18-01-2019

Skomagerens søn blev statsminister.

At den radikale politiker Carl Theodor Zahle (1866-1946) havde sin barndom og opvækst i Roskilde er nok ikke så kendt for de fleste.

Carl Theodor Zahle kom som få til at sætte sit præg på dansk politik (og samfundsudviklingen i øvrigt) som politiker i første halvdel af det 20. århundrede.  

I 1905 var han medstifter af Det Radikale Venstre, som hurtigt skulle få en nøglerolle i dansk politik.

Han var således statsminister i 2 omgange: 1909-1910 og 1913-1920.

Fra 1929-1935 var han justitsminister i socialdemokraten Thorvald Staunings og radikale Peter Munchs regeringer.  

Han sluttede sin politiske karriere med at være formand for Landstinget 1936-1939.

 

Carl Theodors fædrene ophav.

Carl Theodor Zahles far (1823) Christian Lauritz Gottlieb Zahle kom i 1838 i lære som skomagerlære hos en skomagermester P. Rasmussen i Roskilde.

Efter at være udlært drog han - som det var skik og brug blandt håndværkere - ’på valsen’.   

1848 blev der indført almindelig værnepligt for alle (hidtil kun bønderkarle) og Christian Lauritz måtte gøre sin fædrelandspligt.

Netop på dette tidspunkt lå Kongeriget Danmark med nogle oprørske slesvig-holstenere, som ville løsrive sig fra Kongeriget.

Cristian Lauritz deltog i krigen og blev ramt af et skud i benet, som truede med at gøre ham ukampdygtig for resten af livet.

En handicappet håndværker var ikke meget bevendt på dette tidspunkt. Selvforsørgelse var den eneste mulighed for overlevelse.

Christian Lauritz ville ellers gerne noget andet end skomager resten af sit liv Han kunne godt tænke sig at komme på seminariet og læse til lærer.

Det var der imidlertid ikke råd til i familien, som selv skulle betale for udgifterne til en seminarieuddannelse - og Christian Lauritz måtte genoptage sin tilværelse som skomager i Roskilde.

Sønnen Carl Theodor skrev senere om sin fars skæbne:

Fra den dag, da min fader måtte gøre sig fortrolig med, at han alle sine levedage skulle være og blive skomager, har det sikkert været faders beslutning at sætte alt ind på at skaffe sine børn en noget interessantere livsstilling”.  

(Jens Michaelsen: Den unge Zahle 1866-1901. Odense Universitetsforlag 1979, p. 17).

1852 fik Christian Lauritz borgerskab som skomager i Roskilde. Han fik værksted i Niels Dreyers ejendom i Algade 20 i Roskilde.

1855 giftede han sig med mesters datter Karen Emilie Dreyer. 1866 døde Christian Lauritz ’ svigerfar og han købte (eller overtog) sin svigerfars ejendom.

Hans skomagerværksted må have givet et klækkeligt overskud, da han formåede at spare op til sine børns uddannelser.

Parret fik 6 børn (hvoraf 2 døde tidligt):

Niels Zahle (1858-1924), Johan Zahle (1860-1926), Carl Theodor (1866-1946) og Lara Zahle (1873-1936).

De 3 sønner fik alle en akademisk uddannelse og karriere.

Christian Lauritz blev formand for skomagernes olderlaug i Roskilde - og døde i 1908. Hans hustru Karen døde i 1915.

Som søn af en skomagermester må Carl Theodor betegnes som lidt af en ’mønsterbryder’.

I 1878 begyndte i realskolen på Roskilde Katedralskole.

Roskilde Katedralskole var på daværende tidspunkt en decideret ”rigmandsskole”, som frekventeredes af datidens overklasse.

For de få elever, som kom fra en almindelig folkeskole, må det have været lidt af et kulturchok.

For en af skolens elever Harald Bergstedt, hvis far var (landsby)degn, skolelærer i Køge var det noget af en omvæltning:

”Lærerne var ikke degne, men fra en helt anden verden, højt over degnenes verden, og de lagde de ikke skjul derpå. Det var synd at sige.”

(Bergstedt: Under klokketårnet, op. cit., p. 22).

Carl Theodor var heller ikke begejstret. Han beskrev Roskilde Katedralskole med følgende ord: ”så dårlig kan en skole ikke være”.

Han brød sig ikke om skolens kadaverdisciplin, forskelsbehandling af eleverne og lærernes brug af korporlig straf af eleverne.

Carl Theodor har ikke efterladt sig nogle skitser af de lærere, som han havde på skolen.

Men andre elever samtidige elever har givet deres karakteristik af skolens højpandede lærere.

Kristian Mikkelsen underviste i latin.

Hans lærebog i latin ”Den lille latinbog” blev stadig brugt sidst i 1960’erne, da jeg gik til undervisning i latin på Sct. Jørgens Skole i Roskilde.

Rudolph Bay hed Carl Theodors dansk-lærer. De to kunne ikke sammen.

Nogle af Rudolph Bays kommentarer til Carl Theodors danske stile er bevaret. Bay beskriver Carl Theodors stile på følgende måde:
Han har i sine danske stile nærmest vist sig som stædig udpræget revolutionær overfor alt overlevet i meninger og forhold, en oppositionsånd, hvis udspring unddrager sig min erfaring. Han ledes vist nok nærmest af en levende retfærdighedssans, men da han dermed tillige forekommer mig at forbinde et overordentligt blødt og let vakt sind og en stor mangel på modenhed, bliver hans stadige tagen parti let ligeså lidenskabelig som overfladisk begrundet”. (op. cit., p. 24).

Til trods for sin utilfredshed og sine kontroverser med skolens lærere, fik Carl Theodor 1884 sin studentereksamen fra Roskilde Katedralskole.

Vejen til en akademisk uddannelse var nu banet. Carl Theodor besluttede sig for at læse jura på Københavns Universitet.

Han engagerede sig politisk i det nydannede Studentersamfund og mødte her mange af sine senere politiske meningsfæller.

Og resten er historie.

Carl Theodors historie kan med lidt god vilje udlægges som et eksempel på moralen i H.C. Andersen fortælling om den grimme ælling:

Det gør ikke noget, at du er vokset op i en andegård, hvis blot du er udruget af et svane-æg.

Carl Theodors historie fortæller os i alt fald, at det ved århundredskiftet (1900) for nogle var muligt at bevæge sig fra en socialklasse til en anden.

  

Kilde:

Jens Michaelsen: Den unge Zahle 1866-1901. Odense Universitetsforlag. 1979.