24-08-2018

Hvorfor river Roskilde kommune en historisk bevaringsværdig bygning ned?

På Roskilde kommunes hjemmeside om kulturarv står der at læse:

Retningslinjerne skal sikre, at de karakteristiske kulturhistoriske sammenhænge og bygninger bevares.

Retningslinjer.

§ 3.1 Inden for de udpegede kulturmiljøer kan der ske byomdannelse og fortætning, hvis det ud fra en konkret vurdering findes planlægningsmæssigt velbegrundet og foreneligt med de kulturhistoriske værdier, som ligger til grund for udpegningen.”

Vi kan hurtigt blive enig om, at seværdigheder som byens Domkirke og Vikingeskibsmuseum hører til blandt byens kulturarv.

Vikingeskibene blev fundet på bunden af Roskilde Fjord - og har siden 1960 været udstillet på Vikingeskibsmuseet.

Byens domkirke vidner om en senere periode, hvor byen havde status som det sted, hvorfra kirke og konger styrede Riget i tidlig middelalder.

Langt senere var Roskilde et af de steder, hvor kongen indkaldte de 4 stænder til forsamling. Stænderne kan med lidt god vilje betragtes som forløberen for det borgerlige demokratis indførelse i 1949.

Roskilde er således en sjællandsk købstad med en betydelig kulturarv frem til midten af forrige århundrede (1800-tallet).

Derimod kniber det med kulturarv fra de efterfølgende perioder.

Perioden med industrialisering begyndende i 1870’erne er således i Roskilde kun repræsenteret af Maglekilde Maskinfabrik (i Maglekildestræde), som opfandt og fremstillede en centrifuge, som blev anvendt til fremstilling af fløde og mælk/kærnemælk.

En anden arv fra den industrielle periode er det andelssvineslagteri som indtil tirsdag 21. august 2018 lå ved viadukten under banelegemet på Køgevej.

Dagbladet kan onsdag 22. august berette, hvordan byens borgmester Joy Mogensen (socialdemokratiet) er trukket i arbejdstøj og har fået æren at tage - ikke det første spadestik - men være den første, som påbegynder nedrivningen af byens andelssvineslagteri.

Roskilde Andelssvineslagteri er fra den tid, hvor svinebønder slog sig sammen i andelsfælleskaber.

Andelsbevægelsen anses af mange for at være en konstituerende del af det moderne industrisamfund.

På grund af den øgede konkurrence på verdensmarkedet for kornprodukter, sadlede landbruget om - og satsede i stedet på animalske produkter som smør og bacon (svinekød).

Omstillingen blev en stor succes for landbruget - og blev særdeles profitabelt for danske svineproducenter.

Slagteriet i Roskilde måtte flere gange udvide bygningerne for at imødekomme efterspørgslen efter slagtesvin og forædlede produkter af svin - såvel i Danmark som i udlandet.

Mange købstæder i Danmark havde sit eget slagteri. Men i længden var de små slagterier ikke konkurrencedygtige nok - og blev udkonkurreret af de større.

Som med så mange andre industrigrene blev de småvirksomheder ofre for centraliseringens ”stordriftsfordele” og bukkede under.

Roskilde havde ellers gjort sig bemærket som en slagteri-by.

Ikke nok med at byen havde et andelsslagteri. Byen have tilmed en slagteriskole og et forskningsinstitut.

I byrådets øjne er industrikultur som et svineslagteri åbenbart ikke kultur på samme måde som en middelalderlig domkirke eller skånsomt konserverede vikingeskibe.

Byrådsflertallet synes åbenbart, at det er ”forenelig med [byens] kulturhistoriske ideer” at nedrive en centralt beliggende historiske bygning fra 1885 - for i stedet at opføre boliger.

Kommunen lader en historisk værdifuld bygning (som vidner om en forgangen historisk periode i Danmarkshistorien) rive ned og sælger grunden til nogle ”udviklere” inden for byggebranchen.

Salget af grunden skæpper i kommunens kasse - og kulturarven smides på møddingen.

Med nedrivning af byens gamle andelsslagteri, viser byrådsflertallet, at det ligger det mere på sinde at finde midler til den slunkne kommunekasse - end at fremme kulturen og kulturarven.

 

Kilder:

http://kommuneplan2016.roskilde.dk/byer-og-boliger/kulturarv

https://sn.dk/Roskilde/Borgmesteren-tog-den-foerste-bid-af-slagteribygning/artikel/768352

http://slagtermuseet.dk/roskilde-andels-svineslagteri/