17-09-2018

Hvordan ser en kapitalist ud i vore dage?

Jeg har tit undret mig over, hvordan en kapitalist ser ud i vore dage. 

Han kan vel ikke være lig den gammeldags kapitalist, som vi så ham afbilledet som en korpulent herre med lange frakkeskøder og guldur i lommen?

Datidens kapitalist var ofte ejer af en fabrik eller direktør i sin egen bank. 

Sådan nogle findes vel ikke i vore dage? 

På vore breddegrader er der ikke mange kapitalister, som vover at vise sig frem for offentligheden - og udstille deres rigdom og formue. 

Jeg tror alligevel, at jeg har fundet en moderne kapitalist, som heller ikke gerne udstiller sig som sådan.

Han befinder sig sikkert bedst i ubemærkerthed. 

Men jeg hiver ham nu alligevel frem til beskuelse.  

Jan Daugaard Pedersen er navnet. 

Han gemmer sig bag sin titel som ejer af byggekoncernen Daugaard Pedersen AS. 

Jeg kendte ikke hans navn, førend jeg stødte på det i forbindelse med hans andel i AC Farming, som blev erklæret konkurs. 

Men det er nu ikke som medejer af AC Farming, at Jan Daugaard Pedersen har gjort sig mest bemærket.   

 

Daugaard Pedersen AS. 

Som ejer af Daugaard Pedersen står han i spidsen for en byggekoncern, som har opført et utal af ejendomme i Danmark. 

Det seneste projekt er ifølge Jyllands Posten Marielyst nordøst for Kolding, hvor koncernen har sæde. 

Kommunen har sat 60.000 kvadratmeter jord til salg - og Daugaard Pedersen skal projektere opførelsen af de forhåbentligt kommende bygninger. 

Jyllands Posten beretter, at Daugaard Pedersen ejer jorden sammen med en lokal landmand. 

Koncernens adm. direktør Jan Riis Nielsen fortæller, at det er et ”rent privatejet projekt”. 

Han håber på, at salget af jordstykker vil betyde, at koncernen vil få en række byggeopgaver. 

https://jyllands-posten.dk/protected/premium/erhverv/ECE10848121/nye-erhvervsparker-skyder-op-af-den-jyske-muld 

Også på Sjælland har Daugaard Pedersen gang i projekter. 

I Roskilde Øst, Trekroner har Daugaard Pedersen købt 15.000 kvadratmeter af Roskilde kommune

I juni 2017 underskrev koncernen en kontrakt med Roskilde Kommune om at opføre en 6.000 kvadratmeter kontorbygning i 25 meters højde.

Det fremgår af koncernens hjemmeside, at kontorbygningen bliver let tilgængelig for trafik - enten via motorvejen mod Holbæk eller tog fra København.

Området omkring Trekroner er allerede i rivende udvikling - og adskillige virksomheder har allerede flyttet deres domicil fra Roskilde by til Trekroner. 

På koncernens hjemmeside kan man læse, at byens borgmester Joy Mogensen ved kontraktunderskrivelse sagde, at ”Roskilde havde en historisk og rig handelstradition” og hun mente, at der ville være ”god efterspørgsel efter kontorfaciliteter med placering af det ny butiksområde”. 

https://daugaardp.dk/p/om-os 

I hver byggesag stiftes et selvstændigt selskab, hvor koncernens statsautoriserede revisor Dianna Lund er bestyrelsesformand. 

I Trekroner kaldes selskabet for Roskilde Retail

https://www.proff.dk/roller/roskilde-retail-ps/kolding/ejendomshandel-og-udleje/GWS672I10MV/ 

 

AC Farming. 

Jan Daugaard Pedersen er en mand med mange jern i ilden. 

Han er medejer af AC Farming

Jan Daugaard Pedersen ejer ifølge Jyllands Posten et sted mellem en tredjedel og halvdelen af AC Farming. 

AC Farming består af en række underselskaber, som har det til fælles at de alle ejer svinefarme, som avler og producerer svin til slagtning. 

AC Farming har ifølge sin hjemmeside ekspanderet velrigeligt. 

http://acfarming.dk/ac-farming-kollund-as/ 

Efter sommerens tørke og faldende svinepriser stod svineproducenterne i den uheldige situation at skulle vælge mellem enten at lade dyrene sulte - eller undlade at betale sine kreditorer. 

De valgte det sidstnævnte. 

Eller rettere kreditorerne tvang dem til det.  

Det kan godt være, at Jan Daugaard Pedersen har brændt fingrene i AC Farming. 

Men som bekendt handler både omrejsende cirkus og al anden forretning om at satse på både gyngerne og karrusellerne. 

I både Kolding og Roskilde har de kommunale myndigheder og kommunalpolitikerne vist sig alt for ivrige efter at føje sig efter erhvervslivets behov. 

Kommunale myndigheder og kommunalpolitikere bør være mere kritiske overfor det private erhvervsliv - og ikke sidde lårene af driftige entreprenører som Jan Daugaard Pedersen. 

Alt for tætte bånd til private bygherrer som Daugaard Pedersen kan vise sig at blive skæbnesvangert for kommunernes slunkne kasser. 

Som det skete med AC Farming i landbruget, kan det også gå i byggeindustrien, som er mindst lige så konjunkturfølsom som svinepriser og tørkeperioder. 

Kilder

https://www.biq.dk/companies/fdp+2015+holding+a+s/1598062 

https://daugaardp.dk/p/kompetencer/salg-udlejning 

https://www.linkedin.com/in/dianna-lund-47456bb2/?originalSubdomain=dk