28-03-2019

Cesare Battisti - indhentet af sin fortid.

I årene efter 1968 fik Marx og marxisme et opsving på blandt mange andre dele af befolkningen end arbejderklassen.

Det var en grundlæggende bestanddel i Marx’, Lenins og Trotskys tanker, at arbejderklassen i de højtudviklede kapitalistiske skulle og måtte være revolutionens fortrop.

Andre lag i befolkningerne ville ikke på samme måde være interesseret i en socialistisk revolution.

Den historiske udvikling i det 20. århundrede havde vist, at småborgerskabet ville vakle mellem de 2 store klasser i det kapitalistiske samfund - borgerskab og arbejderklasse.

Efterkrigstidens økonomiske boom og udbygningen af den offentlige sektor i det højst udviklede kapitalistiske lande havde bragt nye statslige mellemlag.

Dele af disse statslige mellemlag og uddannelsessøgende havde deltaget aktivt i de bevægelser, som opstod i 1968 og i de følgende år.

Nye teorier fremkom nu, som forkastede arbejderklassen som revolutionært subjekt.

Andre klasser og lag blev nu udpeget som arvtagere af arbejderklassens historiske rolle som verdensrevolutionens subjekt.

Der blev peget på den 3. verdens sultende masser og de nationale befrielsesbevægelser, som fremkom med kolonimagternes politiske afgivelse af kolonierne i den 3. verden.

Eller man pegede på den ”ny avantgarde” som den oprørske studenterbevægelse i 1968 udgjorde.

Det kortvarige opsving i klassekampen blev fra midten af 1970’erne afløst af en nedgang.

Når klassekampen ikke længere er på sit højeste og det viser sig vanskeligt at organisere brede dele af befolkningen til klassekamp mod kapitalismen, er det vanskeligt at bevare troen på de gængse modeller og opskrifter på, hvorledes arbejderklassen kommer til magten.

I kølvandet på 1968 opstod der således en række grupper på den yderste venstrefløj, som forkastede arbejderklassens historiske rolle og udskiftede den lange og seje kamp for en socialistiske magtomvæltning med andre veje, som de mente ville føre til socialisme.

En af disse veje var ideen om at ville omstyrte den de herskende klasser og statsmagten med en væbnet kamp.

I de højtudviklede kapitalistiske lande skulle dette ske ved at danne byguerilla’er.

En sådan byguerilla var gruppen Væbnede Proletarer for Kommunisme. Et af medlemmerne hed Cesare Battisti.

Gruppen anså repræsentanter for statsmagten som systemets ”håndlangere”.

1978 begik gruppen 2 mord, hvor Cesare Battisti mange år senere nu har indrømmet at stå bag.

Cesare Battisti har indtil mandag 23. marts 2019 nægtet at have begået de 2 mord på fængselsbetjenten Antonio Santoro og på politichauffør Andrea Campagna.

Battisti blev endvidere anklaget for at have assisteret i mordet på juveleren Pier Torregiani ved et væbnet røveri i hans butik, hvor også sønnen Alberto kom alvorligt til skade og blev lammet i hele kroppen.

Det 4. mord blev begået på slagteren Lino Sabaddin, (som sympatiserede med den yderste højrefløj).  

Under retssagen indrømmede en af Battistis kammerater, at han havde begået de 2 drab i forening med Battisti.

På baggrund af dennes vidneudsagnblev Battisti idømt 12,5 års fængsel. Battisti nåede dog ikke at afsone sin straf, da han kort efter flygtede fra fængslet.

Han flygtede først til Mexico, dernæst til Frankrig, hvor præsident Francois Mitterand 1981 gav ham asyl, da Battisti ifølge de franske myndigheder ikke havde fået en fair retssag i Italien.

Mange mente, at Cesare Battisti var blevet dømt på falske indicier - fremkommet på basis af tilståelser afgivet af Battistis medgerningsmand.

I Frankrig skabte Battisti sig et nyt liv som vicevært.

2004 blæste der ny vinde i Frankrig.

Præsidenten hed nu Jacques Chirac og denne opfattede ikke Battisti som politisk flygtning, som fortjente politisk asyl i Frankrig.

Chirac gav efter for de italienske myndigheders krav om udlevering af Battisti, som herefter flygtede til Lula da Silvas Brasilien, hvor han fik tildelt politisk asyl i 2009.

Men heldet varer som bekendt ikke evigt.

Lula da Silva og hans efterfølger Dilma Rousseff mistede magten til den konservative Michel Temer, som nu havde afløst Rousseff som præsident på grund af en række anklager om korruption.

Michel Temer nærede ikke de samme varme følelser for den dømte Battisti.

Den brasilianske Højesteret stadfæstede 14. december 2018 et krav fra regeringen om ophævelse af Battistis status som politisk flygtning.

Nu brændte jorden for alvor under Cesare Battisti.

Han flygtede nu over grænsen til Evo Morales’ Bolivia, hvor Interpol indhentede ham 12. januar 2019.

Evo Morales vægtede sit gode forhold til Bolsonaros Brasilien højere end hensynet til en undvegen italiensk terrorist.

Evo Morales lod Interpols agenter opspore Battisti, som blev pågrebet i Santa Crux de la Sierra i det centrale Bolivia.

Et fly bragte ham tilbage til sit ikke særligt elskede hjemland Italien, hvor han nu kan se frem til at afsone sin livslange dom.

Mandag 23. marts meddelte anklageren i Milano Alberto Nobili, at Battisti under afhøringer i den forgangne weekend havde tilstået, at han havde begået de 2 mord, som han var tiltalt for (mordet på fængselsbetjenten og politichaufføren) og at han havde assisteret sin kammerat ved de 2 andre mord.

Battisti undskyldte overfor ofrenes familier og beklagede, at han var årsag til deres sorg og lidelser.

Så sent som i et interview med det franske dagblad Liberation 2012 benægtede Battisti at stå bag mordene og hævdede, at han var offer for et justitsmord.

Liberation beklager i dag at have troet på hans benægtelse - og beklager at have bragt solidaritetserklæringer for ham.

Individuel terror har aldrig været det rigtige kampmiddel i arbejderklassens kamp for et socialistisk samfund.

Brug af individuel terror er det samme som at gå klassefjendens ærinde.

I 1970’ernes Italien gik dele af den yderste venstrefløj i den fælde, som den herskende klasse satte op.

Strategien blev døbt ”spændingsstrategi”.

Hvorledes skulle smågrupper af dedikerede revolutionære kunne bringe kapitalismen og dens statsmagt til fald med en ”spændingsstrategi?

Jeg forstod det ikke i 1970’erne. Endnu mindre i dag.

 

Kilder:

https://www.liberation.fr/planete/2017/10/05/l-ecrivain-cesare-battisti-interpelle-a-la-frontiere-bresilo-bolivienne_1601011

https://www.liberation.fr/planete/2019/01/13/cesare-battisti-fuites-et-fin_1702717

https://www.liberation.fr/planete/2019/03/25/cesare-battisti-reconnait-sa-responsabilite-dans-quatre-meurtres-pour-lesquels-il-a-ete-condamne_1717312

https://www.liberation.fr/planete/2019/01/13/cesare-battisti-l-italie-salue-l-arrestation-d-un-des-symboles-des-annees-de-plomb_1702723