01-10-2018

Jeg blev aldrig Kim Larsen-fan.

Tableau 1.

Hotel Roar, Roskilde midtby efterår 1968.

Roskilde Katedralskoles festforening Hroar holdt fest for skolens elever på hotel Roar i Roskilde.

Hotellet - som nu er revet ned - lå på byens hovedgade Algade overfor hotel Prin[d]sen.

1. april 1968 var jeg begyndt i 1. g på Roskilde Katedralskole beliggende ved byens Domkirkeplads.

Det var den anden fest, som elevernes festforening afholdt dette efterår.

Første fest fandt sted i skolens ”lovsangssal”.

Anden fest dette efterår blev afholdt på hotel Roar.

Her havde festarrangørerne booket to orkestre.

Et helt nyt og ukendt band, hvis navn ingen kendte.  

Forrest på scenen stod en halvlanghåret forsanger med lange bakkenbarter.

Hans sang lød ikke alt for godt, syntes jeg

Dels sang han på et sprog, som han tydeligvis ikke beherskede - og som skulle forestille at lyde engelsk.

Kropsligt var han heller ikke på hjemmebane.

Hans forbillede må have åbenbart været Mik Jagger fra det britiske band Rolling Stones.  

På samme måde som Mik Jagger stod han med sin mikrofon krammet mellem sine to hænder - og holdt den tæt ind til sin store brede mund.

Af og til stampede ham på samme måde som Mik Jagger i gulvet, når han blev særlig ivrig.

Han havde helt klart nærstuderet Mik Jagger og forsøgte at efterligne hans sceneoptræden.

Blot kneb det lidt med sproget, som tydeligvis og hørligt ikke var hans eget.

Og ingen skulle komme og lære en nysproglig studerende, hvordan man udtalte - og sang på engelsk.    

Kort sagt, hans efterligning af Mik Jagger var en dårlig parodi på Mik Jagger fra Rolling Stones.

Han burde finde sin egen stil i stedet, tænkte jeg.  

Jeg var lettet, da bandet overlod musikken til aftenens andet band, som jeg heller ikke kendte.

Orkestret var tydeligvis langt mere professionelt end det foregående garageband.

Jeg lærte senere bandet at kende som Burning Red Ivanhoe, som i mange år var mit danske yndlingsband.

I pausen vovede jeg mig ind mellem musikerne og deres instrumenter og roste Arne Würgler for den gode musik.

Burning Red Ivanhoe reddede min musikoplevelse den aften.  

 

Tableau 2.

Thylejren i Frøslev, Thy. Sommeren 1970.

”Langhårsbarberen” Otto på Nytorv på Nytorv i København havde under en klipning fortalt mig, at Studentersamfundet skulle afholde en sommerlejr i Thy i sommeren 1970.

Ved siden af den bygning, som Club Paramount havde fået stillet til rådighed af Roskilde kommune, lå en anden nedlagt fabriksbygning, hvor unge stofbrugere holdt til.

En af pædagogerne som tog sig af de unge var en folkeskolelærer fra en af byens skoler.

Denne lidt udflippede skolelærer ejede et folkevognsrugbrød, som han ville fragte sig til Thy-lejren i.

En af de unge stofbrugere, som levede af at pushe hash ville gerne med.

Der var også plads til hans hund og mig.

For en kort stund tilbragte jeg 2 uger i Thy-lejren, hvor der blev spillet musik fra morgenstund til langt efter midnat.

Ganske gratis kunne de teltliggende beboere overalt høre lyden af trommer og sang.

Flere bands spillede gratis på lejrens interimistiske scene.

Jeg husker bl.a. Peter A.G. og hans band Gnags, Tom Lundéns Bifrost, Stig Møller - og så omtalte band fra hotel Roar.

Bandet havde i mellemtiden fået ny trommeslager.

Bandet var nu suppleret med en mandlig nøgendansende skikkelse klædt i orientalske gevandter.

Bandets omtalte forsanger lignede sig selv. Blot med den forskel, at han nu sang på dansk.

Det var et klogt valg han havde foretaget. I hvert fald syntes jeg bedre om hans sang på dansk.

Om end jeg ikke var voldsomt begejstret for bandets lyd.

 

Tableau 3.

Club Paramount, Eriksvej Roskilde øst.

Klub Paramount er en musikforening, som modtager tilskud fra Roskilde kommune og som drives af nogle af byens unge.

Kommunen stiller en nedlagt fabriksbygning til rådighed for klubben.

Blandt de mange orkestre som optrådte til Club Paramounts mange arrangementer var også omtalte band.   

I start-1970’erne var bandet endnu ikke meget kendt, men kan vel betegnes som et up-and-coming band.

Bandet havde bevaret sit image af et syret og udflippet band, som var godt på vej til at få kommerciel succes.

Tekst og melodi var enkle og forståelige. Teksterne var ikke stor lyrik og bandets forsanger havde heller ikke nogen stor stemme.

Bandet spillede under sin optræden i Club Paramount stadig under medvirken af den mandlige nøgendanser i udkanten af scenen.

Med fare for at dryppe malurt i bægeret på dagen i dag, kan jeg afsløre at navnet på omtalte band er Gasolin og at bandets forsanger hed - Kim Larsen.

Æret være hans minde.

 

OBS: Det vedhæftede billede er fra Sofiegården i Dronningensgade på Christianshavn, hvor Willy Jönsson, Franz Beckerlee og Kim Larsen mødte hinanden i 1969.