24-03-2019

Martyrdøden.

Den sort-hvide tegning forestiller den terrordømte Abdul Basit Abu Lifa under retssagen mod ham.

Jeg ser blyantstegningen af Abdul Basit tegnet af Jørgen Bitsch og genkender straks en af mine kursister fra mit historiehold på HF-enkelfagsuddannelsen på KVUC.

Selv om det én del år siden jeg stoppede med at undervise på KVUC, kan jeg stadig godt huske min kursist.

En skønne dag meddelte inspektor mig, at jeg ville få en ny kursist på mit hold.

Det var der intet usædvanligt i, da ny kursister ofte blev indsat på holdene efter start.

Det usædvanlige ved denne kursist var, at han åbenbart havde en dom for kriminalitet bag sig.

Nysgerrigt spurgte jeg min inspektor, om hun ville fortælle mig, hvad han var dømt for.

”Han har modtaget sin dom og afsoner nu sin fængselsstraf”, var svaret. Jeg behøvede åbenbart ikke at få mere at vide mere.

Mellemøsten var et fast pensum på mine historiehold og - hvis jeg ikke husker meget fejl - var det netop emnet, da den ny kursist kom ind på mit historiehold.

Kursisten satte sig straks på det bageste bord i klasselokalet - længst væk fra underviseren.

Jeg kunne af hans navn se, at han havde aner fra et eller andet sted i Mellemøsten.

Jeg var generelt interesseret i mine kursisters aktive medvirkning og deltagelse i timerne - og forsøgte adskillige gange at opmuntre ham til at bidrage til diskussionen.

Jeg lagde ikke skjul på min propalæstinensiske og antizionistiske holdning til staten Israel.

Jeg gjorde det ikke for at indynde mig hos de af mine kursister, som havde aner i Mellemøsten, men fordi jeg sjældent lagde skjul på mine politiske synspunkter.

Adskillige gang forsøgte jeg at lokke Abdul Basit ud af busken - og fremkomme med sine synspunkter.

Kun få gange lykkedes det mig at lokke nogle få ord ud af ham. Han levede på ingen måde op til et image som terrordømt.

Han var stille, tilbageholdende - og overværede min undervisning med et skævt smil.

På et eller andet tidspunkt i den korte tid Abdul Basit - mens han stadig stod opført på min holdliste i historie på KVUC - spadserede jeg en eftermiddag ned ad hovedgaden i min hjemby Roskilde og ind i Flensborg Boghandel.

Jeg havde for vane at med jævne mellemrum at kigge ind i boghandlen for at se, hvad der var kommet af nye bøger.

Den dag faldt mit blik på en bog journalist på dagbladet Politiken Morten Skjoldager: ”Truslen indefra. De danske terrorister. Lindhardt og Ringhof. 2009.

På bogens første side var sort-hvide fotos af dømte og anklagede for terror.

Mit blik fæstnede sig ved et grynet foto af en person, hvis ansigt lignede min senest ankomne kursist på mit historiehold.

Det gibbede i mig. Jeg købte straks bogen og gik hjem og læste de relevante kapitler om Glostrup-sagen.

Morten Skjoldager rullede hele Glostrupsagen op fra begyndelsen. Beskrev de medvirkende og fortalte om deres involvering i terrorsagen.

Jeg tjekkede min holdliste. Rigtigt nok. Abdul Basit Abu Lifa stod anført med sit rigtige navn. Det var ham.

Retrospektivt tænker jeg på hvad jeg kunne have udrettet, hvis jeg havde vidst, hvem jeg havde siddende på mit historiehold - og hvor emnet var Mellemøsten.

Det undrer mig, hvorfor jeg ikke skulle have at vide hvem Abdul Basit var - og hvilken forbrydelse han var dømt for.

Måske havde det givet et andet udgangspunkt for min forgæves dialog med ham? Have lokket ham ud af busken og få ham til at deltage aktivt i undervisningen?

Er det naivt at forestille sig, at vi 2 kunne have indledt en eller form for dialog med hver vores forudsætninger?

Måske. Men så have jeg da i det mindste gjort et forsøg. Nu fik jeg ikke chancen.  

Ikke at jeg tror, at jeg kunne have rykket ham en millimeter fra hans jihadisme.

Det ville være naivt at tro, at jeg med mine rationelle politiske argumenter kunne have rykket ham ud af stedet.

Abu Basit havde valgt side. Kalifatets side.

Hvis jeg var i tvivl om hans urokkelighed, viste hans efterfølgende liv, at han aldeles ikke havde tænkt sig at lade sig rokke en millimeter.  

Efterfølgende fandt jeg ud af, at Abdul Basit blev født 1989 af palæstinensiske forældre og vokset op i en børneflok på 11.

Familien var meget religiøs og Abdul Basit og hans søskende gik på en muslimsk skole, hvor nogle af hans brødre senere kom til at undervise.

Abdul Basit nøjedes ikke med koranlæsning og bønner i moskeen, men kom under påvirkning af jihadistiske imamer.

Gruppen af unge jihadister, som Abu Basit tilhørte tiltrak sig hurtigt PET’s opmærksomhed og blev 2004 observation.

PET fulgte gruppen tæt og slog til, da 2 af gruppens medlemmer blev taget på fersk gerning med videooptagelser af deres planlagte terrorhandling med ukendt mål.

2 af gruppens medlemmer blev i Sarajevo, Bosnien pågrebet med bombemanual, 20 kg sprængstof, våben og et selvmordsbælte.

De 2 havde optaget en video, som viste hvorledes de forberedte deres attentat.

Beviserne var klare og utvetydige.

Abdul Basit blev ikke pågrebet med bevismateriale, men PET havde gennem længere tid aflyttet hans samtaler på sin mobil med andre medlemmer af gruppen.

27. oktober 2005 blev han anholdt hjemme i Brøndby Strand mistænkt for medvirken til terrorplanlægning.

Han sad varetægtsfængslet indtil han januar 2007 ved Østre Landsret blev idømt 7 års fængsel.

Da han havde et dobbelt borgerskab som jordaner og dansker, ville Landsrettens dommer ikke udvise ham af Danmark.

Det var under udgang fra fængslet (vist nok Vestre Fængsel), at Abdul Basit blev kursist på KVUC.

2010 blev han løsladt på prøve, men levede ikke op til Kriminalforsorgens forventninger om god opførsel.

På et eller andet tidspunkt viste han sig ikke længere på KVUC - og droppede ud.

19. november 2013 dukkede han igen op i medierne.

Abdul Basit have ikke aflagt sig sin jihadistiske holdning og overfaldt den ”vantro” muslim Yahia Hassan på Københavns Hovedgård.

Det gav ham 5 måneders fængsel.

Dernæst fortaber sporene sig.

22. marts 2019 kan Weekendavisen berette, at han på et eller andet tidspunkt øjensynligt tog til Syrien for at støtte Islamisk Stat.

Hans navn fremkom i en retssag 2017 i Danmark mod 2 søstre, som var rejst til Syrien for at støtte Islamisk Stat.

Weekendavisen mener at vide, at den ene af de 2 søstre kan have været hans kone nummer 2.

Flere af hinanden uafhængige kilder mener at vide, at han er omkommet på ærens slagmark i Syrien.

Måske led Abdul Basit den martyrdød, som han helst ville lide i sin kamp for et islamisk Kalifat.

 

Kilder:

Natasja Ree Mikkelsen og Allan Sørensen:  Martyriets afslutning. Weekendavisen. 22. marts 2019.

Morten Skjoldager: Truslen indefra. De danske terrorister. Lindhardt og Ringhof. 2009.

https://da.wikipedia.org/wiki/Isaac_Meyer

https://www.bt.dk/krimi/roede-oerer-hos-telenor-terrordoemt-fra-glostrup-sag-blev-ansat-i-kundetjeneste

https://www.bt.dk/krimi/fra-skoledrenge-til-terrorister