01-09-2018

Vil du have opskriften på at blive rig?

Næste gang du stikker dit betalingskort i butikkens kortterminal, skulle du tænke over, at din betaling udløser en besked fra betalingsformidleren Nets til din bank om at overføre det beløb, som du har købt for.

Beskeden fra Nets går til din bank, som overfører beløbet for dit køb og trækker det fra din bankkonto.

Pengene sendes elektronisk frem til den butik, som du lige har handlet i.     

Spørgsmålet er nu, hvem der tjener penge på din handel.

Er det kooperativet i Spanien, som har dyrket de grøntsager, som du har lagt i din indkøbsvogn, eller er det det supermarked, som du har handlet i?

En meget lille del af varens pris havner tilsyneladende i producentens lommer. Supermarkedet tjener nok heller ikke alverden på dit køb af grøntsager.

Derimod kan det godt være, at betalingsformidleren Nets har tjent godt på sit næsten-monopol på at overføre penge fra dit køb via din bank til butikken.

Jyllands-Posten oplyser fredag 31. august 2018, at da Nets gik på Børsen steg markedsværdien med et snuptag - fra 17 mia. til 30 mia. kr.

Vupti, fordi betalingsformidleren Nets blev børsintroduceret steg selskabets aktieværdi med 13 mia. kr.

Ikke så ringe endda.

Hvem fik så mest ud af den pludselige stigning i aktieværdien?

Det gjorde de topledere i Nets, som på forhånd havde investeret i Nets. Deres investeringer i Nets steg fra 20 mio. kr. til 1,8 mia. kr.

Altså en mangedobling på 131 gange værdien af deres investeringer i et snuptag. Det kan man da vist kalde en investeringsforøgelse, der vil noget.

Nets administrerende direktør Bo Nilson blev med ét 500 mio. kr. rigere. Godt gået af en lønmodtager som Bo Nilsson.

Ikke mange almindelige lønmodtagere kan hamle op med Bo Nilsson, hvad angår lønforhøjelse.

Det får mig til at stille spørgsmålet:  hvordan opstår ”rigdom” i et kapitalistisk samfund?

Opstår rigdom, fordi nogle lønarbejdere producerer merværdi for en kapitalist, som scorer profitten?

Eller opstår rigdom, når uproduktive betalingsformidlere som Nets beriger sig ved at gå på Børsen og få sine aktier noteret og opskrevet på en og samme dag fra 17 til 30 mia. kr.?

Det er min påstand, at når mængden af spekulativ kapital bliver større end mængden af produktiv kapital, vil kapitalismen gå under.

Spekulativ kapital (som i tilfældet Nets) kan ikke i længden erstatte produktiv kapital.

Det må ende med et brag for kapitalismen.

Men kapitalismen falder ikke sammen af sig selv.

Den skal skubbes ud over kanten af alle de konsumenter og producenter, som ikke nyder godt af den spekulative kapitals berigelser.

Lad os samle os i en fælles front af konsumenter og producenter - og skubbe kapitalismen ud over kanten i protest mod, at den spekulative kapital overdænger sig selv med guldstøv.

PS:

Det er da vel ikke den samme svenske Bo Nilsson, som kulturminister Carina Christensen fyrede som direktør for Kunsthal Charlottenborg i 2008, da kunsthallen havde oparbejdet et underskud på 3,2 mio. kr.?

https://www.b.dk/kultur/kulturministeren-har-fyret-bo-nilsson

 

Kilde:

Rene Deichgræber og Jette Aagaard: Konkurrencesagen mod Nets rejser en stribe barske spørgsmål. Jyllands-Posten, 31. august 2018.

Deichgræber og Aagaard: Konkurrencefusk kan have forgyldt ledelsen i Nets. Jyllands-Posten 31. august 2018.