14-02-2019

"Lille fader Stalin" og "Moder Rusland".

Man skulle ellers tro, at historien godt og grundigt havde begravet den sovjetiske diktator Josef Stalin.

Stalin spillede en mindre rolle i den russiske revolution 1917, men formåede at overbevise Lenin om sit værd som organisationssekretær i det russiske bolsjevikparti.

Stalins centrale placering i partiet gjorde det muligt for ham at tiltuske sig mere og mere magt i parti og stat.

I midten af 1920’erne var hans magt næsten enerådende - og han fremstod som enehersker i den ny Sovjetstat.

Stalins mål gled fra at være en socialistisk verdensrevolution til at forsvare Sovjetstaten mod den kapitalistiske verden.

Borte var enhver tanke om, at den russiske revolution kunne sprede sig til andre lande - og dermed hjælpe bolsjevikkerne med at opbygge et socialistisk samfund.

I stedet var det Stalins politik at forsvare sin Sovjetstat mod den kapitalistiske verden.

I slutningen af 1930’erne foretog Stalin og hans hemmelige efterretningstjenester udrensninger i den Røde Hær.

Hundredvis af højtstående generaler i den Røde Hær blev fjernet fra deres poster, anklaget og dømt på grundlag af opdigtede anklager.

Sovjet-Rusland stod således dårligt rustet, da Hitler-Tyskland i sommeren 1941 overfaldt Sovjet-Rusland.

 

Stalin-nostalgi.

Stalins som usurpator af magten i partiet svarer ikke til det billede, som fremstilles af ham af dagens Stalin-nostalgikere.

Glemt er hans fysiske likvidation af det meste af partieliten og hans masseterror mod millioner af uskyldige Sovjetborgere i 1930’erne.

Glemt er ligeledes hans udrensning af højtstående generaler i den Røde Hær, som kunne have medvirket til at forsvare Sovjetstaten mod Hitler-Tysklands overfald i 1941.

Man skulle således tro, at historien havde begravet Stalin som en håbløs hersker og hærfører for Sovjet-Rusland.

Men nej.

Sovjetisk historieskrivning har aldrig været den samme siden Stalin.

Bolsjevikken Lev Trotsky kaldte historieskrivning under Stalin for en ”forfalskningsskole”.

Stalin-kulten tangerede religiøs helgendyrkelse - og ikke en finger kunne og måtte sættes på heltens gerninger.

Således er Stalin gået over i den officielle historieskrivning ikke som skurk, men som helt.

Takket været Stalins lederskab lykkedes det den sovjetiske befolkning at overvinde Hitlers ”brune horder”.

Bolsjevikkernes proletariske internationalisme blev til russisk nationalisme, nogle vil sige storrussisk chauvinisme.

Det er denne chauvinistiske udgave af russisk nationalisme, som mange russere dyrker i dag.

Det gælder ikke blot de mange sovjetborgere, som ikke har nydt godt af Sovjetstatens ”indre sammenbrud” i 1991.

Langt fra alle sovjetborgere nød godt af Sovjetstatens indre sammenbrud - og måtte passivt se til at, at Sovjetstaten blev overtaget af oligarker, som berigede sig på statens regning.

Sovjet-Rusland gik fra at være styret af et statsligt bureaukrati til ”røverkapitalisme”.

Oligarker bemægtigede sig de statslige ressourcer på befolkningens bekostning. Millioner af Sovjetborgere blev forarmede.

Et nyt lag af Sovjet-bureaukrater og oligarker kom tiltog sig magten med en forhenværende chef for den hemmelige efterretningstjeneste KGB i spidsen.

Den russiske intelligentsia er som altid splittet. Mange støtter helhjertet den forhenværende KGB-agent Vladimir Putin og hans inderste magtcirkler.

 

Sergei Kurginjan.

En af Putins mange støtter hedder Sergei Kurginjan (1952).

Kurginjan er af armensk oprindelse.

Hans far kæmpede med de hvide styrker mod bolsjevikkerne Røde Hær under ”interventionskrigene” umiddelbart efter den russiske revolution 1917.

Som hundredtusindvis andre blev også han henrettet under Stalins Store Terror i 1937.

Som søn af en ”folkefjende” skulle man to, at han ikke var levnet mange chancer i Sovjetstaten.

Men Sergei Kurginjans akademiske karriere vidner om en anden historie.

Han har en helt usædvanlig akademisk karriere, som viser, at han må være noget af et multitalent.

Han har således en Ph.d.-grad i matematik fra Moskvas Institut for Geologisk Udforskning og er uddannet som geofysiker.

Senere i sit liv har han uddannet sig som teaterinstruktør og leder nu en gruppe, som spiller teater ved navn Essence of Time.

https://en.wikipedia.org/wiki/Sergey_Kurginyan

Men gruppen er ikke bare en teatertrup. Kurginjan siger om bevægelsens medlemmer: 

Vores medlemmer elsker sovjettiden og forstår, at opløsningen af Sovjetunionen var en katastrofe, der ikke kun blev udløst af vestlig sammensværgelse, men også af interne fejl. Jeg ved nøjagtigt hvordan den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, og andre i Vesten arbejdede på at ødelægge Sovjetunionen”.

Jyllands-Posten refererer Kurginjan for at sige, at det er godt for Rusland med en stærk mand som Vladimir Putin.

Rusland behøver en stærk mand som Stalin. Putin er som Stalin en ”jernnæve”.

Kurginjan støtter et nyt Rusland ”uden fortidens fejl og ballast”, siger han til Jyllands-Posten.

Kurginjan sammenfatter sin opfattelse på følgende møde:

Den russiske stat skal gives tilbage fra de oligarker, som har sat sig tungt på økonomien.

Olie og naturgasreserver skal nationaliseres.

Områder som uddannelse, kultur og sundhed må aldrig privatiseres.

Til gengæld skal den private sektor være fri og skattefri (?).

Kurginjan tilføjer: ”Oligarkerne tæller 100 familier. De vil leve godt i London og New York for deres mange milliarder. Dem skal vi ikke have ondt af.”

Sergei Kurginjan er født i 1952 og har således levet under både Khrustjov, Bresjnev og Gorbatjov.

Kurginjan formåede at holde sig på den ”rigtige” side i opgøret mellem Gorbatjov og gammelstalinisterne i 1991.

Han støttede Gorbatjovs reformbestræbelser - uden dog at støtte ham helt.

I dag tager han afstand fra både Mihail Gorbatjov og Boris Jeltsin og oligarkernes fåmandsvælde.  

Nu sætter han sin lid til Vladimir Putin, som han åbenbart ser som en forsættelse af Stalin.

Begge har de (stor)russisk chauvinisme til fælles.  

Kurginjan mener, at Rusland bør annektere Krim-halvøen og bekæmpe ukrainske nationalisters forsøg på at nærme sig Vesten.

Han støtter ligeledes russiske separatisters forsøg på at annektere den østlige del af Ukraine og sammenligner Vestens støtte til de ukrainske nationalister med at støtte Hitler - og ikke Sovjetstaten - under 2. verdenskrig.    

De russiske skibe gjorde ret i at skyde på ukrainske skibe i det Asovske Hav.

Historien har således ikke begravet myten om ”lille-far’ Stalin” og ”moder-Rusland”.

Den eksisterer i bedste velgående - og næres af en del af den russiske intelligentsia.

   

Kilde:

https://jyllands-posten.dk/premium/indblik/International/ECE11126610/ruslands-kommunistiske-guru-vil-skabe-en-ny-samfundsmodel/

Jørgen Ullerup: Rusland kommunistiske guru vil skabe en ny samfundsmodel. Jyllands-Posten, 12. februar 2019.