24-01-2019

I trygge hænder?

Millioner at kunder har valgt at lade sig forsikre i Tryg Forsikring.

En gang levede forsikringsselskaber af de præmier, som forsikringstagerne indbetalte.

På skadesforsikringsdelen var selskabernes overskud var lig forskellen mellem de udbetalte forsikringssummer og de præmier, som forsikringstagerne indbetalte.

Hvis der var få skader (i forhold til de indbetalte præmier) var det ensbetydende med et overskud.

Overskuddet på forsikring er for længst ophørt med at være det primære i forsikringsvirksomhed.

De indbetalte præmier skal yngle ved at blive investeret i køb af fast ejendom, obligationer eller aktier.

Hvis ikke forsikringsselskabet formår at forvalte forsikringstagernes præmiesum tilstrækkeligt profitabelt, vil aktionærerne (og i sidste instans - forsikringstagerne) ikke nyde fordel af sine indbetalinger.

I 2018 tabte Tryg forsikring 332 mio. kr. på fejlslagne investeringer.

Det var således ikke et godt år for forsikringstagerne.

Så skulle man tro, at det heller ikke var et godt år for direktionen i selskabet.

Men sådan hænger det ikke sammen.

Administrerende direktør Morten Hübbe (direktør siden 2012) har ikke lidt noget tab.

Hans faste løn er i hans ansættelseskontrakt fastsat til 10,75 mio. kr. årligt. Dertil kommer pension på 2,7 mio. kr.

I alt 13,45 mio. kr. årligt.

I forbindelse med købet af Alka Forsikring fik han et engangshonorar på 600.000 kr.

 

Aktionærløn.    

Morten Hübbe er lønnet på en særlig måde, som især bruges inden for den finansielle sektor.

Ordningen kan bedst karakteriseres som en art aktionærløn. Ordningen kaldes i Tryg forsikring for ”matching shares program”.

Ordningen går ud på, at han (oven i sin faste grundløn) aflønnes med et variabelt beløb på max. 50 % af grundlønnen, som konverteres til aktier i Tryg.

Efter 4 år kan får han yderligere et tilsvarende antal aktier (heraf navnet matching).

I 2018 udgjorde Morten Hübbes variable løn 4.481.377 kr. = en tredjedel af hans faste grundløn (13,45 mio. kr.).

Hans årsløn for 2018 lander altså på 18,8 mio. kr. Det er en lønstigning på 22 % i forhold til 2017.

Aktionærerne derimod får udbetalt 940 mio. kr. mindre i aktieudbytte.

Man har vel lov til at undre sig over, at direktionen skummer den fløde, som selskabet ikke har malket (tab på investeringer).

Aktionærer og forsikringstagere bør til gengæld være utilfredse med det magre udbytte af selskabets fejlslagne investeringer.

Hvis nogen er forarget over de ekstraordinært høje lønninger til direktionsmedlemmerne, kan de godt give slip på deres forargelse.

Hvis nogen er misundelige på de usædvanligt høje lønninger til selskabets topledere, kan de godt stikke den skråt op.

Der er ingen grund til hverken forargelse eller misundelse.

Ovenstående er blot et blandt mange eksempler på den måde, som den moderne kapitalisme fungerer på.

Efter devisen: Stort ansvar bør belønnes med en høj løn. Stor risiko i jobbet bør belønnes med incitamenter, som fremmer indsatsen.

Og når alt kommer til alt har direktionen jo blot solgt sin arbejdskraft til højeste pris (scoret kassen).

Det er der vel ikke noget galt i - i et kapitalistisk samfund?

 

Kilde:

Michael Stenvei: Overskuddet rasler ned i Tryg: Topchefen scorer stort lønhop. Jyllands-Posten, 23. januar 2019.

https://finans.dk/finans2/ECE11141515/overskuddet-rasler-ned-i-tryg-topchef-scorer-loenhop-i-millionklassen/