31-07-2018

"Hovsa", sagde hun.

Den kvindelige bilist nåede lige at udstøde et ”hovsa”, inden hun febrilsk fik rettet sin bil op midt i et højresving.

Ud af øjenkrogen havde hun i en brøkdel af et sekund anet et eller andet modkørende, som hun nu var meget tæt på at ramme.

I sidste øjeblik undveg den modkørende cyklist en påkørsel ved at lade cyklen og sin krop svaje helt ud i en yderposition uden at komme i karambolage med den høje vejkant.

Den kvindelige har formentlig været stærkt optaget af at stirre ned på sin mobiltelefon, hvor mobilens GPS ledte hende på vej til herregården Aastrup.

Den ”heldigt” uheldige cyklist var endnu engang sluppet med forskrækkelsen, steg lynhurtigt af cyklen for at se, om den kvindelige bilist eventuelt standsede op og - åh hvor naivt - ville give en uforbeholden undskyldning for sin uforsigtige og uansvarlige bilkørsel.

Den forskrækkede cyklist sukkede, trak vejret dybt og spekulerede på hvad tilgivelse indebærer.

Hvordan ville jeg som den forskrækkede cyklist have reageret, hvis hun var stået af sin bil og bedt om forladelse?

Ville jeg have tilgivet hende hendes kørefejl - eller ville jeg have forbandet hende - og iverfuset hende med skældsord?

Jeg tror nok det sidste.

Uanset hvordan cyklister bærer sig af i trafikken, vil de altid komme til kort som trafikkens bløddyr.

Det betaler sig ikke at tage kampen op mod bilismen. Den er tabt på forhånd.

Det er som i naturen - den stærkeste overlever.

I stedet for at overfuse den kvindelige bilist skulle jeg måske have vendt situationen til det positive - og have benyttet lejligheden til at formidle min viden om herregården Aastrup, som jeg flere gange om ugen passerer på mine cykelture rundt i terrænet.

På mange måder har stedet en spændende historie.

Indtil 1988 fungerede Aastrup som et nonnekloster.

Bygningerne stammer mange århundreder tilbage og blev i 1842 købt af en uægte søn af kong Frederik 6. ved navn Frederik Wilhelm Dannemand. Heraf navnet den Dannemandske Stiftelse som ejer slottet, herregården.

Vi kan gå let hen over Frederik 6. - og koncentrere os om hans uægte søn Frederik Wilhelm Dannemand.

Hans mor, kongens maitresse hed Bente Rafsted (egentlig Bente Mortensdatter Andersen) og var datter af en københavnsk skibshåndværker ansat på Holmen i København.

Kong Frederik 6. mødte hende i 1808 og indledte et livslangt forhold til kongen.

Hun ”skænkede” ham 4 uægte børn, hvoraf den ene var Frederik Dannemand (1813-1888).

Frederik Dannemand gjorde karriere som officer i det danske militær.

Som søn af en ikke-adelig måtte han gøre sig fortjent til en adelstitel på anden vis.

Som forudsætning for at opnå titel som lensgreve, måtte han erhverve sig jord og blive en stor jordbesidder.

I 1839 (andre kilder nævner årstallet 1842) erhvervede han sig herregården Aastrup ved Tølløse.

I 1857 stiftede han den Dannemandske Stiftelse som den dag i dag ejer Aastrup.

Kongens uægte søn var ikke så promiskuøs som sin far, kong Frederik 6.

Fredrik Wilhelm Dannemand var gift 3 gange, men kun fordi hans hustruer døde en tidlig død.

En gang om året afholder den Dannemandske stiftelse en koncert på slottet, hvor den Kongelige Livgardes orkester underholder med militær marchmusik i stifterens ånd.

Det kunne jeg have fortalt den kvindelige bilist, hvis hun var stoppet op for at sige undskyld.

Så vidt kom det ikke.

  

Kilder:    

http://aastrupkloster.dk/historie/

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frederik-6-1768-1839/

http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Konge/Frederik_6.

http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Elskerinde/Frederikke_Dannemand

https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Wilhelm_Dannemand