14-10-2018

En ganske almindelig lønmodtager?

Den bedrageri-sigtede Britta Nielsen er sikkert en ganske almindelig lønmodtager.

Jeg ved det ikke, men det gætter jeg.

Britta (64) er nogenlunde lige gammel med mig.

Hun har formodentlig haft den samme skolegang som jeg. Gået i en ganske almindelig folkeskole.

Formodentlig er hun gået ud af skolen med en realskoleeksamen efter 10. klasse.

Taget en kontoruddannelse på en handelsskole - og søgt job i et ministerium, som hun var så heldig at få.

Hun viste som en pålidelig og pligtopfyldende medarbejder - og var sikkert vellidt blandt sine kollegaer.

Hun havde ingen særlige ambitioner om at gøre karriere på arbejdsmarkedet, men var tilfreds med sit kontorarbejde i ministeriet.

På et eller andet tidspunkt i sit liv mødte hun sin mand, som kom fra Pakistan.

Som ufaglært fik han arbejde på Carlsberg Bryggerierne, men døde allerede i 2005 - og Britta blev alene med 3 børn.

Efter sin mands død knyttedes mor og børn tættere sammen.

Brittas datter var som barn vild med heste og ville gerne gå til ridning.

Men ridesport er en dyr sport og det krævede på længere sigt en sponsor, hvis datteren skulle drive det til noget.

Datteren viste sig at være en habil springrytterske og deltog i konkurrencer i udlandet.

Datteren ville gerne helt til tops som springrytterske og det kunne hun kun blive, hvis hun fik de bedste springtrænere i Europa.

Et ophold på et af verdens bedste rideskoler var dyrt.

Nogle skulle jo finansiere datterens højeste ønske om at komme på rideskole.

Hvem andre end Britta?

Britta var ganske vist en ganske almindelig lønmodtager og havde kun titel af kontorfuldmægtig - og tjente ikke alverden.

Noget ekstraordinært skulle der til, hvis datterens ønsker skulle indfries.

Britta sad i en position, hvor hun som mangeårige og betroet medarbejder i Socialstyrelsen havde fået overdraget udbetalingen af satspuljemidler til ansøgere.

Hun havde som IT-ansvarlig en særlig adgang til udbetalingen af tilskud til de udvalgte ansøgere.

Hun havde mulighed for at fifle med udbetalinger uden at nogen tilsyneladende kiggede hende over ryggen.

Hvert år udloddede partierne bag satspuljeordningen midler til grupper af borgere, som af partierne blev udpeget til at være ”værdigt trængende”.

Satspuljemidlerne blev taget fra personer på overførselsindkomster, som skulle have haft fuld udligning med den generelle lønudvikling på arbejdsmarkedet.

I årene 2018-2021 er således afsat 3 mia. kr. i satspuljemidler.

Langt fra alle ansøgninger blev imødekommet og ikke alle fik det ansøgte beløb.

Beløbene blev heller ikke altid brugt inden for den bevilgede periode.

Hvis ikke skulle ansøgerne redegøre hvorfor - og i så fald enten betale pengene tilbage eller redegøre for, at de var brugt til andre formål.

Ingen i Socialstyrelsen (ej heller ministrene) synes at have over overblik over udbetalingen af satspuljemidler.

Dette gav den betroede kontorfuldmægtig frit spil til at fifle med udbetalingerne.

Man kan undre sig over kontorfuldmægtigens manglende ”sociale bevidsthed”. Skammede hun sig ikke over sit svindelnummer?

Sandsynligvis ikke. Svindlen stod på i 16 år.

Men da Britta først var begyndt på sit svindelnummer, har det formodentlig været svært at standse.

Var hun et offer for de legitimationsproblemer, som en skattefinansieret velfærdsstat kan få, hvis den ikke lever op til borgernes forventninger om et højt serviceniveau?

Eller var hun blot et offer for sin egen flossede moral, som ikke forbød hende at svindle millioner af kroner, som skulle være udbetalt til svagt stillede borgere?

Er Britta Nielsen et enestående eksempel på en borger, som føler sig fristet til at snyde med offentlige midler, eller er hun bare et symptom på velfærdsstens voksende legitimationsproblemer?

Andre før hende har ikke haft moralske skrupler med at snyde hverken private arbejdsgivere eller deres egen forening.

Stein Bagger snød således sin egen arbejdsgiver ITT Factory for hundreder mio. kr.

Stein Bagger blev idømt en fængselsstraf.

Fagforeningsbossen Villy Strube snød sin egen fagforening SID (Specialarbejderforbundet i Danmark) og berigede sig selv.

Han begik selvmord.

Hvordan det vil gå med Britta Nielsen, er ikke godt at vide.

Det kan undre, at en mangeårig ansat i Socialstyrelsen som Britta Nielsen ikke har en social samvittighed, som ville have hindret hende i at begå sit svindelnummer.

Havde hun andre motiver end personlig berigelse?   

Udsigten til en livslang pension var åbenbart ikke nok for Britta Nielsen.