.tv2lorry.dk/artikel/koebenhavn-faar-seks-meter-hoej-statue-af-christian-iv

https://www.chrarkiv.dk/s-v/rytterstatue-med-christian-den-4/