26-09-2018

Sydafrika - apartheid-morderen som fik amnesti.

I 1976 mødtes to personer i Botswana i det sydlige Afrika.

Den ene Lars-Gunnar Eriksson var generalsekretær i International University Exchange Fund (IUEF).

En organisation, som skulle kanalisere penge til modstandere af det hvide apartheidstyre i Sydafrika.

Den anden person var Craig Williamson.

Craig Williamson var en 27-årig sydafrikaner, som var opvokset i Johannesburg, Sydafrika.

Han havde gået i en privatskole indtil 1967, hvor han blev politielev på politistationen Parkview, Johannesburg.

Craig Williamson viste sig hurtigt som en dygtig betjent og blev rekrutteret til politiets efterretningsafdeling.

På anbefaling fra sin arbejdsgiver i politiets efterretningsafdeling lod han sig i 1972 indskrive på universitetet i Witwatersrand.

I 1973 blev han valgt til universitetets studenterråd og året efter blev han valgt til ledelsen i studenterrådet.

I 1975 flyttede han til Cape Town, hvor han skulle studere og arbejde som forretningsfører for National Union of South African Students (NUSAS).

I 1976 fik Craig Williamson en ny opgave.

Craig Williamson poserede som apartheidmodstander - og gav det udseende af at han var forfulgt og måtte ”flygte” ud af landet.

Lars-Gunnar Eriksson troede fejlagtigt, at Craig Williamson var studenteraktivist, som deltog i deres fælles kamp mod apartheidstyret i Sydafrika.   

Først alt for sent opdagede Lars-Gunnar Eriksson, at det ikke var tilfældet.  

Mens Lars-Gunnar Eriksson ikke fattede mistankevar der andre, som satte spørgsmålstegn ved Craig Williamsons person.

Eriksson hoppede på Williamsons historie om, at apartheidregimet forfulgte og tilbød ham et job hos IUEF.  

Williamson benyttede sig af tilbuddet og tog til Geneve for at arbejde for IUEF.  

Herfra sendte han dusinvis af rapporter om apartheidmodstanderne hjem til sine arbejdsgivere i Pretoria, Sydafrika.

I 1979 havde Eriksson bragt IUEF i økonomiske problemer.

Eriksson ville omgå de sædvanlige kanaler i IUEF og skjule penge på hemmelige konti i Lichtenstein.

I 1980 røbede det britiske dagblad Guardian Williamsons sande identitet som agent for det sydafrikanske apartheidregime.

Både Williamson og Eriksson var færdige i IUEF.

Williamson havde fået afsløret sin identitet som agent - og Erikson havde pådraget sig organisationens mistanke om svindel.

Som den erfarne agent udnyttede Williamson Erikssons knibe og tilbød ham at blive agent for det sydafrikanske politi.

Eriksson var et rystende vrag og frygtede, at han ville blive kidnappet.  

Parterne aftalte et nyt møde, hvor Eriksson dog aldrig dukkede op.

Erikssons dage som en fremtrædende apartheidmodstander var forbi -

og i de kommende år hørte man ikke mere til ham.

Williamson derimod var ikke en færdig mand. Han forsatte sit virke som efterretningsagent i Sydafrika.

 

Efter apartheidstyrets fald i 1994 blev der nedsat en Sandheds -og Forsoningskommission.

Kommission var ikke en retsinstans, som skulle afsige domme over de skyldige.

Det ny styre lagde op til forsoning mellem tilhængere og modstandere af apartheid.

Kommissionen kunne således give amnesti til personer, som søgte om det.

Under høringer indrømmede Craig Williamson at have begået to drab på apartheidmodstandere.

Begge drab blev begået udenfor den Sydafrikanske Republik.

Drabet på Ruth First blev begået 17. august 1982 Maputo, Mozambique.

Williamson var aktivt involveret i drabet på Ruth First.

Drabet skete i familiens bolig i Maputo, hvortil Williamson havde sendt et brev, som viste sig at indeholde en bombe, som dræbte Ruth First.

Uddrag af Sandheds -og Forsoningskommissionens rapport:

FIRST, Ruth (57),

a leading ANC/ SACP intellectual and the director of research and investigation at the C e n t re for African Studies at Eduardo Mondlane

University in Maputo, Mozambique, was killed in her office by a letter bomb on 17 August 1982. Before going into exile, Ms First, from Johannesburg, had also been detained and kept in solitary confinement for 117 days in 1963. Two members of Security Branch headquarters were granted amnesty for her killing (AC/2000/082). At the time of publication, the First family was contesting the decision through the courts.

 

Williamson begik endnu et drab uden for den sydafrikanske Republik. Denne gang gik det ud over apartheidmodstanderen Jeanette Schoon.

Jeanette Schoon og hendes datter blev ligeledes 28. juni 1984 dræbt af en brevbombe - afsendt af Williamson.

I Sandheds -og Forsoningskommissionens rapport kan man læse følgende om drabet:  

SCHOON ( C U RTIS),

Jeanette (35), an ANC member, was killed by a letter bomb at her home in Lubango, Angola, on 28 June 1984. Her six-year-old daughter also died in the attack. Her husband, also an ANC m e m b e r, had survived earlier attempts on his life. Tw o operatives from Security Branch Headquarters were granted amnesty for the killing (AC/2000/082). SCHOON, Katryn (6), was killed by a letter bomb at her home in Lubango, Angola, on 28 June 1984. Her mother also died in the attack. Two operatives from Security Branch Headquarters were granted amnesty for the killing (AC/2000/082). SCHOON, Marius , an ANC member living in Botswana, was targeted for killing by members of the Security Branch during 1980. On 28 June 1984, Mr Schoon’s wife and six-year-old daughter were killed by a letter bomb. The commander of Vlakplaas and his commanding officer were granted amnesty for the 1980 attempt on Mr Schoon’s life (AC/2000/083).

http://www.justice.gov.za/trc/report/index.htm

Kommissionen gav morderen Williamson amnesti og en senere civil retssag anlagt af Jeanette Schoons mand Marius frifandt ham.  

Først amnesti, så frifundet for overlagt mord.

Det kan man i sandhed kalde forsoning.

 

Kilder:  

https://mg.co.za/article/2008-05-29-craig-williamson-apartheid-careerist

https://www.theguardian.com/world/2000/jun/13/victoriabrittain