21-01-2019

Danske Regioners direktør Adam Wolf fylder 60.

Adam Wolf og jeg har ikke meget til fælles. Han fik en stor storslået karriere som akademiker. 

Jeg fik en elendig karriere som akademiker. 

Adam Wolfs og mine veje krydsede hinanden - uden at vi på mindste måde fik noget med hinanden at gøre.

Vores veje krydsede hinanden, da jeg i efteråret 1988 skulle til jobsamtale i Finansministeriets Administrations -Personaledepartement.

Mine odds for at få stillingen var ikke gode.

Jeg var kort forinden blevet fyret fra min stilling i Amtsrådsforeningens lønafdeling.

Lønafdelingens direktør var ikke tilfreds med min arbejdsindsats, men havde ikke noget at hænge det op på.

Jeg blev forflyttet fra lægeområdet og blev bedt om at søge på de stillinger, som blev opslået internt i Amtsrådsforeningen.

Jeg blev fyret med udgangen af april måned 1988 - og stod nu uden job.

Min fagforening Dansk Magisterforening mente ikke, at min arbejdsgiver kunne fyre mig på blankt papir uden en gyldig begrundelse - og gik ind i sagen.

Uden held skulle det vise sig.

Under jobsamtalen forklarede jeg sagens sammenhæng for afdelingschef Finn Hoffmann og han så noget betuttet ud, da jeg fortalte ham, at lønafdelingens direktør havde fyret mig på gråt papir.

Finn Hoffmann kendte mig fra de fælles forhandlinger, som Finansministeriet og Amtsrådsforeningen havde ført med Foreningen af Yngre Læger om overenskomstfornyelse i 1987.

Forhandlingerne endte i en faglig konflikt mellem parterne. Forhandlingerne gik i hårdknude.

Sygehusejerne i stat og amter lockoutede de yngre læger og konflikten endte i Forligsinstitutionen, hvor forligskvinde Mette Kofod-Bjørnsen forgæves forsøgte at forlige parterne.

Hendes forligsskitse endte i Folketinget, som ophøjede den til gældende lov for yngre læger og sygehusejerne.

Mens min akademiske karriere blev sat på stand by, tog Adam Wolfs fart.

Hvis jeg skal sætte en finger på hans imponerende cv. må det være, at han i 1995 skiftede fra Statsministeriet og til Udenrigsministeriet.

Jeg kan forstå på en artikel i Dagens Medicin, at Adam Wolf før han blev ansat i Finansministeriet helst havde foretrukket Udenrigsministeriet.

https://dagensmedicin.dk/ulven-adam/

Så måske var det bare en gammel drøm, som gik i opfyldelse?

Årene 205-2012 som direktør i Domstolsstyrelsen gav Adam Wolf en del ridser i lakken, da digitaliseringen af tinglysningen ikke gik som forventet, men blev meget dyrere.

www.berlingske.dk/karriere/gulddreng-i-sit-livs-stormvejr

Adam Wolf har siden 2012 været direktør for Danske Regioner (afløseren for Amtsrådsforeningen).

Adam Wolf blev i 2012 direktør i den forening som jeg i 1988 blev fyret fra.

 

Blå bog

Adam Wolf, 57 år

2012 – nu Administrerende direktør, Danske Regioner

2005-2012 Direktør, Domstolsstyrelsen

2002-2005 Afdelingschef (generel udgiftspolitisk, finansloven), Finansministeriet

2001-2002 Leder af Den Digitale Taskforce (statslig-kommunal projektorganisation)

1998-2002 Afdelingschef (administrationspolitik, modernisering), Finansministeriet

1997-1998 Kontorchef (administrations- og personalepolitik), Finansministeriet

1995-1997 Ambassaderåd, Danmarks Ambassade, Washington D.C.

1991-1995 Ministersekretær/sekretariatschef i Statsministeriet

1989-1990 Udstationeret ved Ecole National d’Administration (ENA) i Paris

1986-1989 Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet

1987 Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet

         

Kilde:

Hanne Fall Nielsen: 60 år søndag. En kedelig fødselsdag. Pludselig forsvandt hans job. Jyllands-Posten, 20. januar 2019.