29-10-2018

Militærets kandidat vandt i Brasilien.

Mange gange i Latinamerikas historie, er det sket, at generaler har kuppet sig magten.

Hvis ikke de folkevalgte politikere er i stand til at styre landet, står landets væbnede styrker altid klar i kulissen til at gribe magten.

Sammen med statens undertrykkelsesapparat (politi og retsvæsen) sidder det inde med den ultimative magt.

Kun hvis et overvejende folkeflertal griber til våben, vil det være i stand til at udfordre de herskende klasser.

Det gjaldt såvel i fortiden som i dag.

De få gange hvor de folkelige klasser har grebet til våben - og vendt dem mod deres undertrykkere, er det lykkedes dem at vinde magten over de besiddende klasser.

Det er sket alt for sjældent. Det skete i Rusland i oktober 1917, fordi bolsjevikkerne satte sig i spidsen for en væbnet opstand.

Alt for ofte skete det ikke, fordi de undertrykte klasser ikke var tilstrækkeligt parat til det.

Det skete f.eks. ikke i Tyskland 1918, heller ikke i Spanien 1936, ikke i Grækenland i 1967 eller i Chile 1973.

Men endnu har militæret ikke magten i Brasilien.

Skønt et flertal af brasilianske vælgere valgte militærets foretrukne kandidat Jair Bolsonaro som Brasiliens ny præsident.

Militærets foretrukne kandidat blev kun valgt, fordi hans rivaler gennem længere tid havde svigtet deres vælgere.

Magt korrumperer, siger man. I Brasiliens tilfælde er det - under alle omstændigheder - sandt.

Hovedparten af de brasilianske politikere har ladet sig korrumpere. Taget imod bestikkelse fra den store byggeentreprenør ODEBRECHT

Mange brasilianske politikere har stukket penge fra det statslige olieselskab PETROBRAS i egne lommer.

Næsten ingen politikere kunne undslå sig for at tage imod bestikkelse - og for at stikke sugerøret ned i de offentlige kasser.

Det faldt både den folkekære Lula og hans efterfølger Dilma Roussef fra det brasilianske arbejderparti (PST) på.

Et flertal stemte på Bolsonaro til trods for, at han ikke var den oplagte præsidentkandidat.

Han er en farveløs kamæleon. Han har siddet i det brasilianske parlament i 7 valgperioder og repræsenteret 7 forskellige partier (bevægelser).

Han har ikke nogen markant politik.

 

Generalernes to forskellige måder at komme til magten på.

Til forskel fra adskillige latinamerikanske generaler har han ikke kuppet sig til magten, men har på demokratisk vis ladet sig vælge.

Demokratiet har spillet ham kortene i hænde - og han kan stort set gøre, hvad han har lyst til.

Han har lovet at ”gøre op med korruptionen” - og standse den megen vold i Brasilien.

Han vil - i højere grad end nu - sætte militæret ind mod den udbredte vold i fattigkvartererne i de brasilianske storbyer.

Hans økonomiske politik er ikke hans egen, men er udtænkt af en super-liberal økonom med rod i det ultraliberalistiske Chicago-skole.

Kort sagt Brasilien skal skære ned på de offentlige budgetter. Der skal gøres plads til det private initiativ osv.

Ved årtusindeskiftet så ellers alt godt ud i Brasilien.

Det lykkedes Lulas PST at hjælpe millioner af brasilianere ud af fattigdom - og landet ud af underudvikling.

Nu vil Brasilien formodentlig glide tilbage i et økonomisk og politisk morads, hvis ikke det brasilianske folk sætter sig til modværge.   

Lad os ikke håbe, at Brasilien vender tilbage til militærdiktatur.

Det vil få dystre konsekvenser for alt for mange brasilianere.

  

Kilde:

https://www.liberation.fr/planete/2018/10/28/bolsonaro-elu-president-virage-a-l-extreme-droite-pour-le-bresil_1688395