30-07-2018

Alpe d'Huez - cykelsportens Mekka.

Cykelløbet Tour de France er et af verdens største sportsbegivenheder.

Alene i kraft af sin langvarige historie.

Cykelløbet Tour de France bevæger sig rundt i det meste af Frankrig. Nogle etaper er mere spektakulære for tilskuere og Tv-seere end andre.

Mest spektakulære er bjergetaperne. De måske mest spektakulære er etaper, som slutter på en bjergtop.

Et af de mest kendte toppe er bjerget Alpe d’Huez i de franske alper.

Siden 1947 har Tour-feltet passeret eller har haft endemål på toppen af bjerget - og er således blevet legendarisk i Tourens nyere historie.

Hvert år samles hundredtusinder af entusiastiske cykelfans på bjerget med de 21 hårnålesving.

Bjergets skråninger lader ikke megen plads til de hundredtusinder forsamlede menneskemasser.

 

Alpe d’Huez et kultsted for cykelentusiaster.

På samme måde som katolikker har deres kultsteder, som de valfarter til (f.eks. Santiago de Compostella i det nordlige Spanien) har cykelsporten sine kultsteder.

Cykelsportens fremmeste kultsted er Alpe d’Huez.

Også jeg har stået og iagttaget den forankørende Tour-karavane og det efterfølgende felt af dødtrætte cykelryttere på vej op ad Alpe d’ Huez.

Jeg stod der sidste gang i 1995 og lover, at det aldrig vil gentage sig.

Alt for mange mennesker samlet på alt for lidt plads for at se et bundt cykelryttere snegle sig op ad et bjerget.

At være tilskuer på Alpe d’Huez er en blandet fornøjelse.

Min erfaring er, at du ser langt mere af cykelløbet hjemme foran Tv-apparatet.

Som en blandt hundredtusinder af cykelfans på bjerget skal du kæmpe med arme og ben for at komme frem i forreste række.

 

En hel ny generation af selvpromoverende cykelturister er vokset op og har som bisværme slået sig ned på de bjergtoppe, som arrangøren af Tour de France - ASO - har fundet det passende at sende rytterne henover.

De mange campingvogne langs Tour-ruten vidner om, at de mange cykelfans betragter det som en fortrinlig campingplads, hvor man ovenikøbet ikke behøver at betale entré og kan placere sin campingvogn, som man lyster.

Det forekommer mig, at en del tilskuere er mere interesseret i den folkefest som udspiller sig på bjergsiden end det cykelløb, som finder sted for øjnene af dem.

 

Tv2 og Tour de France 1995.

Mine lyster som tilskuer til Tour de France fik jeg til overmål opfyldt, da Tv2 i 1995 havde arrangeret en bustur til Ardennerne og de Franske Alper.

Tv2 fik den lyse ide at ville promovere kanalens transmission af løbet ved at sende hele 3 busfulde afsted mod Ardennerne og de Franske Alper.

Året forinden havde flere danske ryttere gjort sig fordelagtigt bemærket med flere etapesejre (Bjarne Riis, Rolf Sørensen, Jesper Skibby og Bo Hamburger).  

Tv2 Sport havde entreret med et rejsebureau (Sport and Event International) som havde et vist kendskab til skisportsstedet Alpe d’Huez.  

Deltagerne kunne efter eget ønske medbringe cykler, som med trailer ville blive transporteret ned til Ardennerne og bagefter til de Franske Alper.

Tv2 havde hyret to kendte cykelsportskoryfæer - Leif Mortensen og Gunnar Asmussen - som guider.

Disse to fremragende cykelryttere skulle arrangere ture for deltagerne.

Første tur blev noget kaotisk afviklet fra Aachen i Sydtyskland ad nærmeste landevej til Liege i det nordlige Belgien, hvor 2 etaper fandt sted.   

Deltagerne kunne her overvære, at Bjarne Riis på en enkeltstartsetape tabte med 12 sekunder til den senere vinder - spanske Miguel Indurain.  

Turens deltagere blev herefter kørt op på toppen af Alpe d’Huez, hvor de af Sport and Event International blev indkvarteret på skisportsstedets primitive skisportshoteller.

Det skulle imidlertid vise sig, at ikke ret mange af turens deltagere var i stand til at køre hverken ned eller op ad det stejle bjerg.

De få, som vovede sig ned af bjerget, formåede ikke alle at træde deres cykel op igen.

En skilift kom dem heldigvis til hjælp.

 

”Stjerner” og vandbærere”.

Da flertallet af deltagerne var ikke i stand til at cykle rundt i det bjergrige terræn, arrangerede de to cykelguider en tur i bus ned af bjerget og frem til et godt stykke ud af landevejen fra Bourg d’Oisans mod St. Etienne.

Midt mellem Bourg d’Oisans og St. Etienne blev deltagerne læsset af og kunne herefter frit køre mod Bourg d’Oisans, som er beliggende ved opkørslen til Alpe d’Huez.  

I skøn uorden begav deltagerne sig afsted.

Her skulle de to cykelguider komme til deres ret.  

Jeg ventede til allersidst med at komme afsted - og stod tilbage med Leif Morten og Gunnar Asmussen og en klubkammerat fra Roskilde Cykelmotion.

Efter at have overværet cykelmotionistenes udisciplinerede kørsel mod Bourg d’Oisans fik vi to cykelamatører en lektion i professionel landevejscykling af de to cykelkoryfæer.

Vejen var tosporet og stærkt befærdet og der var ikke levnet megen plads til cyklister.

Her lærte jeg hvor tæt professionelle cykelryttere sidder ved siden af hinanden i et cykelfelt.

Bogstaveligt talt skulder ved skulder lå Leif Mortensen og jeg siden af hinanden.

Presset helt ud i vejkanten forsøgte jeg at holde trit med Leif Mortensen og Gunnar Asmussen.    

Fjerdemanden i gruppen valgte på et vist tidspunkt at trække sig ud af formationen og indlede et soloudbrud.

Leif og Gunnar rystede på hovedet ad den unge hedspore og lod ham køre.  

Leif og Gunnar sænkede nu farten og jeg lod mig friste til at sætte efter min gamle klubkammerat.

De to erfarne cykelguider sparede kræfterne til opkørslen på Alpe d’Huez.

Hvis jeg havde set frem til at skulle følges med Leif og Gunnar op ad bjerget, tog jeg fejl.

Så snart bjerget tårnede sig op, passerede både Leif og Gunnar både min kåde klubkammerat og mig - og vi så dem ikke siden.

Jeg havde i årene inden 1995 mødt Leif Mortensen i Fitness Sport på Københavnsvej i Roskilde, hvor både han og jeg styrketrænede.

Jeg genkendte ham og faldt i snak med ham om cykling - og lod en bemærkning falde om ”stjerner” og ”vandbærere”.

Leif gjorde mig en smule nedladende opmærksom på mit tilsyneladende ukendskab til professionel cykling ved at understrege betydningen af ”vandbærernes” indsats for ”stjerne”, deres holdkaptajner.

I 1971 havde Leif deltaget i Tour de France som hjælperytter for sin spanske holdkaptajn Luis Ocana.

Leif havde ydet en uvurderlig indsats i løbet for sin holdkaptajn, som lå til at vinde løbet, da han på 14. etape styrtede og måtte udgå.

Leif benyttede chancen og blev en flot nr. 6 i årets udgave af Tour de France.  

Jeg har aldrig siden talt nedsættende om ”vandbærere”.