04-02-2019

Hvem udvandrede fra Skandinavien til Nordamerika?

Som almindelig borger har man vel lov til at undre sig over noget af den forskning, som bedrives på landets universiteter.

Når man ikke har sin daglige gang på et universitet, er man som almindelig borger nødsaget til at forlade sig på de referater, som gives af noget af den forskning, som foregår på universiteterne.

Weekendavisen har et tillæg Ideer, som jævnligt refererer noget af den forskning, som bedrives på universiteter verden over.

30. november 2018 forsvarede Anne Sofie Beck Knudsen sin p. hd. afhandling ”Persistence and Change in the Longrun Development”, som var udskrevet på Økonomisk Institut.

https://www.econ.ku.dk/phd/ph.d.-forsvar/

Jeg ved ikke om referatet (hvor ASBK interviewes) som indeholder af afhandlingen i Weekendavisen yder Anne Sofie Beck Knudsen retfærdighed, da jeg ikke har læst afhandlingen.

Et opslag på KU’s hjemmeside sidst i januar 2019 giver mig endnu ikke mulighed for at downloade den.

https://www.econ.ku.dk/forskning-og-publikationer/Publikationer/ph.d_serie_2007-/

Massiv udvandring.

Jeg forlader mig derfor udelukkende på Anders Boas’ referat i Weekendavisen.

Artiklen fokuserer på den massive udvandring fra de skandinaviske lande til Nordamerika, som foregik i sidste halvdel af 1800-tallet og frem til 1920.

Anders Boas oplyser, at en fjerdedel af de skandinaviske befolkninger i denne periode udvandrede.

Fra Norge udvandrede 35 % af befolkningen. Fra Danmark udvandrede et sted mellem 200.000 og 300.000.

 

Hvem var de?

Hvem var disse udvandrere og hvorfor udvandrede de, synes at være de spørgsmål, som afhandlingen ønsker at besvare.

Anne Sofie Beck Knudsen er interesseret i at afdække, om der var specielle kendetegn ved de, som udvandrede.

Hun finder frem til, at det var børn, som var vokset op i ”individualistiske hjem, hvor man ikke passede ind i fællesskabet”, som udvandrede.

Individualister er defineret som mennesker, der hellere vil skille sig ud fra mængden end indordne sig og passe ind i fællesskabet.

For at underbygge denne tese, har Anne Sofie Beck Knudsen ”brugt almindeligheden af folks fornavne som et mål for hvor fritænkende eller konformt deres barndomshjem har været”.

Anne Sofie Beck Knudsen mener, at det også tæller med, at børn fra ”individualistiske hjem” har fundet det tiltrækkende, at mulighederne for social mobilitet var større i Nordamerika end i Skandinavien.

Da de individualistiske mennesker udvandrede til Nordamerika, efterlod de sig et mere konformt Skandinavien.

Disse konforme skandinaviske samfund (Danmark mere konformt end Norge) dannede udgangspunkt for de skandinaviske velfærdsstater.

Tabet af ”individualister” dannede altså grundlag for skabelsen af de homogene og konforme skandinaviske velfærdssamfund, som baserer sig på gensidig tillid mellem borgerne.  

En ny og interessant hypotese.

Tesen om ”tabet af individualister” i de skandinaviske lande kan ifølge Ane Sofie Beck Knudsen også forklare fagforeningernes opståen i slutningen af 1800-tallet.

Fagforeninger opstod, fordi individualisternes udvandring betød, at ”færre modsatte sig det solidariske fællesskab i fagforeningerne”.

Genpuljen blev med andre ord ændret.

Individualisterne søgte lykken i Guds eget land.

Tilbage blev de mere konforme og fællesskabsorienterede, som dannede fagforeninger.

Anne Beck Knudsen mener, at det (alt andet lige) er lettere at være individualist i et rigt samfund.

Hvis ikke så mange enspændere var udvandret til USA, ville vi [i de skandinaviske lande] have været endnu mere individualistiske.

Migrationen har så at sige bremset individualiseringen af de skandinaviske befolkninger sammenlignet med andre samfund, hvor færre udvandrede”.

Anne Sofie Beck Knudsen vil gerne underbygge sin hypotese om at udvandringen fra Skandinavien til Nordamerika skete fra hjem med børn som var vokset op i ”individualistiske hjem” - og greb derfor (i mangel af bedre) til de passagerlister, som migrantskibenes besætning skulle udfylde.

Listerne over skibspassagerer siger imidlertid ikke noget i sig selv, om udvandrerne skulle være i besiddelse af en speciel ”individualistisk” karakter.

Hun bruger i stedet fornavnene på udvandrerne som indikation på deres tilbøjelighed til at handle ”individualistisk”.

Hun begrunder sin antagelse på følgende måde:

Et navn signalerer både individuel identitet og tilhørsforhold til forskellige grupper, og samtidig er ingen mennesker afskåret fra at kalde deres børn et givent navn af økonomiske grunde. Derfor er navnet et ret rent udtryk for de kulturelle værdier i barndomshjemmet”.

Antagelsen hviler på følgende påstand:

Jo mere almindelige navne forældrene giver deres børn, desto større er deres ønske om, at børnene skal passe ind - og omvendt.    

1963 fremsatte den amerikanske historiker Frederick Jackson Turner en anden hypotese om nybyggernes karakter.

Nybyggerne udviklede deres stålsatte karakter i takt med de barske vilkår under deres færd mod Vest.

De var således ikke på forhånd skabt til udvandring i kraft af deres særlige psykiske konstitution.

I mine ører lyder denne hypotese langt mere rigtig end Anne Sofie Beck Knudsens.

Lad mig for sjov skyld anvende hendes hypotese om, at der skulle eksistere en sammenhæng mellem fornavne og udvandring.

 

En lille privat test.

Min oldeforældre Christian Adolph Nielsen (1865-1938) og Helene Sophie (1874-1949) fik 10 børn.

4 drenge og 6 piger.  

Den ene af drengene blev min farfar. Hans navn var Ernst Ole (1901-1930).

Ernst Ole udvandrede ikke, men døde som ret ung.   

Hans storebror Richard Immanuel (1897-1918) ønskede åbenbart brændende at deltage i 1. verdenskrig - og lod sig hverve som frivillig i den canadiske hær.

Ernst Ole blev hjemme; Richard Immanuel drog udenlands.

Med andre ord - Anne Sofie Beck Knudsens navneteori passer.

Sønnen med det mest almindelige navn - Ernst Ole - blev hjemme. Storebror Richard Immanuel med det usædvanlige navn drog udenlands.

Men det var dog de samme forældre som navngav de 2 sønner.

”Individualistisk” eller ”konformistisk”?

Døm selv.

         

Kilde:  

Anders Boas: En enspænder på en enkeltbillet. Weekendavisen. 18. januar 2019.