20-01-2019

På besøg i Lokalhistorisk Arkiv i Roskilde.

Min slægt stammer fra Roskilde og omegn.

Min oldefar Morten Carl Johannes Petersen (1861-1926) var en ud af 11 bagermestre i Roskilde, som solgte brød i Roskilde.

Fra sidst i 1800-tallet og indtil han i begyndelsen af 1920’erne overdrog sin forretning til sin søn Martin Emil Petersen (1895-1950).

Fra starten af 1900-tallet købte min oldefar ejendommen Algade 40, hvor han boede indtil sin død i 1926.

 

Slægtsforskning.

Slægtsforskning i min fars slægt har ført mig bagud i lige linje til min oldefar og hans børn (min farmor).

Min egen mor lavede for en del år tilbage en del slægtsforskning i sin og sin mands slægt.

Uden hendes utrættelige slægtsforskning var jeg ikke begyndt. Takket være min mors grundige forarbejde havde jeg et godt udgangspunkt.

På min mors ældre dage fik jeg overdraget det materiale, som hun har indsamlet om sin og sin mands slægt.

Jeg startede således ikke helt på bar bund, men har ikke før beskæftiget med slægtsforskning.

Blandt min mors omfangsrige materiale fandt jeg en artikel om bagere i Roskilde først i det 20. århundrede.   

Artiklen benyttede kilder om ligning, brandtaksation og skøde-og panteprotokoller, som enten befandt i det daværende Landsarkiv for Sjælland eller i Roskilde lokalhistoriske Arkiv.

I sin slægtsforskning benyttede min mor Lokalhistorisk arkiv i Roskilde - og arkivets leder Eva Tønnesen var hende til stor hjælp.

Artiklen om bagere i Roskilde indeholdt også en liste med de arkivalier, som forfatteren havde brugt, som befandt sig på Landsarkivet for Sjælland og i Lokalhistorisk Arkiv for Roskilde.  

Arkivalierne i Sjællands Landsarkiv er nu overført til Rigsarkivet.

Arkivalierne bestod af taksation for brandforsikring, lister over Roskilde købstads skatteligninger og protokoller med skøder og pant.

Jeg forstod, at oplysninger i disse arkivalier kunne fortælle mig noget om min oldefars ejendom i Algade 40 i Roskilde.

Af en eller årsag havde forfatteren ikke medtaget min oldefar som en af de 11 bagere, som havde butik i Roskilde i begyndelse af 1900-tallet.   

På Rigsarkivet hjemmeside har man adgang til arkivalier, som er blevet digitaliseret.

Imidlertid er ikke alle arkivalier digitaliseret - og man må søge om adgang til arkivalier via hjemmesiden og få dem til gennemsyn på Rigsarkivets læsesal.

 

Lokalhistorisk Arkiv i Roskilde.

Som nybegynder i slægtsforskning har jeg ikke overblik over hvilke arkivalier, som kunne være relevante for min slægtsforskning.

I den tro, at nogle af arkivalierne måske endnu befandt sig på Lokalhistorisk Arkiv (og ikke var overført til Rigsarkivet) ville jeg kontakte Lokalhistorisk Arkiv i Roskilde.

Lokalhistorisk Arkiv har ikke sin egen hjemmeside, men deler den med Roskilde Bibliotek.

Fremme ved Lokalhistorisk Arkiv får brugeren 2 valgmuligheder:

Lokalhistorisk Arkiv” og ”Stadsarkiv”.

Jeg valgte ”Stadsarkiv” og søgte forgæves efter en e-mail-boks, hvor jeg kunne uddybe min forespørgsel.

Lokalhistorisk Arkiv har kun åbent tirsdage og torsdage mellem 10 og 15.

Jeg bookede en tid til torsdag 17. januar kl. 14.30 og blev nu bedt om at oplyse mit telefonnummer.

Måske var ideen med at oplyse sit telefonnummer, at arkivet ville ringe mig op og forhøre sig om min forespørgsel?

I min forvirring indtastede jeg et galt telefonnummer - og kunne ikke får det rettet.

Ankommet til Roskilde Bibliotek træder jeg ind i Roskilde kommunes Borgerservice.

Her trækker man et nummer i køen og bliver kaldt hen til skranken efter tur. Skærmen i forhallen beder mig om at fortælle, hvad mit forehavende er.

Den giver mig forskellige valgmuligheder. Jeg vælger ”Andet”.

Dernæst kan jeg vælge mellem ”Lokalarkiv” eller Stadsarkiv”. Jeg vælger ”Stadsarkiv”.

En venlig ældre dame - som sidder placeret ved et computerbord nær skærmen - observerer min ubehjælpsomhed og tilbyder at hjælpe.

Da hun ser, at skærmen ikke reagerer på min indtastning, tilbyder hun at ringe til Lokalarkivet.

Hun beder mig pænt og venligt om at stille mig ved det computerbord, som er opstillet på den anden side væggen.

Her vil en medarbejder fra Lokalarkivet snart indfinde sig.

Forinden havde jeg forgæves ledt efter Lokalarkivet, som plejede at befinde sig i Bibliotekets kælder (lokalerne er under ombygning forstod jeg).  

Lokalarkivet var åbenbart blevet hjemløs - og bestod nu af et enkelt computerbord opstillet i et hjørne af biblioteket.

5 minutter senere kom en lettere forvirret yngre kvinde hen imod mig - og så ud som om hun ikke ventede kunder i butikken.

Hun undrede sig over og halvvejs beklagede sig over, at jeg ikke havde indtastet et telefonnummer.

Jeg opgav at ville forklare hende om mit besvær med indtastningen - og bekræftede at jeg ønskede at blive betjent.

Nu bliver det lidt bureaukratisk”, sagde hun og beklagede, at hun nok ikke var den rigtige til at tage sig af sager i Stadsarkivet.

Hun havde mest beskæftiget sig med Lokalhistorisk Arkiv - og kendte ikke meget til Stadsarkivet.

Hvad vil du gerne vide”, spurgte hun.

Jeg stod med de notater, som jeg havde lavet hjemmefra om min oldefars ejendom i Algade 40 og min artikel med litteraturangivelser.

Jeg pegede på de kilder i litteraturlisten, som jeg mente kunne have relevans for mig.

Jeg slog ned på taksationsprotokollerne som de mest relevante og spurgte, om Lokalarkivet lå inde med dem.

Hvorefter hun kiggede sig om efter den nærmeste computer - og søgte på Rigsarkivets hjemmeside.

Sammen konstaterede vi, at Rigsarkivet endnu ikke havde endnu digitaliseret de taksationsprotokoller for Roskilde købstad fra 1901, som jeg ønskede.

Lad mig lige se efter i kælderen, om arkivalierne findes i Stadsarkivet”.

Efter en tur i kælderen kunne hun oplyse, at de arkivalierne ikke var at finde i Stadsarkivet.

De er nok sendt til Rigsarkivet i forbindelse med kommunereformen”, sagde hun.

Javel sagde jeg - og opgav enhver dialog. Jeg må hjem og søge videre, sagde jeg.

Hun beklagede, at jeg var gået forgæves - og at hun efter sin tur i kælderen havde lovet for meget.

Jeg sendte Eva Tønnesen en venlig tanke.