07-02-2019

Politikerne i Region Sjælland bør træde i karakter.

Som borger, vælger og potentiel klient på et af Region Sjællands sygehuse er jeg nødt til at reagere på den praksis, som Radiologisk Afdeling på Ringsted Sygehus har fulgt siden 2013.

Jeg er ikke kvinde - og som sådan ikke i faregruppen af kvinder med risiko for brystkræft.  

Jeg har heller ingen pårørende i min familie - eller bekendte i min omgangskreds, som er berørt af Radiologisk Afdelings grove forsømmelser i afdelingens behandling af kvinder, som skulle undersøges for brystkræft.

Alligevel vil jeg hæve min røst.

 

En klager bragte sagen til offentlighedens kendskab.  

Sagen er udelukkende kommet offentligheden til kendskab, fordi et af ofrene for Radiologisk Afdelings grove forsømmelser i behandlingen klagede til Sundhedsstyrelsens Patientklagenævn.

Først efter af Sundhedsstyrelsen via en klage fik kendskab til den mangelfulde behandling af kvinder, som skulle undersøges for brystkræft på Radiologisk Afdeling, Ringsted Sygehus - og først efter at dagbladet Jyllands-Posten krævede aktindsigt i sagen, er den særdeles mangelfulde praksis på Radiologisk Afdeling kommet os til kendskab.

Jyllands-Posten har i uge 6 dækket sagen fyldigt - og hele sagens forløb er nu så godt som afdækket.

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11158910/sygehus-sparede-undersoegelse-for-brystkraeft-vaek/

https://jyllands-posten.dk/premium/indland/ECE11173822/antallet-af-kvinder-med-brystkraeft-i-ringstedsagen-er-stoerre-end-oplyst/

Der er ingen tvivl om, at Radiologisk Afdelings tolkning af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling af brystkræft ikke har været fulgt.

Interne mails fra afdelingens ledende overlæge til ledelsen viser, at afdelingen tolkede Sundhedsstyrelsens retningslinjer i strid med intentionen.

 

Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Retningslinjerne fra 2013 foreskrev at alle kvinder ud over en mammografiundersøgelse skulle have foretaget en palpation og en ultralyd-scanning.

Dette undlod Radiologisk Afdeling ud fra besparelseshensyn.

Ved kun at foretage en mammografiundersøgelse sparede afdelingen tid og kunne således behandle flere kvinder på kortere tid.

Det var arbejdskraft -ressourcebesparende og sygehuset havde tilsyneladende intet at indvende.

Hvem der end måtte have ansvaret for den grove forsømmelse og overtrædelse af Sundhedsstyrelsens retningslinjer er for så vidt underordnet.

Både den ledende overlæge på Radiologisk Afdeling og sygehusets direktør kan tillægges et ansvar.

Efter at Sundhedsstyrelsen er blevet bekendt med Radiologisk Afdelings at retningslinjerne forbehandling af brystkræft ikke følges, truer Sundhedsstyrelse med at udstede et påbud til Ringsted Sygehus.

Ringsted Sygehus blev af Sundhedsstyrelse bedt om at udbedre skaden og formulere et brev til de kvinder, som (siden 2013) ikke havde fået en behandling efter forskrifterne.

Stabschefen for Slagelse, Næstved og Ringsted Sygehuse formulerede herefter et brev:

Vi har, siden din undersøgelse, udvidet vores interne retningslinjer og undersøgelser” lød begrundelsen for ”fornyet klinisk mammografi og ultralyd af brystet”.

Den uklare formulering faldt Sundhedsstyrelsen for brystet og stabschefen blev bedt om at omformulere brevet.

Brevet var ifølge Sundhedsstyrelsen ”faktuelt forkert og vildledende” - og bad nu Ringsted Sygehus om at få navnene på de ansvarlige læger på Radiologisk Afdeling udleveret med henblik på at anlægge en ”tilsynssag” og udstede et ”påbud”.   

 

Hvor havner aben?

Spillet om hvor aben skal placeres er hermed åbnet.

Spillet går i al sin enkelhed ud på at placere aben på en andens skulder end ens egen.

Abespillet er en udbredt leg i den offentlige administration.

Hvis sygehusdirektøren kan placere aben på afdelingens ledende overlæge, er det fint for ham.

Hvis afdelingens ledende overlæge kan placere aben på skulderen af sygehusets direktør, slipper han for yderligere tiltale osv.   

Hvis politikerne kan placere aben på embedsmændenes skuldre, gør de det. Hvis embedsmændene kan tørre fadæsen af på politikerne, gør de det.

I betragtning af diskussionen om regionernes fremtid med regeringens fremsatte sundhedsreform var det måske en god ide, om politikerne i Region Sjælland trådte i karakter og bekendte kulør.

I sidste instans er den mangelfulde praksis på Radiologisk Afdeling, Ringsted Sygehus jo de folkevalgte politikeres ansvar.

De er netop valgt for at kunne påtage sig ansvaret på borgernes vegne.

Region Sjælland har efterhånden gennem lang tid lidt af dårlig omtale i medierne.

Nu har politikerne i Region Sjælland endelig chancen for at rette op på deres elendige image som følge af en række møgsager i regionen (Atea-sagen).

Træd frem og vis, at I er jeres opgave voksen som folkevalgte politikere.

Lad være med at krybe i skjul bag jeres embedsmænd og ansatte i administrationen af de 3 sygehuse (Næstved, Slagelse og Ringsted).

Hvis I træder frem, viser I borgerne i Region Sjælland, at I er jeres folkevalgte mandat værdig - og at regionerne fortjener at overleve.   

 

PS:

Miseren fortsætter trods Sundhedsstyrelsens trussel om påbud og tilsynssag.  

Følgende står at læse på Region Sjællands hjemmeside, Ringsted Sygehus, Radiologisk Afdeling:  

Hvis du i perioden fra 1. januar 2016 til 25. maj 2017 er blevet fejlundersøgt, så HAR du allerede modtaget et brev med tilbud om en ny undersøgelse. Hvis du ikke har modtaget et brev, kan du være tryg og skal ikke foretage dig noget.”

https://www.regionsjaelland.dk/nyheder/Sundhed/Sider/Mangelfulde-brystundersoegelser-gaelder-det-dig.aspx

Jeg kunne knap nok tro mine egne øjne, da jeg læste ovenstående på regionens hjemmeside.

Hvorfor kun kvinder, som har været undersøgt i perioden 1. januar 2016 frem til 25. maj 2017, når den famøse praksis har fundet sted siden 2013?

Hvilke kvinder er det, som kan føle sig trygge, hvis de allerede har fået et brev?

Er brevet formuleret ud fra en formodning om, at alle de tilfælde af kræftsyge kvinder som blev undersøgt før 1. januar 2016 - alligevel i mellemtiden er uhelbredeligt kræftsyge?

Hvis dette er tilfældet, er det for enten udtryk for en erkendelse af manglende ressourcer - eller udtryk for en menneskeforagt, som ikke burde høre hjemme i et sundhedsvæsen, hvis fornemste opgave det burde være ikke at gøre mennesker fortræd, men helbrede dem.