05-09-2018

Egen læge?

Min ”egen” praktiserende læge har det sidste års tid måttet overlade den daglige praksis til vikarer.

Hvad der er sket med ham, ved jeg ikke.

Som en af hans klienter har jeg ikke fået noget at vide.

Under et nyligt lægebesøg spørger jeg hans vikar (som jeg tilfældigvis kender fra min gymnasietid) om, hvad der hændt med min ”egen” læge.

Min kammerat fra gymnasiet fortæller, at hans kollega ikke længere kan holde til at være praktiserende læge.

Jeg spørger om det skyldtes stress, og han bekræfter det.

Vi ærgrer os begge to over, at lægegerningen slider så hårdt, at det medfører langvarigt stress med efterfølgende komplikationer, så man ikke kan genoptage sit arbejde.

Jeg fortæller ham, at jeg i sin tid opsøgte ham på grund af mit høje blodtryk.

Jeg selv mente, at det skyldtes stress.

Min nu forhenværende læge lyttede opmærksomt til mine symptomer på stress - og sammen fandt vi ud af den bedste behandling med blodtrykssænkende medicin.

Jeg gik jævnligt til kontrol for mit for høje blodtryk. Jeg medbragte excel-ark med mine daglige blodtryksmålinger og sammen fandt vi frem til en kombination af piller, som skulle holde mit blodtryk nede.

Vi fik i løbet af nogen tid opbygget et fortroligt forhold mellem patient og behandler.

 

1. september modtog jeg fra et nyt sygesikringskort (uden afsender), hvoraf det fremgik, at region Sjælland - formoder jeg - havde tildelt mig en ny læge.

Flere ting faldt mig for brystet.

Jeg er ikke blevet informeret om min nuværende læges ophør af praksis. Jeg har ikke haft mulighed for et såkaldt ”frit” lægevalg.

Jeg forsøger at finde ud af, hvilken læge Region Sjælland har tildelt mig.

På regionens hjemmeside, kan jeg ikke finde ham. Han er ikke nævnt i oversigten over praktiserende læger i regionen.

Jeg beslutter derfor at søge ny læge i min ny hjemkommune, Hvalsø.

31. august går jeg på rådhuset i Hvalsø, Lejre kommune og fremviser mine to sygesikringskort.  Det gamle som udløber 1. september - og det ny gældende fra 1. september.

Jeg henvender mig i Borgerservice, hvor en flink og venlig medarbejder foretager en hurtig vurdering af mig som værende i stand til at betjene mig af muligheden for at skifte læge digitalt.

Jeg svarer, at jeg forgæves har forsøgt at foretage mit lægeskifte digitalt, men at jeg blev standset undervejs i forløbet.

Jeg viser hende mine to sygesikringskort - og hun giver sig straks i kast med at ordne mit lægeskifte på sin skærm.

Forinden har jeg på Region Sjællands hjemmeside undersøgt, om der findes klinikker i mit nærområde, Hvalsø.

Hjemmesiden angiver, at der er 2 praktiserende læger i Hvalsø by. Jeg kan på deres hjemmesider se, at den ene har lukket for tilgang.

Den anden derimod er endnu åben for tilgang af ny klienter.

Jeg kan lykønske mig med, at jeg ikke er blandt de 100.000 danskere, som i øjeblikket ikke har ”egen” læge.

 

Mange er sikkert klar over, hvilke arbejdsvilkår praktiserende læger har. Praktiserende læge Gitte Vincents, Hvalsø gav i Berlingske 2. september 2018 et interview, hvor hun udtrykte sin glæde over sit arbejde som praktiserende læge i sin klinik i Hvalsø.

Gitte Vincents beskriver her sin hverdag belagt med konsultationer.

Dagens konsultationer starter 7.30 og slutter først kl. 18.00.

Til trods for en stresset hverdag med mange konsultationer udtrykker Gitte Vincents glæde ved sit arbejde.

En af grundene til at hun er glad for sit arbejde som praktiserende læge er det nære forhold hun har til sine klienter, som hun møder i lokalsamfundet.   

”Hun køber ind i Brugsen, får ordet sit hår hos Lotte i Hovedgaden, spiser i Spisehuset, drikker gin og tonic på kroen og er formand for byens løbeklub. Alle steder møder hun sine patienter. Nogle af dem er hendes private venner.”

Da Gitte Vincents i 1994 købte sig ind i lægepraksissen var der 160 andre ansøgere. I dag er det ikke til at opdrive en praktiserende læge.

I dag lader mange yngre læger sig ansætte på akutafdelingerne på sygehusene, fortæller Gitte Vincents mig, da jeg støder på hende i det lokale fitnesscenter.

Hun virker glad og tilfreds - og absolut ikke nedkørt.

Hun udtrykker dog utilfredshed med, at praktiserende lægers overenskomst tvinger hende til at tage lægevagter udover sit arbejde på klinikken.

Hun udtrykker endvidere bekymring for, hvad de kommendes års lægemangel kommer til at betyde for befolkningen.

I artiklen giver hun et eksempel på den manglende ansvarlighed blandt læger - og for det manglende samspil mellem den primære (praktiserende læger) og den sekundære (sygehuse) sundhedssektor.

Til trods for sine bekymringer for fremtidens sundhedsvæsen bevarer hun dog sit gode humør.

Hun fortæller, at hun den kommende weekend tager til Bologna i Italien for at løbe en halv maraton.

Jeg ønsker hende held og lykke med sit forsatte arbejde og fritid.

 

Kilde:

https://www.b.dk/nationalt/dagbog-fra-en-praktiserende-laege-en-dag.-27-patienter.-30-receptfornyelser.-20