20-03-2019

EU - Enhedslisten får kolde fødder.

Hvor skal jeg nu sætte mit kryds ved valget til Europa-Parlamentet i maj 2019?

Jeg fik min stemmeret som 21-årig i 1972.

Første gang jeg kunne gøre brug af min stemmeret var ved folkeafstemningen om dansk medlemskab af de Europæiske Fællesskaber (EF) - nu EU i efteråret 1972.

2. oktober 1972 fik jeg min valgdåb.

Valgkampen op til folkeafstemningen var også den gang - som mange gange senere - præget af skræmmekampagner af forskellig art.

Størst og stærkest var EF-tilhængernes skræmmekampagne. De hævdede frit og frejdigt, at lille Danmark ville blive udsat for alverdens ulykker, hvis ikke ”vi” meldte os ind i det europæiske fællesskab.

Tilhængerne hævdede med stor overbevisning, at ”vi” ville gå glip af landbrugseksport til England, hvis ”vi” ikke fulgte Storbritannien ind i Fællesmarkedet.

Hvis ikke ville arbejdsløsheden og inflationen stige til uanede højder.

Jeg lod mig imidlertid ikke skræmme, men tillagde i øvrigt ikke medlemskabet den store betydning.

Jeg var med andre ord temmelig indifferent.

Det er jeg ikke længere.

Min indifferente holdning til det daværende EF er i dag blevet afløst af en udtalt fjendtlig holdning til dens afløser den Europæiske Union (EU).

Så meget desto mere underligt er det at læse i Jyllands-Postens interview med Enhedslistens talskvinde Pernille Skipper, at listen nu vil afvente udfaldet af et britisk exit, inden listen tager stilling til fortsat dansk medlemskab af EU.

Enhedslisten har omsider - under stort internt postyr - besluttet at stille op til valget til Europa-Parlamentet.

Hidtil har listen anbefalet at stemme på Folkebevægelsen Mod EU, som stadig er imod dansk medlemskab af EU.

Enhedslistens talskvinde Pernille Skipper giver i interviewet ikke anden forklaring end at det er ”uansvarligt” at anbefale en udtræden af EU - uden at kende de nærmere betingelser for en dansk udtræden.

Listens usikre holdning skal ifølge Pernille Skipper forstås på baggrund af den usikkerhed, som er opstået med det britiske exit.

Mon det virkelig er den rigtige forklaring?

Hvad har ændret sig ved mulighederne for en dansk udtræden siden briternes folkeafstemning om udtræden ad EU?

Mulighederne er vel stadig de samme, som de altid har været. En associationsaftale - som andre lande har fået.

Grønland, Norge, Schweiz m.fl. Det er vel ikke helt utænkeligt, at ”vi” kunne få en lignende aftale med bureaukraterne i EU?

Eller har EU i mellemtiden siden sidste Europa-Parlamentsvalg ændret karakter set med Enhedslistens øjne?

Er EU nu ikke længere den bureaukratiske mastodont, som er bygget på fri markedsøkonomi - og hvis vigtigste formål er at fremme arbejdskraftens, varernes og kapitalen frie flugt?

Noget må have ændret sig, siden EL har ændret signal.

Måske er det meningsmålingerne, som har fået EL til at skifte mening om dansk medlemskab af EU?

Meningsmålinger viser øjensynligt, at flere og flere er blevet mindre skeptiske overfor dansk medlemskab af EU.

Måske øjner EL en chance for at kapre EU-positive stemmer fra det middelklassesegment, som listen støtter sig på?

Enhedslistens top gør sig ikke i politiske analyser, men er langt bedre til at læse skriften på væggen i meningsmålinger, som tyder på vælgerfremgang for EU-positive holdninger.

EL bevæger sig mere og mere bort fra at være en socialistisk liste til at være en centrum-venstre liste.

Listen smider sine politiske grundholdninger ud til fordel for en pragmatisk tilpasning til tendenser i meningsmålinger, som peger i retning af en mere positiv holdning til EU.

Listen bliver mere og mere pragmatisk - og mindre og mindre bundet af sit programmatiske grundlag.    

Det ligger lige for at anbefale Enhedslistens potentielle vælgere at sætte kryds ved den ”tværpolitiske” Folkebevægelsen mod EU.

https://finans.dk/politik/ECE11250051/enhedslisten-parkerer-krav-om-dansk-udmeldelse-af-eu-efter-britisk-kaos/