31-12-2018

Trotskys 4. Internationale 80 år.

Trotskys aktualitet.

Mange vil sikkert spørge sig selv om, hvorfor det skulle være nødvendigt at grave en gammel revolutionær marxist som Trotsky frem af historiens gemmer.

Hans synspunkter kan vel kun have historisk interesse.

Det er mit postulat, at Trotsky er ligeså aktuel i dag som han var det under Oktoberrevolutionen i Rusland i 1917 og som grundlægger af 4. Internationale i 1938.

Jeg har i anledning af 80-årsdagen for Trotskys 4. Internationale samlet en række blogindlæg, som alle er skrevet og publiceret på min blog i 2018 eller 2017.

Teksterne står at læse i mappen ”Trotskisme” på min blog.

De 19 blogindlæg er mit bud på den trotskistiske bevægelses opståen og udvikling siden 1938. Som en slags appetitvækker har jeg skrevet en kort introduktion til hvert enkelt blogindlæg i starten af filen.     

Jeg håber med mine udvalgte blogindlæg at have givet mine læsere et godt indtryk af hvad Trotsky stod for - og ikke mindst mit bud på, hvori en nutidig trotskisme kunne bestå i.

 

Trotskys epigoner.

Trotsky har haft alt for mange epigoner (dårlige efterlignere), som har forsøgt at træde i hans fodspor.

Ingen af Trotskys epigoner nåede ham til sokkeholderne.

Hans efterfølgere i 4. Internationale kørte organisationen ud på et sidespor - og til sidst helt i sænk.

Der eksisterer i dag kun reminiscenser af Trotskys 4. Internationale.

Opgaven består i at genrejse den trotskistiske bevægelse som en slagkraftig og militant bevægelse.

Det indebærer et opgør med alle de pseudo-trotskister, som påberåber sig trotskismen.

Et opgør med alle de verbal-trotskister som kun har ordene til fælles med Trotskys, men hvis praktiske politik ikke afspejler hans revolutionære marxisme.

Disse trotskister skjuler sig i dag i lånte klæder i allehånde reformistiske sammenslutninger og koalitioner.

De har kastet vrag på et af de fundamentale principper i Trotskys lære: at bevare sine egne selvstændige organisationer, som agiterer og propaganderer for sine egne revolutionære marxistiske synspunkter - og som ikke blot hyler med de ulve, som de færdes iblandt.            

I stedet har disse pseudo-trotskister rullet deres fane sammen og søgt ly i mere eller mindre reformistiske organisationer, som før eller siden vil forråde masserne.

Ordet ”trotskisme” har mistet sit oprindeligt revolutionære potentiale - og er blevet reduceret til mundsvejr.  

Ægte og autentiske trotskister bør sige fra - og genstarte og forny den historiske trotskisme.