27-04-2019

Valg i Spanien 28. april 2019.

At landets omstridte politiske historie spiller en afgørende rolle i valget til den spanske Nationalforsamling illustrerer følgende lille historie.

Ved regionalvalget i den sydspanske provins Andalusien dukkede sidste efterår et nyt politisk parti - VOX - op på scenen.

Adskillige kommentatorer har gennem årene bemærket, at Spanien tilsyneladende var en undtagelse hvad angår højreekstreme partier.

Belært af fortidens langvarige og blodige borgerkrig under general Francisco Franco (1939-1975) skulle landet angiveligt være vaccineret mod højreekstremisme.

Men dette var kun et overfladisk indtryk. Under overfladen lurede frankismens spøgelser, som langt fra var manet til jorden.

Nu har vi fået bevis på, at Francos lig ganske vist ligger begravet, men at hans tanker langt fra er begravet.

En lille historie fra Spaniens nære fortid kan tjene til at belyse de mange uforløste spændinger og det polariserede politiske klima i det spanske samfund.

Da det højreekstreme VOX ved regionalvalget i Andalusien i efteråret 2018 fik knap 11% af stemmerne (12 mandater i det regionale parlament i Andalusien) fik mange kommentatorer sig et mindre chok.

Hundredtusinder af vælgere i Andalusien gav VOX sin stemme i utilfredshed med de eksisterende partier.

En af de mange - som har tilsluttet sig VOX - optrådte i efteråret 2018 på scenen på partiets vælgermøde i Madrid.

Hans navn er Jose Antonio Ortega Lara. Han har sin helt egen grund til at tilslutte sig VOX.

Som fængselsbetjent i den baskiske by Burgos var han særligt forhadt af den nationalistiske baskiske organisation ETA.

Konflikten mellem de baskiske ”separatister” og den spanske stat havde stået på siden slutningen af 1960’erne.

I 1980’erne og 1990’erne havde den antaget karakter af en borgerkrig i Baskerlandet mellem ETA og den spanske statsmagt.

ETA havde ført væbnet kamp mod repræsentanter for den spanske stat. En af organisationens kampmetoder var at bortføre repræsentanter for den spanske stat.

Fængselsbetjenten Jose Antonio Ortega Lara var en sådan.

Januar 1996 bortførte en ETA-kommando således Ortega Lara og holdt ham skjult i 532 dage.

Ved denne bortførelsesaktion håbede ETA håbede at kunne tvinge myndighederne til at løslade - eller i det mindste lade dem afsone hjemme i Baskerlandet i stedet for at være spredt ud over det meste af Spanien.

532 dage senere kom en deling af det spanske politikorps Guardia Civil på sporet af skjulestedet - og befriede Jose Antonio Ortega Lara.

ETA havde dagen før ellers fejret, at organisationen havde fået udbetalt en stor løsesum for at have bortført og holdt den baskiske forretningsmand Cosme Delclaux.

(jf. Paddy Woodsworth: Dirty Wars, Clean Hands. ETA, the GAL and Spanish Democracy., p. 345).

I et interview 2013 i det spanske dagblad El Pais fortalte Ortega Laras kone Domitilia Diez, at hun forgæves havde ventet på, at hende mand skulle komme hjem fra arbejdet.

Da han ikke kom hjem, ringede hun til sin bror Isaac, som er katolsk præst - og fortalte ham det.

Isaac Diaz fortæller i interviewet hvor svært det er forsone de stridende parter efter så mange års blodige konflikt.

Han siger om sin svoger Ortega Lara, at han måske ikke hører til dem, som har sværest ved at forsone sig (med sine politiske modstandere).

Han tilføjer, at det sværeste for alle ofre for (politiske forbrydelser) er at tale åbent om det, som de har været udsat for.

Måske har Ortega Lara haft svært ved at tale om den fysiske og psykiske tortur, som hans bortførere udsatte ham for i 532 dage, hvor han sad indespærret i en lille indesluttet hule 1996-1997.

Men mere end 20 år senere har han tilsyneladende ikke glemt hvad de baskiske ”separatister” udsatte ham for.

På valgmødet i Madrid i efteråret 2018 stod han nemlig på scenen sammen med det højreekstreme parti VOX’s ledere.

Partiet på den yderste højrefløj står til at få et godt valg ved parlamentsvalget søndag 28. april 2019 - og kan vise sig at blive en streg i regningen for de øvrige partiers bestræbelser på at danne regering.

 

Kilder:

https://elpais.com/elpais/2013/11/18/inenglish/1384788979_692875.html

https://elpais.com/elpais/2018/10/08/inenglish/1538983913_173766.html?rel=mas?rel=mas

https://elpais.com/elpais/2018/12/03/inenglish/1543831474_046256.html?rel=mas