29-01-2019

Henrik Jørgensen in memoriam.

I august 1996 fik jeg job som vikar på Bornholms Amtsgymnasium.

En af skolens undervisere Hanne Vensild skulle følge sin mand Henrik Vensild til Djursland, hvor Henrik Vensild skulle være direktør for landbrugsmuseet på Gammel Estrupgård.

Parret boede i en omdannet lægebolig midt i Rønne, som jeg lejede mig ind i.

Når jeg ikke underviste på Bornholms Amts Gymnasium brugte jeg en stor del af min fritid til at motionere.

Rønne ligger idyllisk ud til Østersøen - og langs vejen fra Rønne til Hasle er der skov.

Henrik Jørgensen havde sammen med sin familie bosat sig på Bornholm og boede mellem Rønne og Hasle (Sort Hat/Muleby).

Henrik Jørgensen var en kendt dansk langdistanceløber, som havde ry for at træne meget - og ofte løb langt.

Han tilhørte ikke bare atletikeliten i Danmark, men var også kendt uden for Danmarks grænser, da han i 1988 vandt London Maraton.

2 år forinden havde han sat nordisk rekord på maratondistancen.

Henrik Jørgensen har med sikkerhed været et forbillede for mange af de motionsløbere, som begyndte at løbe i 1980’erne.

Heriblandt jeg selv.

I de 2 år jeg boede i Rønne på Bornholm løb jeg i den samme skov mellem Rønne og Hasle, som Henrik Jørgensen gjorde.

Henrik Jørgensen og jeg kendte ikke hinanden, men eliteløberen hilste pænt på motionisten, når vi passerede hinanden på skovstierne.

Jeg husker Henrik Jørgensen som en yderst sympatisk fyr, som ingenlunde stak næsen i sky, blot fordi han havde tilhørt verdenseliten i maraton.

Henrik Jørgensens krop var som bygget til en maraton-løber. Han var høj og tynd - på grænsen til det magre og senede.

Han havde en elegant og ubesværet løbestil, som man kun kan misunde.

Henrik Jørgensen spiste sundt og motionerede meget - og holdt på den måde sin krop ved lige.

Jeg selv har nu nået den alder hvor jeg er begyndt at skæve til dødsannoncerne for at se, om nogle af mine jævnaldrende er faldet fra.

Det kom derfor som noget af et chok for mig at læse, at Henrik Jørgensen i en alder af 57 døde under en løbetur i den skov, hvor han og jeg ofte har passeret - og hilst på hinanden.

Hans alt for tidlige død kan ikke være andet end et momento mori (husk på at du skal dø) for en person som jeg, der er mere end 10 år ældre end Henrik Jørgensen blev.  

Ære være Henrik Jørgensens minde.