14-08-2018

Også jeg har taget doping.

Jeg har taget doping”, indrømmede cykelrytteren og vinder af Tour de France 1996 Bjarne Riis.

Efter eget udsagn blev Bjarne Riis kraftigt opfordret til at gå til bekendelse af sin kone Anne-Dorte Tanderup.

Mon ikke også det hjalp ham, at nogle af hans holdkammerater på det tyske cykelhold Team Mobile kom ham i forkøbet og indrømmede deres dopingmisbrug.

Ved læsning af Michael Rasmussens ”Gul feber”, blev jeg grebet af dårlig samvittighed.

I sin bog redegør Michael Rasmussen for sit udstrakte brug af forbudte medikamenter.

Medikamenter som var på Anti Doping Danmarks og World Anti Doping Agencys positivliste.

Nu er det vist på tide, at også jeg går til bekendelse.

Også jeg har brugt doping!

Jeg tilhørte ganske vist ikke eliten i dansk cykelsport, men var en ganske almindelig sportsudøver på motionsplan.

Men doping-reglerne gælder jo også for motionister.

Her kommer min tilståelse:

Jeg har i 1970’erne gjort brug af syntetisk binyrebarkhormon (prednisolon) som er på Anti Doping Danmarks positivliste.

Jeg fik ordineret prednisolon (i pille form) af min praktiserende læge, da jeg var alvorligt hæmmet af det som den gang blev kaldt ”høfeber” og som i dag går underbetegnelsen pollenallergi.

En priktest på underarmen viste, at jeg var overfølsom overfor birk -og græspollen.

I flere år gjorde jeg - uden at vide det - mig skyldig i brug af det forbudte medikament prednisolon mod min høfeber.

På daværende tidspunkt fandtes Anti Doping Danmark - og stort set ingen sportsudøvere blev testet for doping.

Min allergi gav sig udslag i snue og røde og hævede øjne (men påvirkede heldigvis ikke min vejrtrækning).

På mig havde prednisolon-pillerne en sløvende og søvndyssende virkning - og jeg havde ikke nogen gavnlig virkning af indtagelse af prednisolon.

Tværtimod virkede pillerne sløvende og søvndyssende og var ikke specielt gavnlige, da jeg spillede fodbold.

Jeg husker specielt en fodboldkamp, hvor jeg næsten ikke kunne løfte mine ben efter af have færdigspillet 1.halvleg.  

 

Antihistaminer.  

Binyrebarkhormon var - og er vist stadig - en universalløsning, som bruges til stor set alle sygdomme i håb om en lindrende effekt.   

Først senere fandt forskere ud af hvad der forårsagede de allergiske reaktioner.

Histaminer i cellerne var skyld i de allergiske reaktioner. Altså måtte man udvikle anti-histaminer, som kunne bekæmpe histaminerne.

I dag bruges antihistaminer i alle allergibekæmpende midler og kan nu købes i håndkøb.

 

Astmamedicin.    

Mit næste møde med dopingpræparater opstod, da jeg som begyndte at løbetræne.

Efter løbeturene havde jeg en smag af blod i munden og undrede mig over om det mon skyldtes, at jeg var gået for hårdt til den.

Hurtigt nåede jeg frem til den konklusion, at det umuligt kunne skyldes at jeg havde løbet over evne.

Jeg havde hørt, at nogle sportsudøvere udvikler astma som følge af overanstrengelse under ydelse af fysisk aktivitet.

Det måtte være det, fortalte jeg min praktiserende læge. Han ordinerede derefter en mundspray, Beconase som indeholdt små doser af det forbudte stof prednisolon.

Stoffet sprayes ned i lungerne i forstøvet form og sammentrækker kapillærerne i overgangen mellem lunger og blodkar.

Mens prednisolon i piller ikke virkede på min pollenallergi, virkede Beconase på min anstrengelsesastma.

 

Anti Doping Danmarks dopingliste.   

Ifølge Anti Doping Danmarks dopingliste er prednisolon (syntetisk binyrebarkhormon) forbudt, mens astmamidler indeholdende prednisolon ikke er forbudt for sportsudøvere.

Der er åbenbart forskel på indtagelse af prednisolon i piller (optages via blodet i organismen) og indtagelse af prednisolon i sprayform og optages i organismen via luftvejene.  

Det forekommer besynderligt, at det er måden man indtager det forbudte stof prednisolon - og ikke selve stoffet, der enten er tilladt eller forbudt.

En sportsudøver må altså godt bruge en mundspray som Beconase, men ikke spise piller indeholdende prednisolon.

Jeg håber Anti Doping Danmark og WADA selv kan finde ud af det.

 

Tro ikke, at det er ufarligt at indtage prednisolon.

Min læge var meget opsat på, at jeg ikke fik store doser prednisolon mod min allergi.

Bivirkningerne er kendte og beskrevet i farmakologien.

En af de mest hyppige bivirkninger er et ”måneformet” ansigt.

Onde tunger hævdede, at de kunne se, at min ansigtsform havde ændret sig efter indtagelse af prednisolon.

Hvis man er i tvivl om en sportsudøver har indtaget (overdrevne mængder af) af prednisolon, kan man undersøge om vedkommende har et ”måneformet” ansigt.

Næste du ser en elitesportsmand/kvinde, så kig efter om vedkommende har et ”måneformet” ansigt.

Hvis også vedkommende har fået et fremstående kæbeparti er det sikkert fordi vedkommende også har indtaget anabole steroider.

Det er bare et godt råd til alle de, som tror, at dopingmisbrug blandt elitesportsudøvere er for nedadgående.

Jeg ved lige så lidt som alle andre om deres brug af forbudte midler, men jeg har min mistanke.

 

Kilder:

Prednisolon.

Glukokortikoider, der administreres oralt, rektalt, intravenøst eller intramuskulært, medfører diskvalifikation af den sportsudøvende, medmindre der er givet dispensation (TUE). 

https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/8211

 

Næsespray med binyrebarkhormon.

www.netdoktor.dk/interactive/medicin/Beconase-id938.html

 

Michael Rasmussen i samarbejde med Klaus Wivel: Gul feber. Peoples Press. 2013A